|
||||
| MezzaNotte - Restaurant med speciale i libanesisk og italiensk mad, der udfordrer smagsløgene |
|
Man må i dag lægge øre til meget brokkeri over standarden på Kystens restauranter. Udtalelser som "maden og servicen var da udmærket, men ikke set i forhold til prisen, så det er nok ikke et sted jeg besøger igen", bliver stadig mere almindelige. På restaurant MezzaNotte på strandpromenaden i Fuengirola lytter man til den generelle utilfredshed over restaurationsbranchen og gør specielt meget ud af, at både maden, servicen, priserne og miljøet ligger på et fornuftigt niveau, der lever op til gæsternes forventninger.
Europa mødes Mellemøsten Teamet bag de spændende retter
Shish Osmaly er grillet, hakket kød serveret med en creme af sesamfrø, og pitabrød dyppet i mediumstærk chilisauce. Denne ret ligger på den mere stærke ende af skalaen pga. chilien, men er man til en god blanding af krydret og stærk mad, er den helt fantastisk. Kødet har en dejlig smag, der afbalanceres godt med den runde aroma fra cremen med sesamfrø. Prikken over i'et er chilien, der får smagsløgene til at åbne sig, og tage godt imod rettens mange smagsvarianter. Shish Tawoak er grillstegt kyllingebryst udskåret i 4-5 små stykker omsvøbt af tyndt pitabrød serveret med krydrede kartoffelbåde og en frisk salat med rødbedemayonnaise. Specielt for denne ret er, at kyllingen har ligget i en krydret marinade i 2 dage, der betyder, at smagen er trukket helt ind i kødet. Pitabrødet suger den overskydende saft fra kyllingen, hvilket giver brødet en vidunderlig smag. Til ovenstående to retter anbefales husets rødvin, der har en rund og kraftig smag eller de mange nye vine fra Museo de Vino i Mijas, der har sammensat en hel speciel samling af både, rød-, hvid- og rosévine. Som afslutning på en spændende og anderledes madoplevelse anbefales man at prøve MezzaNottes kaffe, der anses for at være byens bedste. Udsagnet kommer fra kunderne, der efter at have prøvet kaffen hos MezzaNotte vender tilbage med jævne mellemrum for at nyde endnu en kop eller en god frokost eller middag i aftenskumringen. Hvis man bare skal ud og have en hyggelig aften i byen med vennerne, er MezzaNottes udendørs lounge det perfekte sted at nyde et glas vin, en kold øl eller en tropisk cocktail. Det er længe siden, at jeg sidst har spist så god mad, som den der serveres på MezzaNotte. Jeg kan derfor kun anbefale, at man selv prøver den, og er sikker på at andre vil have samme positive oplevelse som jeg. God appetit! For bordbestilling ring 952 59 20 14 eller se restaurantens hjemmeside www.mezza-notte.es. |
| Senest opdateret ( Tirsdag, 3. november 2009 14:40 ) |











