|
||||
| Golfnyheder - Februar 2012 |
|
Forrygende golf-forår Alle golfere i Andalusien kan glæde sig til hele tre European Tour-turneringer i foråret. Den første afholdes fra d. 15.-18. marts med navnet Open de Andalucía de Golf. Banen er ikke fastlagt endnu men Open de España d. 3.-5. maj afholdes på kongebanen Real Club de Golf de Sevilla. Blot 14 dage efter denne afholdes fra d. 17.-20. maj Volvo World Match Play Championship på superbanen Finca Cortesín med hele 3,4 millioner euro i præmiesum. Mange af Europas bedste spillere vil komme til Andalusien til de tre turneringer til stor glæde for de mange golfere. _____________________________________________________________________________________________________ Korrekt opstilling – svinget I sidste måned satte vi fokus på at holde rigtigt på et golfjern. Nu er turen kommet til den korrekte opstilling. 21: Sæt jernet med skaftet langs din rygrad og hold den lige langs med ryggen fra bagdelen til hovedet. 23-24: På billederne kan du se, hvordan du ikke skal gøre. Nu har du lært et korrekt greb, en rigtig opstilling med en god holdning og balance. 25: Nu begynder bevægelsen. En bevægelse i golf er baseret på koordination af alle kroppens dele eller en ”timing”. Med dette menes at få alle kroppens lemmer til at bevæge sig i rigtig rækkefølge, hvorefter bolden træffes. 26-29: Starten af svinget er bevægelse med hænderne og skuldrene. Du laver et tilbagesving, så din venstre arm er strakt og danner en vinkel på 90 grader. Hænderne standser, når de når op på siden af dit hoved. Derefter svinger du mod bolden, så du får den korrekte synkronisering. Pres mod bolden og hold fokus på den. Samtidig med at du svinger igennem, bevæger du din højre fod en lille smule. 31-34: Når du svinger igennem, laver du en fuld afslutning med hele kroppen vendt mod målet. _____________________________________________________________________________________________________ Santa Maria - damernes favoritbane
Banen
De sidste 9
Restaurant Miljø Santa Maria er beliggende 10 km fra Marbella og 15 km fra Fuengirola og ligger i et af de mest bebyggede områder på kysten. Der er en del byggeri omkring banen og farverne på husene, især op til hullerne 16 og 17 er forfærdentlige. Når du kommer til hullerne 7 til 13, er der kun natur, hvilket er skønt. Service Det er svære tider for golfbanerne, man skal virkelig være professionel for at standse nedturen. For 3 - 4 år siden begyndte nedturen for Santa Maria - her var det tyskerne der forsvandt, nu er det englænderne, der mangler og da de var 50% af spillerne, er problemerne store. Medlemmer Santa Maria har 350 medlemmer, men vil gerne have mange flere. For at blive medlem skal du betale et engangsbeløb på 1700 euro, som du ikke får tilbage. Banen fortjener 4 golfbolde Stig Wiberg ____________________________________________________________________________________________________ Gode råd – undgå skader Af Rolf Martinsen, Clínica PhysioSpain
Vi fortsætter med gode råd, så golfere undgår skader. Over 50% af samtlige golfspillere har nemlig skader. Bækken- og rotationsøvelser
Start med dybe knæbøjninger, det er én af de vigtigste men også en af de mest krævende øvelser. Testen giver dig informationer om belastning og bevægelse af hofter, knæ og ankler. Desuden testes også skuldre og bryst. Det er utroligt vigtigt, at du udfører disse øvelser, da man herigennem kan finde ud af, hvor du har et problem. Alle golfere har svage punkter og man kan gøre meget for at mindske dem.
Sæt dig på knæ og hold køllen i den ene hånd. Læg vægten over på det ene knæ og før det andet ben så langt frem som muligt, med hælen i gulvet. Sæt køllen i gulvet – gerne 10 cm længere fremme end din fod. Du skal nu forsøge at nå skaftet med knæet uden at løfte hælen fra gulvet. Test begge sider. Hvis du ikke kan gennemføre disse øvelser har du helt sikkert et ben- eller ankelproblem. Sidste test drejer sig om din mobilitet i ryggen og på lårenes bagside.
Stå med fødderne samlet pegende fremad og bøj dig forover fra hofterne og forsøg om du kan nå ned til fødderne med helt strakte knæ. Samme øvelse gør du med både højre og vestre ben.
Stå med den ene fod på nogle bøger og hold benet let bøjet, prøv at nå ned til foden på det strakte ben. Her får du en fornemmelse af ,hvor det ”strammer” og det er det område, du fremover skal bearbejde for at opnå en bedre fleksibilitet.
_____________________________________________________________________________________________________
Race to Dubai – European Tour Pr. 15. januar 2012 1. Grace Branden 220.000 euro 2. L.Oosthuizen 158.500 euro 3. Jamie Elson 153.020 euro 4. T. Van Der Waltl 115.000 euro 5. Jaco Val Zyl 103.072 euro 6. R. Goosen 87.010 euro 7. David Drysdale 64.835 euro 8. M. Bathma 53.972 euro 9. Marc Warren 53.972 euro 10. Danny Willett 48.285 euro 76. Thomas Nørret 3.380 euro
Verdensranglisten Pr. 15. januar 2012 1. Luke Donald 10,05 point 2. Lee Westwood 7,78 point 3. Rory McIlroy 7,53 point 4. Martin Kaymer 6,32 point 5. Steve Stricker 5,92 point 6. Webb Simpson 5,37 point 7. Adam Scott 5,33 point 8. Dustin Johnson 5,17 point 9. Char. Schwartzel 5,08 point 10. Jason Day 4.91 point 35. Thomas Bjørn 3,13 point 37. Anders Hansen 3,08 point
Turneringer i februar 2012: 2-5 februar: Commercialbank Qatar Masters 9-12 februar: Omega Dubai Dessert Classic 16-19 februar: Avantha Masters 22-26 februar: WGC-Accenture Machplay Championship
Club de Golf Dinamarca 24. februar: Santa María 17. marts: El Paraiso 20. april: San Roque – Old Course 18. maj: Gaudalmina 20. september: Torrequebrada 19.+21. Oktober: Santana – Klubmesterskabet 16. November: Los Naranjos |
| Senest opdateret ( Torsdag, 26. januar 2012 09:05 ) |















