Castillo de Teba – en andalusisk borg med skotsk islæt

Det er nærmest umuligt ikke at stifte bekendtskab med bare nogle af Málagas 90 borge, men alligevel er der mange af os, som ikke skænker dem en tanke i det daglige. Det er en skam, for det er fæstningsværker, der vidner om knudepunkter i et magtspil om kongeriger, og hver har deres egen spændende og unikke historie at fortælle.
 
Det er nemt at tabe sit hjerte til borgen i Teba, og det var der også en skotsk konge, der gjorde, i bogstaveligste forstand. ’Castillo de la Estrella’, som den kaldes, er nemlig en vaskeægte andalusisk borg med skotsk historie.
Byen ligger trygt og godt 35 km fra Málaga midt imellem Málaga og Ronda. Der er begrænset afmærkning op til borgen, og man skal derfor være drevet af en hvis nysgerrighed for at sætte kurs derop.
 
Fæstningen er konstrueret i det 10. århundrede, og ikke mindre end to skotter har sat deres historiske aftryk på denne andalusiske borg. Robert the Bruce, Skotlands konge 1274 – 1329, er den ene af dem. Sir James Douglas, også kendt som Black Douglas, er den anden. Black Douglas deltog i et slag ved borgen i Teba i det 14. århundrede, der medvirkede til en af de største sejre i den årelange Reconquista, hvor de kristne tog den iberiske halvø tilbage fra maurerne. Douglas anses af skotterne for at være en lige så historisk vigtig person som William Wallace, som de fleste af os nok bedst kender som en blåmalet Mel Gibson i filmen Braveheart.

Et korstog med en afstikker

Kongen, Robert the Bruce, var blevet bandlyst fra den katolske kirke, pga. et mord han havde begået, før han blev konge, i begyndelsen af det 14. århundrede og havde siden da inderligt ønsket at tage på korstog til Det Hellige Land (Jerusalem) for at bøde for denne straf. På hans dødsleje, han døde af spedalskhed, bad han Black Douglas om at tage sit hjerte med på pilgrimsrejse til Det Hellige Land og begrave det der. Black Douglas havde været en af de øverstkommanderende i Den Skotske Uafhængighedskrig og var kendt for sine angreb imod England. Hans loyalitet til den skotske krone var altså uden lige. Han tog Bruces balsamerede hjerte med sig i et lille skrin, og bar det omkring halsen, og sammen med 25 andre tempelriddere, drog han af sted på korstog. De nåede dog kun til Flandern, før de fik nys om, at den castilianske Kong Alfonso havde startet en belejring af Teba-borgen i et forsøg på at få den tilbage fra Sultanen af Granadas hær. Det var Douglas’ stikord og han sejlede sammen med resten af sjakket til Sevilla og marcherede hele vejen til Teba for at slutte sig til. Han ledte sine tropper, der på dette tidspunkt var blevet til noget mere end 25 mand, imod maurerne, indtil de flygtede. Men Douglas fulgte efter de flyende maurere. En uheldig række af hændelser gjorde dog, at Black Douglas hurtigt befandt sig omringet af fjenden. Her gjorde han, ifølge sagnet, noget usædvanligt heroisk og poetisk. Han smed kongens hjerte imod fjenderne og råbte, at Robert the Bruce ville lede an i kampen og at han (Douglas) ville følge efter eller dø. Desværre var det døden, der ventede Black Douglas i blandt fjenderne.

Skotterne hyldes stadig i Teba

I Teba fejrer man årligt Sir Douglas’ heltemod ved en parade, hvor herboende og tilrejsende skotter indtager Tebas gader spillende på den karakteristiske sækkepibe. I år fejres Douglas’ Days, som de kalder det, 25., 26. og 27. august. Det er en hyggelig fest, hvor et halvt hundrede kiltklædte skotter går på gaden, og på bedste spansk parade-vis er en af mændene iført en krone, og bliver båret på en trone, for at imitere og hylde den skotske konge Robert the Bruce. Traditionen startede i 2005, og hvert år er festlighederne blevet flere og større. Byen oplyses med fakler og hele byen deltager i festlighederne, når der opføres teater på borgen. Teba danner disse dage ramme om en middelalderby og alle indbyggerne tager på en rejse tilbage i tiden.
Black Douglas er for nyligt også blevet foreviget på det store lærred. ’Douglas, Skotlands beskytter’ lyder titlen på en kortfilm, der blev indspillet i Teba i efteråret. Instruktøren hedder Sergio Boj og i filmen skildres ikke blot slaget i Teba men også Douglas’ liv - hans følelser, hans lederskab og hans ambitioner, samt hans relationer til det castilianske hof. Filmen forsøger også at genskabe mødet mellem Douglas og kong Alfonso, som han godhjertet tilbød sin hjælp imod maurerne.

Hvor blev hjertet af?

Skrinet med hjertet blev faktisk bragt tilbage til Skotland til klosteret Melrose Abbey, hvor den nye konge, Roberts søn, ønskede det begravet. Ved en arkæologisk udgravning i 1996 fandt med det lille skrin, der bar en stadig læselig inskription. Skrinet med hjertet blev ikke åbnet ved fundet i 1996, men blev i stedet begravet ved en privat ceremoni på Melrose Abbey i 1998. Selvom man ikke med sikkerhed ved, at det er Kong Roberts hjerte, er der ingen tvivl om, at der er at mumificeret menneskehjerte inden i skrinet, hvis datering også passer til perioden. ”Jeg kender godt historien, men om det er Douglas’ hjerte eller ej, det er får vi vist aldrig at vide,” udtaler professor i middelalderhistorie på Málaga Universitet, Sebastián Fernández López, der anbefaler, at man lægger vejen forbi det arkæologiske museum i Teba.
I de næste to udgaver af La Danesa vil tage jer med på rejse igennem historien. Hold godt fast og glæd dig til at dumpe ned på slagmarken, når vi følger nogle af de mest mindeværdige slag på Castillo de Álora og Castillo Sohail i Fuengirola.

Douglas’ Days afholdes i år 25., 26. og 27. august. Et halvt hundrede kiltklædte skotter besøger i disse dage den lille hvidmalede bjergby med godt 4000 indbyggere for at hædre Black Douglas med sækkepibemusik og parader. Festlighederne trækker mange folk til og byens indbyggertal fordobles i disse dage.
 
Arkæologisk museum i Teba: Plaza de la Constitución, 13. Bajos del Ayuntamiento. - 29327 Teba. Åbent lørdag og søndag kl. 12-14 og 18-20.
 

Spanske festligheder, Las Fallas – historien bag afbrændingen af ninots

Spaniens forårsfester er andet og mere end påske, hvor specielt Málaga stjæler opmærksomheden med alle sine bombastiske processioner. Og den, vi kigger på nu, er ikke ukendt, snarere tværtimod. Den får nemlig festglade og nysgerrige mennesker til at besøge Valencia hvert år. I dagene mellem 15.-19. marts er det ikke usædvanlig,t at den ellers rolige by rykker fra lige under en million indbyggere til tre millioner festløver.
 
Det, som lokker alle disse mennesker til Valencia i midten af marts, er festivallen, som går under navnet Las Fallas. I ved, den hvor valencianere i hele byen tænder ild på 370 store satiriske figurerer i pap og papmaché, som kaldes ninots, og som forestiller kendte personer. Det er ofte karikaturer, som er op til 30 meter høje. Men hvad bunder denne sprudlende fest i?, kan man spørge sig selv, når man sammen med de andre tilskuere hurtigt rykker tilbage nogle meter, når varmen fra de brændende kæmpe-papmachedukker slår imod én.
 
Som med så mange andre fester på den iberiske halvø er udspringet af denne ikke hugget i sten. En del hævder, at traditionen kommer fra, at man i middelaldertiden placerede fakler, som oversattes til fallas på valenciansk, højst oppe på vagttårnene langs stranden, hvorfor der kunne spejdes efter pirater og fjender, som nærmede sig Valencias kyst. Sådan kan det sagtens have været, men at det skulle ligge bag afbrændingen af papfigurerne netop denne dag, d. 19. marts, når snedkerne fejrer deres skytshelgen, Sant Josep, er der tvivl om.
 
En anden forklaring er, at festen nedstammer fra hedenske ritualer, hvor man med bålbrændinger fejrede forårsjævndøgn og sæsonen for at plante nye afgrøder. Og sådan kan det meget vel have været langt tilbage i tiden. Men heller ikke dette forklarer, hvorfor figurerne brændes den 19. marts.
 
En tredje version, og måske den mest troværdige, strækker sig tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Denne beretter om Valencias flittige snedkere – hvilket kunne forklare, hvorfor festivallen fejrer Sant Josep. Datidens snedkere skulle, under de kolde vintermåneder, have anvendt små olielamper, ophængt på træstativer, som lyskilder under de mange og lange timer, de brugte i værkstederne. Når dagene blev længere, og lamperne ikke længere behøvedes, skulle stativet afbrændes. Dette skulle være blevet tradition og udvikledes til en ceremoni for at fejre, at den lange vinter var ovre, og at lamperne ikke længere behøvedes, og som samtidig bød den varmere og lysere årstid velkommen. Og ceremonien skulle have været dedikeret netop snedkernes skytshelgen – Sant Josep.
Med årene skal snedkerne have begyndt at dekorere det nye års træstativ til det små olielamper, og i 1700-tallet var en del begyndt at snitte stativer, så de lignede personer fra kvarteret. Og til og med begyndte de også at lave sjov med det. Sammen med de andre snedkere skabtes temaer, som i større udstrækning fik satirisk karakter – som nutiden ninots. Disse skal med tiden være blevet så populære blandt kvarterets børn, at de før den 19. marts morede sig med at samle klude og tøjstykker for at klæde figurerne på. Træstativerne lokkede endda voksne i kvarteret til at promenere rundt og beskue værkstedernes forskellige kreationer, inden de brændtes, og foråret blev budt velkommen i skæret af flammerne.
 
Den moderne fejring er gået mere end et par skridt længere. I dag er skabelsen af ninots blevet en årslang planlægning, og tilblivelsen af næste års ninots begynder direkte, når flammerne slukkedes efter årets fallas. Hvert område i Valencia har en organiseret gruppe, Casal Faller, som arbejder med at forberede det kommende års fest. Der afholdes indsamlinger for at finansiere bygningen af de bedste ninots, og den, som vinder, får æren af at blive udstillet på museum sammen med tidligere vindere, i stedet for at brændes op sammen med de øvrige fallas.
 
Festen Las Fallas har gennem tiderne udviklet sig til at handle om mere end blot at afbrænde figurer. Det er i dag en femdages fest, hvor indbyggerne dagene før ninotsbrændingen på Día de Sant Josep går rundt i byens gader og torve for at se og bedømme, hvilken, de synes, er bedst. Samtidig lyder både knald og fyrværkeri under næsten alle døgnets timer, og alle dagene er der fest, hvor gader og torve mange gange lægger scene til de mange udendørskoncerter. Og som paellaens hjemsted serveres der naturligvis også paella og meget andet godt at spise og drikke overalt i byen.
 

Verdens mest mystiske bog - Voynich-manuskriptet

I en tid, hvor den traditionelle bog mange gange bare står og samler støv på hylden, og hvor bøger er blevet erstattet af e-læsere, sociale medier, tv og radio, så er det opsigtsvækkende, at et forlag satser på at trykke en ny udgave af en gammel bog – en meget gammel bog – som desuden ikke kan læses.

Det handler om Voynich-manuskriptet.

Ukendt oprindelse

Denne bog, som er opkaldt efter en af sine ejere gennem tiderne – boghandleren Wilfrid Voynich, da han købte den i 1912, er et underligt værk. Forfatteren er endnu ukendt, men som med alt andet mystisk, er der mange gæt, og en del af dem peger på, at det er det selvudråbte medium Edward Kelley, som står bag værket. Kelley syslede med det okkulte og med magi, og det siges, at han skrev manuskriptet som ren bluff engang i løbet af anden halvdel af 1500-tallet. Andre mener, hvilket virker mere sandsynligt, at bogen blev skrevet under den italienske renæssance på et hemmeligt sprog eller i chifferskrift. Denne teori understøttes af undersøgelser af pergamentpapiret, som bogen er skrevet på, der gennem kulstof-14 dateringer viser, at den med 95 procent sikkerhed er skrevet i årene mellem 1404-1438. Endnu et gæt går på, at manuskriptets forfatter var den franciskanske Roger Bacon, der levede i 1200-tallet, idet han er blevet navngivet som forfatter i et brev, som findes inde i selve bogen. Dette brev, dateret 1666, blev skrevet af Johannes Marcus Marci af Crown Land, rektor for Karlsuniversitetet i Prag, Jesuit Athanasius Kircher i Rom, og vidner om, at Johannes Marcus Marci bad Jesuit om at dekryptere signaturen. Han skrev endvidere i brevet, at manuskriptet engang blev købt af kejser Rudolf II i Bøhmen for 600 gulddukater, da han angav Roger Bacon, som forfatter af manuskriftet. Sandheden er endnu uvis.

Ædle ejere

Det er altså i allerhøjeste grad et mystisk manuskript. Det har tilhørt de ædleste herrer, såsom førnævnte tysk-romerske kejser Rudolf II i Bøhmen, hvorefter den havnede i hænderne på Jacub af Tepenec, Georg Baresch, Athanasius Kircher, Jan Marek Marco. Derefter endte den hos Karlsuniversitetet, hvorefter de efterfølgende ejere var Pieter Jan Beckx, Wilfrid Voynich, Ethel Voynich, Anne Hill og Hans Peter Kraus. Sidstnævnte donerede den til Yale University i Connecticut i 1969, da det blev hans tur.

Forskning

Bogens mystiske oprindelse, og det at skriften er ukendt, har tiltrukket mange nysgerrige i flere hundrede af år. Manuskriptets ca. 234 sider (afhængigt af hvordan man læser siderne, som kan foldes ud), ud af skønsmæssigt 272 sider – de øvrige sider er endnu ikke fundet – er blevet undersøgt ned til den mindste detalje i forsøget på at tyde teksten, eller finde løsningen på kodekset, hvis det er en kryptering, og dermed besvare spørgsmålet om dens oprindelse. Men indtil videre, står gåden stadig ubesvaret. De, som har opgivet, forklarer, at bogen er bluff, og mange tror, at det blot handler om opdigtede tegn, som er nedskrevet af en middelalderlig svindler, som ville imponere og tjene penge ved hjælp af sin ”magiske læge bog”. At den antages bare at være en læge bog, uanset om det er bluff eller ej, baseres på, at næsten halvdelen af bogen indeholder tekst ved siden af illustrationer af både planter og urter samt noget, der ligner opskrifter på medicin. Derudover ser det ud som om, at andre afsnit dækker emner som biologi, astronomi, kosmos, og der findes endda illustrationer, som viser detaljer om hvordan en gruppe mennesker har forsvaret sig selv fra toppen af en mur – interessant nok detaljer fra forsvaret, som i 1400-tallet udelukkende fandtes i det nordlige Italien.

Skriften

Det der nok primært har tiltrukket professionelle kryptografer fra både første og anden verdenskrig samt professorer og lægmænd, er teksten, som løber fra venstre til højre samt oppefra og ned. En del afsnit består af ukendte ord skrevet med latinske bokstaver, men de fleste bokstaver i bogen er helt ukendte. Indimellem ses det samme ord gentaget tre gange i én sætning, og der mangler helt ord med blot en eller to bokstaver. Det, som gør det ekstra svært for den, som ønsker at tyde teksten, og støtter teorien om, at det hele er rent bluff, er, at der synes at mangle struktur i teksten, som vi kender det. På trods af dette, har visse forskere hævdet, at de har fundet ligheder med en del asiatiske sprog.

Udgivet af det spanske forlag

Den første indehaver af bogen er således ukendt, men på et tidspunkt er den blevet købt af den romerske kejser, og derfra er den kommet den lange vej til Yale. Og nu har den også fundet vejen til Siloe (www.siloe.es), et lille spansk forlag i Burgos, som også har et bogmuseum, specialiseret i faksimiler af gamle skrifter. Forlaget har nemlig fået eneret til at lave 898 faksimile af denne – en af verdens mest mystiske bøger. Juan José García, forlagets chef, har sagt: ”... den har en så kraftig aura af mystik, at når du ser den for første gang, så fyldes du med en følelse, der er svær at beskrive.”
 
Det er endnu uvist hvornår de meget eftertragtede eksemplarer af Voynich-manuskriptet forventes offentliggjort, og der er endnu ikke angivet nogen pris. Men med hensyn til, at nogle af forlagets værker, som er udstillet på museer, er gået for 10.000 euro, gætter man på, at prisen kan komme op på 8.000 euro. Forlaget har allerede modtaget flere opkald fra folk, der ønsker at sikre sig et eksemplar af verdens mest mytiske bog.
 
Verdens mest mystiske bog Voynich manuskriptet2
 
 

Niels 'Noller' Olsen: "Jacob Haugaard reddede mig"

Noller holder inden koncerten med ”Brødrene Olsen” i Fuengirola et spændende foredrag torsdag den 16. marts i Muebles Piramides Puerto ved Torre del Mar om sit turbulente liv.

Jacob Haugaard, komiker, entertainer og tidligere alkoholiker, er netop kommet ind i Folketinget i 1994 med ”Mere medvind på cykelstierne” i sit valgprogram, da hans telefon ringer ved to-tiden. I den anden en af røret er Niels 'Noller' Olsen helt nede.
20 års pille- og alkoholmisbrug er ved at spolere hans ægteskab og tage livet af ham.
”Det her kan du slet ikke klare selv. Jeg skal nok tage mig af det”, sagde Haugaard, som Noller kendte gennem sin bror Jørgen.
”Da han sagde det, var det, som om et lettelsens suk løb gennem hele familien”, erindrer Noller.
Han kørte med Haugaard til et behandlingssted, der blev hans hjem i de næste seks uger.
Vejen til et nyt liv var banet - med succesen i såvel det danske Melodi Grand Prix i 2000 med ”Smuk som et stjerneskud” som det internationale med den engelske version ”Fly på the wings of love” samt en stjernerække af hits, som præsenteres ved La Peña Dinamarca Events store gallakoncert i Teatro Las Lagunas ved Fuengirola fredag den 17. marts.
Aftenen forinden, den 16. marts, stiller Noller op ved et spændende foredragsarrangement i den danske møbelforretning øst for Málaga, Muebles Piramides Puerto, ved havnen i Caleta ved Torre del Mar. Han vil hudløst ærligt fortælle om:
Sit misbrug og hvordan han kom igennem det.
Om højdepunkterne i sin fantastiske karriere, hvor han også for nylig har indspillet en solo-plade.
Livet som kunstner og eventyret med sin bror, Jørgen.
Og om hvor han nu er i livet og hvordan han overkom alle sine problemer.
Noller, nu 62 år, har oplevet mangt og meget og vil gerne fortælle om det. Han deler på bedste vis ud af sit turbulente liv. De lyse sider og skyggesiden af succes. Hvad det vil sige at have været helt nede og være kommet op igen.
 
Niels 'Noller' Olsen er født i Odense, men flyttede som 11-årig med familien til København. Her arbejdede han som musikkonsulent og senere som kulturchef i Farum Kommune, indtil sejren i det internationale Melodi Grand Prix i 2000. Navnet 'Noller' fik han af en kammerats mor, hvis søn også hed Niels .
Han er uddannet pædagog og har efterfølgende taget en uddannelse som gestaltterapeut. Ifølge ham selv begyndte hans alkohol- og stofmisbrug allerede, da han var 16 år. Det stoppede da han blev 43.
Noller blev i 1991 gift med Kirsten. De har tre børn. Han har endvidere en datter fra et tidligere ægteskab.
”Kirsten havde opgivet mig. Men gav mig heldigvis en sidste chance”, siger han lettet.
Niels 'Noller' Olsen slutter sit foredrag med en sang og besvarer spørgsmål.
Billedtekster
Niels 'Noller' Olsen fortæller om sin vej tilbage til livet og om hvordan han overkom alle problemerne. Han er en spændende fortæller.
Jacob Haugaard fik ham ud af misbruget.

Deres andet arrangement

Det er anden gang, at indehaveren af møbelforretningen Muebles Piramides Puerto, Søren Liljegren, hyrer Noller til et arrangement. Første gang var da han i 2001 åbnede møbelforretningen ”Bolig” i Holbæk - til indvielsen af denne.
Foredragsarrangementet i Muebles Piramides krydres med velkomst-cava og en menu med paella, vin, øl og vand i naborestauranten ”Mani”.
Pris for foredrag og spisning: 40 euro.
Det starter kl. 20.00 den 16. marts.
Adressen på ”Mani” og Muebles Piramides Puerto:
Avda. Andalucia 187, Caleta de Velez, (indlørslen til Caleta Havn) Torre del Mar (den østlige del af byen).
 

Andalusiens forsømte Castillos

Det er nærmest umuligt ikke at stifte bekendtskab med bare nogle af Málagas 90 borge, men alligevel er der mange af os, som ikke skænker dem en tanke i det daglige. Det er en skam, for det er fæstningsværker, der vidner om knudepunkter i et magtspil om kongeriger, og hver har de deres egen spændende og unikke historie at fortælle.
 
Andalusiens forsømte CastillosJeg har allieret mig med professor i middelalderhistorie på Málaga Universitet, Sebastián Fernández López. Han har dedikeret hele sin karriere til at identificere, lokalisere og studere hver eneste af de 90 monumenter, der findes i Málaga.
Jeg tager trapperne op på øverste etage i bygningen, der huser afdelingen for middelalderhistorie på Málaga Universitet. Lettere stakåndet træder jeg indenfor på Professor Sebastiáns kontor, der for hvert trappetrin har udviklet sig til at ligne arkivet for et arkæologisk udgravningssted i mit sind, men som viser sig blot at være et ganske almindeligt kontor med støvede bøger og udsigt over fakultetet.
 
Professor Sebastián har ventet mig, og starter med det samme computeren op. Som det første viser han mig med slet skjult stolthed en række luftfotos, som han har været oppe at tage af en lang række af borgene tilbage i 80’erne. Det foregik i et meget lille og meget slingrende privatfly, fortæller han. I dag ville man have sendt en drone op og fra jorden indhentet fotomateriale, men det var anderledes i 80’erne, og ville man have taget fotos med et kamera fra luften, så måtte man selv derop og trykke på udløseren.

Opdagede en borg

Professor Sebastián har hele sit professionelle liv beskæftiget sig med Andalusiens borge. For nogle år siden var han med til at opdage en borg, der var gået tabt og glemt, med hjælp fra en forskerkollega. Forskeren, en kvinde ved navn Martine Thialon, besøgte Málaga for at se nogle af de mange borge. Hun var specielt interesseret i at finde frem til en borg, der skulle hedde Benajalid.
”Selvom det kun er i området Serranía de Ronda, man kender til det navn, insisterede Martine på, at den lå et helt andet sted i Andalusien. Hun sagde ikke andet, end at hun havde en fornemmelse, og vi kørte derfor til den by, Martine troede, den lå i, en lille by ved navn Cajíz, som ligger i Veléz Málaga.
Vi spurgte på må og få omkring på egnen den dag, og til sidst bar det faktisk frugt. En lokal bonde fortalte os, at der fandtes en kilde med samme navn. Da vi kom frem til stedet, bonden havde udpeget, kunne vi i horisonten skimte en lille bakketop, der ville udgøre den perfekte beliggenhed til et fæstningsværk. En lille køretur til toppen bekræftede, at de sten, man netop kan skimte toppen af, faktisk var ruinerne fra borgen Benajalid,” fortæller Sebastián, og forsøger at skjule sin begejstring.
”Dér havde stenene bare ligget delvist blotlagte i årevis, uden at nogen havde skænket dem en tanke. Jeg var dybt forundret over, hvor Martine dog havde denne viden fra. Det viste sig, at hun havde gravet dybt i arkiverne i Rabat i Marokko, og fundet nogle dokumenter, der indikerede, at der skulle have ligget en borg med dette navn i dette område af Málaga,” fortæller Sebastián, og udviser nærmest ærefrygt over at være blevet slået på sin egen hjemmebane.

En klods af hø revolutionerede borgbyggeriet

De fleste af borgene i Málaga er bygget ved, at man møjsommeligt har hakket sten ud af klipper og flyttet dem til konstruktionspladsen. Takket være en ny opfindelse medbragt araberne i det 10-11. århundrede, kunne man nu støbe sten direkte på stedet. Man blandede en form for mørtel af kalk, sand, keramik og halm og lod sten støbe i store trækasser. På kun et døgn størknedes stenene, og var herefter klar til at blive solide komponenter i fæstningsværket. Det har revolutioneret, hvordan man byggede borge, og har gjort, at en borg kunne forstærkes eller repareres på en brøkdel af tiden. Hvis kanoner f.eks. havde taget en bid af muren, kunne man lappe hullet indenfor få dage og være beskyttet imod nye angreb.
Det er dog længe siden, at nogle af borgene har været vidne til blodige slag, og langt de fleste henligger blot som ruiner spredt ud over det spanske landskab. Enkelte har dog fundet andre anvendelsesmuligheder, f.eks. borgen i Álora, der stadig bruges som kirkegård, og som derfor fremstår særdeles velholdt. Desuden er der Castillo Sohail i Fuengirola, der som et sats fra kommunens side blev istandsat for nogle år siden, og i dag lægger den mure til flere koncerter og arrangementer om året. Forsigtigt spørger jeg professor Sebastián, hvad hans mening mon er om denne alternative anvendelse af borgen, hvortil han slår ud med armene og udbryder: ”Hvis det kan få folk til at restaurere borgene, må de bruge dem til, hvad de har lyst for min skyld.”
Og man fornemmer et subtilt ønske fra professoren om, at flere borge fik den samme kærlige behandling, som Castillo Sohail i Fuengirola, har fået.

Måtte lægge låg på udgravning

Sebastián var på et tidspunkt nødt til at stoppe en årelang udgravning i Mazmúyar, en by fire kilometer fra Comares. Man blev nødt til at stoppe udgravningen, da kommunen ikke ville bevilge midler til at overdække den.
”Det var enormt ærgerligt, men yderligere ubeskyttet udgravning ville have ødelagt de nyligst fremgravede ruiner, og for ikke at gøre yderligere skade på den nationale kulturarv, valgte vi at stoppe arbejdet,” forklarer Sebastián, der ikke skjuler skuffelsen over at måtte efterlade den udgravning, han havde været tilknyttet, siden han var studerende. Under udgravningen fandt man dog frem til en mængde porcelæn af typen ’verde mangeneso’. Det er en type porcelæn, der er udarbejdet med den grønne farve fra oxideret kobber, en metode der oprindeligt stammer fra Cordoba.
”Vi fandt tusindvis af skår fra denne type stel, men også 60-70 hele tallerkener,” fortæller Sebastián og tilføjer, at keramikken kan ses på det nyåbnede Aduana-museum efter at have ligget hengemt på Málaga Universitet i årevis.
 
Til spørgsmålet om hvilken borg, der er professorens egen favorit, kommer svaret prompte: Det er Ben Tomiz, som ligger i Veléz Málaga.
”Det er den største af dem alle sammen,” tilføjer han uden at skjule en barnlig fascination af mastodonten, der ligger på et bjerg 711 meter over havets overflade.
 
I de næste tre udgaver af La Danesa vil vi sammen med professor Sebastián tage jer med på rejse igennem historien. Hold godt fast og glæd dig til at dumpe ned på slagmarken, når vi følger nogle af de mest mindeværdige slag på Castillo de Álora, Castillo de la Estrella i Teba og Castillo Sohail i Fuengirola.
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29