Den store danske grundlovsfest er igen i år erlagt i Club Danés Fuengirola/Mijas, og der er arrangeret både bjervandring og grillfest (læs mere om det på Club Danés’ side andetsteds i La Danesa). Årets grundlovstaler er vores tidligere ambassadør i Madrid og nuværende formand for Danes Worldwide , Christopher Bo Bramsen.
Som optakt til Danmarks “nationaldag” tog La Danesa kontakt med Christopher Bo Bramsen for at høre om hans forhold til grundlovsfejringen og de ændringer, der skal til for at opfylde udedanskernes drøm om dansk stemmeret og dobbelt statsborgerskab.

”I nogle lande fejrer befolkningerne deres nationaldage, så det nærmest bliver en folkefest. Det gælder f.eks. 17. marts i Irland, 17. maj i Norge, 4. juli i USA og 14. juli i Frankrig. I Danmark har vi vores Grundlovsdag, den 5. juni, som vi også markerer med manér, dog uden samme festivitas med fyrværkeri og optog, som vi ser i andre lande.
Men vi er stolte over vores Grundlovsdag og den forfatning, hvis vedtagelse i 1849 markerede indledningen til en ny epoke i Danmarks historie. Indførelsen af folkestyret. I år for 160 år siden.

Som formand for Danes Worldwide er det mig en glæde at skulle holde Grundlovstalen for mange af de danskere, der bor i Sydspanien. Jeg vil ved den lejlighed bl.a. tale om nogle af de områder, som optager danskerne i udlandet, og hvor vi fra Danes Worldwides side over for de danske politikere og myndigheder søger at skabe forståelse for udedanskernes problemer af forskellig karakter.
Det gælder f.eks. stemmeretten, hvor de fleste danskere ude er afskåret fra at stemme til Folketingsvalg derhjemme. Det gør vel ikke så meget for de danskere, der har besluttet at forlade Danmark og bosætte sig fast i udlandet. Men den manglende stemmeret opfattes af mange udedanskere, der har i sinde at vende tilbage i løbet af en årrække, som en væsentlig indskrænkning i de deres demokratiske rettigheder. Her er der rent faktisk generel politisk forståelse for en bevarelse af stemmeretten i en vis årrække. Ironisk nok er det Grundloven, der forlanger at man skal have fast bopæl i Danmark for at kunne stemme. Og den fine gamle Grundlov er så besværlig at ændre, at ingen politikere ønsker at forsøge dette.

Et andet emne, der optager mange danskere i udlandet, er muligheden for at opnå statsborgerskab i sit opholdsland uden at skulle afskrive sig sit danske statsborgerskab. Her er situationen den modsatte. Det er ikke vanskeligt at ændre loven med et almindeligt flertal i Folketinget, men den politiske vilje er ikke til stede blandt de politiske aktører på Christiansborg til at muliggøre dobbelt statsborgerskab. I dag udgør udlændinge i Danmark omkring 10% af befolkningen, hvorved udlændingepolitikken er blevet et centralt element i den indenrigspolitiske debat. I den situation er der ikke megen forståelse i Danmark for de danskere, der blot tager til udlandet for at bosætte sig under varmere himmelstrøg.

Her i 2009 fylder Danes Worldwide 90 år. Vi blev stiftet i 1919, oprindeligt under navnet ”Dansk Samvirke”, og vi vil markere den runde fødselsdag på Kronborgmødet den 2. august. Blandt vore mange gæster deltager i år for første gang H.K.H. Kronprinsesse Mary. Det bliver en festlig dag, der også indeholder udnævnelsen af ”Årets Verdensdansker”, som har bidraget med ”at sætte Danmark på Verdenskortet”. 2009 bliver et moderniseringsår for den gamle forening. Mere synlighed, moderne kommunikation via web-portal og Danmarksposten og opbyggelsen af et globalt netværk for at nå ud til de mange danskere og danske foreninger, der findes ude i verden. Flere medlemmer er tillige en forudsætning for at kunne agere med tyngde.

Jeg glæder mig til gensynet med jer på Grundlovsdagen.”

Christopher Bo Bramsen
Bestyrelsesformand for Danes Worldwide