|
||||
| Shoptalk januar 2012 |
|
Ny præventiv vaccine mod sandflueinfektion Dyrlægeklinikken Pet Vet Kamu i Fuengirola kan nu tilbyde en helt ny vaccine mod leishmaniasis (sandflueinfektion). Efter 10 års forskning og kliniske prøver har medicinfirmaet Virbac fremstillet en vaccine, der er meget effektiv mod sandflueinfektionen. Vaccinen gives tre gange med tre ugers mellemrum. Hunde fra seks måneder og opefter kan få den nye vaccine. For yderligere information om dyrlægeklinikken Per Vet Kamu se www.petvetkamu.com eller ring 952 667 333. ________________________________________________________________________________________________________________________
Spanskundervisning og gastronomi i ét Comunica er klar med et super tilbud til alle, der ønsker at forbedre deres spanske sprogkundskaber og udvide deres smagshorisont. Sprogcenteret tilbyder nemlig en hyggelig eftermiddag spækket med lækre spanske tapas suppleret af kokkens kommentarer til tilberedningen og baggrunden for retterne. Dertil vil Comunicas undervisere gennemgå vendinger og ord, der gør dig bedre klædt på til dit næste restaurantbesøg i Spanien. Idéen med sprogundervisning 'væk fra tavlen' er imidlertid ikke helt ny for den veletablerede virksomhed. _________________________________________________________________________________________________________________________
Udvid din smagshorisont hos Birdie Vinos Birdie Vinos skyder året i gang med en nyhed, der bør vække interesse hos enhver, der har bare en smule interesse for vin. Jeanett Lorentzen og resten af holdet tilbyder nemlig gratis vinsmagning første og tredje torsdag i hver måned mellem 16:30 og 19:00 begyndende torsdag den 5. januar. På menukortet vil der være cirka seks vine, som enten kan være nyheder, tilbud eller andet, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Målet med det fornemme tilbud er først og fremmest at give nye og gamle kunder mulighed for at smage forretningens nationale og internationale vine, men også at fortsætte en gammel tradition. Du finder Birdie Vinos i Urbanización El Lagarejo”, Calle Higuera s/n) ved Mijas-vejen eller på telefon 952 46 20 74. _________________________________________________________________________________________________________________________ Lad solen varme din tegnebog To dage før parlamentsvalget den 20. november 2011 blev en ny lov vedtaget, som kan vise sig at være guld værd for alle boligejere og mindre virksomheder. Loven gør det nemlig muligt at investere i solceller, koble sig på offentligt net og sælge den eventuelt overskydende elektricitet på dette fælles marked. Omvendt er det også muligt at købe el fra nettet, når man ikke selv producerer nok. Det er endnu ikke afklaret, hvordan prispolitiken og procedurerne konkret kommer til at forløbe, men der er ingen tvivl om, at der potentielt er en pæn gevinst at hente. Hos Técnicas Maro følger man udviklingen omkring den stadig relativt nye lov tæt. Her er man hele tiden fuldt opdateret på seneste nyt, så har du allerede nu fattet interesse for mulighederne, er du velkommen til at kontakte virksomheden på e-mail-adressen
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller på ____________________________________________________________________________________________________________________________
Grønt fokuseret dansk entreprenørvirksomhed melder sig på Kysten Spanske boliger er notorisk kendte for den til tider elendige isolering. Det koster både økonomien og miljøet dyrt, men det skal være slut nu. I hvert fald hvis det står til mændene bag Insulate Now, entreprenørerne Steen Skovgaard og John Allan Patheier. Efter at have drevet succesfuld virksomhed i Danmark har de nu valgt at søge udenfor landets grænser, og valget er faldet på Spanien, da Steen som boligejer på Kysten på egen krop har mærket behovet for en bedre isolering. __________________________________________________________________________________________________________________________ Indsamling til El Refugio del Burrito Til julemarkedet i Centro Idea lørdag den 10. december blev der overrakt 727 euro til dyreorganisationen for æsler El Refugio del Burrito. Pengene blev samlet ind ved salg af te og kaffe, kager og sandwiches, der kunne købes ved det fem meter lange kagebord samt ved lotteri, hvor der blev solgt omtrent 100 lotterisedler. Folkene bag indsamlingen kom fra Danmark, Rusland og Frankrig. __________________________________________________________________________________________________________________________
Scan Transport leverer kildevand til dit arrangement Er du vært ved en vandretur, en golfturnering eller noget helt tredje, så har du helt sikkert rigelig med planlægning at tænke på. Nu får du måske én hovedpine mindre, for Scan Transport tilbyder som noget helt nyt at stille vand til rådighed ved udvalgte nordiske arrangementer. _________________________________________________________________________________________________________________________ Sommerskole 2012 på Herlufsholm. Herlufshol indbyder til en sommerskole, som er fuld af sjove, lærerige og spændende oplevelser. Der bliver masser af indholdsrige aktiviteter både til de kreative og til de fysisk aktive, lover skolen. Udover den daglige danskundervisning tilbydes et meget spændende og varieret fritidsprogram. Eleverne får bl.a. mulighed for at dygtiggøre sig, efter egne ønsker og behov, inden for forskellige aktiviteter i skolens pragtfulde og unikke omgivelser. Sommerskolen henvender sig til drenge og piger i alderen 13-15 år, som fortrinsvis er bosiddende i udlandet, og som har lyst til at få én på opleveren. Der bliver rig mulighed til at fordybe sig i noget, der er spændende og udfordrende – og muligheden for at skabe nye sociale netværk med andre unge danskere fra hele verden er tilstede. Herlufsholm Skole, der er Danmarks største kostskole, er en enhedsskole fra 6. klasse til 3. g. Vi tilbyder den internationale grundskole IGCSE (8-10 kl.), den internationale studentereksamen IB og en sommerskole. |
| Senest opdateret ( Torsdag, 5. januar 2012 10:12 ) |














