Det var først i begyndelsen af det 14. århundrede, ikke længe før Málaga blev generobret af de kristne, at maurerne begyndte at opføre det store fæstningsværk på byens øverste bakketop, 130 meter over havet.

Her havde fønikerne omkring år 700 før vor tidsregning opført et fyrtårn. Sund fornuft vil mene, at også de havde en form for fæstning her, men der er ingen spor tilbage, og det er derfor maurerne, som får æren for fæstningen. De kaldte den for Gibralfaro, efter gebel (klippe) og faro (fyrtårn).
Det skulle have været en Yusef I af Granada, der beordrede opførelsen af fæstningsværket. Måske anede han, at maurernes tid i det område, de stadig insisterer på at kalde Al Andalus, snart ville blive truet. I hvert fald skulle hans begrundelse for at bygge fæstningsværket have været, at Alcazaba, hvis indre del i løbet af de forgangne århundreder var blevet en helt lille by i sig selv, og hvor også de mauriske ledere residerede, havde brug for et større bolværk mod angreb udefra.

Dengang nåede havet op til foden af bakken, og toppen var et naturligt sted for et forsvarende folk at bygge en fæstning mod angreb har søsiden.
Gibralfaro blev bygget. Alligevel gik der i det historiske perspektiv ikke længe, før maurerne måtte opgive Málaga.

De kristne generobrer Málaga
Det katolske kongepar, som vi på dansk af uransalige årsager har valgt at kalde Isabella og Ferdinand, vandt terræn i store dele af Spanien, og i 1487 kom turen til Málaga, som man belejrede med en hær på 60.000 mand. Efter tre måneder måtte også de mauriske styrker på Gibralfaro overgive sig, Málaga blev en del af Castilien, og 776 års besættelse var endelig slut.

Fire til fem meter høje mure omkranser Castillo de Gibralfaro.

Herefter skulle Ferdinand have taget ophold på fæstningen, mens Isabella menes at have taget residens på Alcazaba, men deres ophold i byen blev selvfølgelig kortvarigt.

Visit og vue
I fordums tider var Alcazaba forbundet med gangstier op til Gibralfaro. For at komme op til Málagas øverste punkt, kan man nu i stedet gå langs murene mellem de to fæstningsværker eller køre omkring Plaza de la Merced og op ad bakken.

Her er smukt og fredeligt. Og er man bare til lidt historie eller besidder en smule fantasi, er det en god oplevelse at trave rundt oppe på murene, hvor man udover den imponerende udsigt over Málaga-bugten også ser ned på Alcazaba, katedralen og hele den indre by.

Paradoren er bygget op klods op ad og navngivet efter Gibralfaro.

Man går blandt vagttårne, skydehuller og kanoner på mure, som omkranser det store område, der havde en garnison på op mod 5.000 soldater. I et af de tidligere arsenaler er der i dag et museum (Centro de Interpretación de Gibralfaro), der er dedikeret tiden fra 1487 og frem til 1925, og hvor man kan se rustninger, skydevåben, landkort, kompasser m.v.

Her ses fæstningen Alcazaba fra Gibralfaro.

I de mellemliggende 438 år blev Gibralfaro altså stadig brugt som fæstning, og heller ikke denne tid skortede på begivenheder. I 1656 blev fæstningen beskadiget, da briterne angreb, mens det i 1810 blev belejret og indtaget af franskmændene, men det er selvfølgelig helt andre historier. 

Andre historiske bygninger
Juli: Det Romerske Teater
August: Alcazaba
Læs om disse og andre spændende steder på www.ladanesa.com

Praktisk info
Gibralfaro er åbent hver dag kl. 09.00-18.00
Entré: 1,95 euro
Man kan gå ad Paseo Juan Temboury eller køre via Plaza de la Merced og Calle Victoria, hvorfra man følger skiltene til Gibralfaro.