Det er populisme, når politikere hævder, at bankerne er skyldige i den økonomiske krise. Det mener Jørgen Jakobsen, der er chefstrateg i Nordeas investeringsafdeling i Luxembourg. Han efterlyser i stedet politisk handling.
Grækenland skulle aldrig have været lukket ind i eurofællesskabet, og det må politikerne nu tage konsekvensen af. Så klar er meldingen fra Jørgen Jakobsen, der mener, at Den Europæiske Centralbank og EU nu selv må rydde op efter fadæsen med Grækenlands indlemmelse. I 2004 kom det nemlig frem, at Grækenland havde pyntet på sit budgetunderskud, således at landet kunne holde sig under EU’s konvergenskrav på maks. 3 %. Også kravet om en gæld på under 60 % af BNP fik Grækenland fiflet sig frem til at overholde. Ved optagelsen i 2000 havde landet reelt et gigantunderskud på godt 110 % af BNP, og det tal er i dag vokset til 160 % eller 350 mia. dollar. En gældskrise, som altså ifølge bankchefen skal løses fra politisk side.
”De europæiske politikere er nødt til at gå i offensiven og gøre, hvad der er nødvendigt for at få Grækenland ud af krisen. Det er ECB, IMF (den internationale valutafond, red.) og EU, der skal trække det største læs,” siger Jørgen Jakobsen, der forventer, at bankerne kommer til at nedskrive op mod 40 til 50 % af sine tilgodehavender i Grækenland. Umiddelbart et højt tal, men alligevel ikke noget, der for alvor batter i Grækenlands situation.
”En sådan nedskrivning vil formentlig kun føre til, at Grækenlands underskud kommer ned på 150 måske 140 % af BNP, og derfor er det politikerne, der skal finde den endelige løsning,” vurderer Jakobsen.

Ikke euroens dødsstød
Trods den kritiske økonomiske tilstand i flere af Eurozonens lande er euroens eksistens i det monetære system ikke for alvor truet, mener Jørgen Jakobsen. Hertil er omkostninger og interesser simpelthen for store. Det vil f.eks. være utopi at forestille sig, at de europæiske hjælpepakkers mest markante bidragsyder og Europas største økonomi, Tyskland, vender tilbage til D-marken.
”Det er slet ikke en mulighed, at Tyskland på nuværende tidspunkt trækker sig fra eurosamarbejdet. D-marken ville stige med 20-30 %, og det ville være ødelæggende for de tyske virksomheders konkurrencevilkår,” beroliger Jørgen Jakobsen euroens tilhængere. Han gætter på, det kan resultere i helt op til 50 års tilbagegang i den fælleseuropæiskes udvikling, hvis et eller flere lande trækker eurostikket.
”Det indre marked har været med til at øge levestandarden i den europæiske union, og det er helt afgørende, at det består,” siger Jørgen Jakobsen, der glæder sig over opmuntrende signaler fra den tyske forbundskansler Angela Merkel, som, han synes, agerer mere proeuropæisk end tidligere. Alligevel tyder alt på en uundgåelig økonomisk afmatning.
”En recession sidst på året synes så sikkert som amen i kirken, hvis ikke der kommer drastiske tiltag på bordet. Men vi er formentlig meget klogere efter EU-topmødet på søndag og G20-landenes møde 3. og 4. november,” slutter Nordea-chefen.