Den almindelige spanske skattelovgivning (lov nr. 58/2003 af 17. december) regulerer skatteydernes forpligtelser og rettigheder. Spanien er nok det land i Europa, der har flest regler, der omhandler skattebetalingen, men samtidigt giver den spanske lovgivning garantier til skatteyderne.

Skatteoplysninger og databeskyttelse
Databeskyttelse og privatlivets fred er helt integreret i den spanske forfatning. Den Organiske Lov nr. 5/1992 og ændring af den Organiske Lov nr. 15/1999 regulerer behandlingen af personoplysninger. I praksis kan ”Agencia Tributaria” (skattevæsenet) ikke udlevere oplysninger til en person, medmindre han kan bevise sin identitet. Selv om dette er muligt, hvis skatteyderen præsenterer sig med sin identifikation til et af skattemyndighedernes kontorer, er de oplysninger, som skatteyderen kan opnå pr. telefon ret begrænsede, da personens identitet pr. telefon ikke pålideligt kan bevises. Alternativt kan data relateret til skat fås gennem skattevæsenets hjemmeside ved hjælp af et personligt SSL (sikkerhedscertifikat udstedt til skatteyderen) af Agencia Tributaria.

Artikel 34: Skatteydernes rettigheder

I artikel 34 i den almindelige skattelov er skatteydernes rettigheder anført. Listen er meget lang, men vi kan skitsere adskillige grundlæggende rettigheder:

• Retten til at blive oplyst om de skattemæssige forpligtelser

• Retten til at modtage en kvittering eller et certifikat for hver betaling, dokument eller kommunikation, som man har sendt til administrationen

• Retten til at få godtgjort enhver omkostning i forbindelse med suspension af en uretmæssigt pålagt betaling

• Privatlivets fred og databeskyttelse af skatteyderens oplysninger

Enhver offentlig institution kan begå fejl, og skatteyderen har ret til at få disse rettet. Proceduren er kompliceret, men heldigvis giver artikel 46 i samme lov skatteyderen mulighed for at udpege en skatterepræsentant, der skal forsvare ham overfor skattemyndighederne.

Når ”Agencia Tributaria” (skattevæsenet) beder om oplysninger fra dig
I henhold til den almindelige skattelov nr. 58/2003 har skatteyderen pligt til på anmodning fra skattevæsenet at aflevere fakturaer, kvitteringer og dokumentation, som er relevant for deres skattemæssige forpligtelser (artikel 29, 2e).

Eftersom skattemæssige uregelmæssigheder forældes efter fire år (artikel 66 og 67) betyder det, at den skattepligtige skal opbevare dokumenter, kvitteringer og bevis på betalinger i mindst fire år. Derudover er borgeren og administrationen nødt til at sende dokumenter på forsvarlig måde.

De måder, som den spanske administration har valgt, er angivet i lov nr. 6/1997:

- Præsentation på et af den kompetente administrations kontorer eller en af dens afdelinger.

- Hvis man er i udlandet: på et spansk konsulat eller en diplomatisk repræsentation.

- En specifik tjeneste, som kaldes ”Ley de Procedimiento administrativo” (lov om administrativ procedure) i den nationale spanske posttjeneste ”Correos”. Postkontoret certificerer både forsendelse og indhold af de fremsendte dokumenter. Afsenderen beholder kopierne, der er stemplet af postkontoret, sammen med et forsendelsesnummer.

Den frivillige betalingsperiode og håndhævelsesperioden
Generelt skal enhver skat være betalt indenfor en bestemt frist. Denne periode kaldes af den spanske administration “período voluntario” (frivillig betalingsperiode). Manglende betaling inden for denne frist vil siden komme ind under det, der kaldes “período ejecutivo” (håndhævelsesperiode). I denne periode vil afgiften blive pålagt bøder. Manglende betaling medfører, at skattemyndighederne kan lægge beslag på skatteyderens aktiver.

Hvordan man bestrider et krav eller et påbud fra de spanske skattemyndigheder
Enhver uenighed om en handling fra skattemyndighederne skal præsenteres for "Tribunales Económico-Administrativos" (De økonomisk-administrative Domstole).

Der er flere domstole, der har ansvaret for at besvare den slags klager. Der er “Tribunal Economico-Administrativo Central” TEAC (Den centrale økonomisk-administrative Domstol) og “Tribunal Economico-Administrativo Regional” TEAR (Den regionale økonomisk-administrative Domstol) eller “Tribunal Economico-Administrativo Local ” TEAL (Den lokale økonomisk-administrative Domstol).

Disse domstoles kompetancer er forskellige. TEAC har ansvaret, hvis kravet kommer fra den centrale skattemyndighed. TEAC er også ansvarlig for appeller til TEAR eller TEAL, hvis påbuddet er større end 150.000 euro, eller når beskatningsgrundlaget er større end 1.800.000 euro. TEAR og TEAL er ansvarlige for krav, der kommer fra de regionale eller lokale skattemyndigheder.

I tilfælde af appel til en beslutning taget af enten TEAC, TEAR eller TEAL kan det anbefales at præsentere den for den samme domstol, der har udstedt afgørelsen.

Hvad er tidsrammen for at bestride kravet?
Der er en tidsramme på en kalendermåned regnet fra dagen efter modtagelsen af afgørelsen. Der er forlængede tidsfrister i særlige tilfælde, navnligt hvis kravet er en del af en kollektiv handling, eller hvis skattemyndighederne undlader at svare inden for den forventede tidsramme (”administrativ tavshed”).

Klagedokumentet

Skatterepræsentanten skal sende en skrivelse til den kompetente domstol med følgende detaljer:

• Sagsøgers identifikation

• Adressen hvor meddelelser fra retten skal sendes til (normalt er det skatterepræsentantens kontor)

• Dokumentet fra skattemyndighederne, der er anfægtet

• Vigtigst af alt, årsagerne til at bestride kravet

• Ethvert bevis til støtte for sagsøgers argumenter. Hvis klagen er en appel, vil det kun være nødvendigt at tilføje de beviser, som ikke blev præsenteret i første instans.

Den hurtige procedure

Der er tilfælde, hvor kravet vil være berettiget til den hurtige procedure. Disse er:

• Når kravene er mindre end 6000 euro

• Når klagen vedrører en forfatningsstridighed eller ulovligheden i et krav, som er håndhævet overfor skatteyderen

• Når klagen angår det faktum, at ingen meddelelse blev modtaget om, hvad der skulle betales i skat

• Når klagen vedrører et grundløst eller upassende krav

• Når klagen vedrører fejl i skatteberegningerne

Den hurtige procedure garanterer skatteyderen en kendelse indenfor seks måneder.

Suspension af håndhævelsesperioden
Det er vigtigt at underrette skattemyndighederne om, at en klage er blevet rettet til den økonomisk-administrative domstol og udtrykkeligt bede dem om udsættelse af opkrævning af skattekravet. Skattemyndighederne udsætter herefter opkrævningen i den periode, der er nødvendig for domstolen at afsige en kendelse. For at dette skal være muligt, skal skatteyderen garantere for skattekravets betaling. Dette kan gøres f.eks. ved at stille en bankgaranti.

Hvis klagen til domstolene er i forbindelse med en bøde fra skattemyndighederne, vil det ikke være nødvendigt at stille en garanti for det krævede beløb.

Hvis det er umuligt for den skattepligtige at stille garanti for beløbet, skal skatterepræsentanten forelægge en særlig anmodning, der begrunder, hvorfor det ikke kan garanteres eller bevise, hvorfor beslaglægning af beløbene kan forårsage alvorlig skade.