Vin med hjerte og sjæl

Vin med hjerte og sjæl
Han er advokatsekretær. Gift med bossen Ana og inkarneret vinnyder. Helst den han selv har lavet; den økologiske garagevin uden giftstoffer. En gammel skik er ved at vende tilbage.
 
Vin med hjerte og sjæl2Klokken er 5 om morgen. Lidt overskyet, men lunt.
Michel Pedersen og hans drenge, Alex og Daniel, er stået op. De er hurtigt klar og på vej i en varevognen.
Partneren Ceferino hentes og så går turen til Sierra de Baza på bagsiden af Granada- bjergene. Der fortælles historier og vittigheder. Humøret er højt.
Kl. 7.30 ankommer de til den lille landsby, hvor vinmarkerne ligger. En lokal tankstation med en bar besøges for at slubre en hurtig kop kaffe og varm kakao efter den lange køretur.
Antonio, som passer vinmarkerne, står klar med lågen åben.
Efter en kort hilsen og en bekræftelse fra Antonio på, at druerne har det korrekte sukkerindhold (ca. 13,5 grader), går Michel og Ceferino gennem rækkerne og tager nogle stikprøver, mens der diskuteres livligt om druernes kvalitet i år.
Samtidig har Alex og Daniel stillet kasser til druerne op i rækkerne klar til 'la vendimia'.
Plukningen af druerne begyndes og lidt efter lidt fyldes kasserne op. 20-25 kg druer i hver for at druerne ikke skal 'lide' under plukningen og transporten.
'La vendimia' begynder tidligt, for at druerne ikke når at blive varme i solen. Efter klokken 13 er det for varmt at plukke druer.
Mens plukningen foregår, bliver 'la bota' passeret rundt mellem de voksne. Der drikkes vin fra året før.
Druerne er klar til at blive lastet ind i varevognen. I alt 1.500 kg. - en blanding mellem Cabernet Sauvignon og Tempranillo druen - 70/30%.
Nu en kort pause i en lund med mandeltræer med chorizo, salchichón, ost og lidt brød i disse skønne omgivelser i La Sierra de Baza i 900 meters højde.
På hjemturen er alle trætte, og den føles meget lang. To timers køretur og endelig er de tilbage. En god frokost venter. De forsvundne kræfter genvindes.

I gang i bodegaen

Herefter begynder forberedelserne i bodegaen, og arbejdet går i gang. Venner og naboer kommer for at hjælpe med processen.
Druesaften begynder at løbe ud af pressen og traditionen tro drikkes og skåles der af denne dejlige søde saft. Alex og Daniel begyndte, da de var små, med at dyppe deres sutter i denne saft.
Vinpressen fyldes op, og kvinder og børn hopper op i den for at presse druerne længere ned, så der plads til flere. Der grines. Er dette sundt for huden? En gratis kosmetisk behandling?
Herefter deles saften op i tre forskellige ståltanke. I Clarete, Tinto og endnu en Tinto,
I Clarete kommer drueskallen ikke med i tanken. Det gør der i Tinto. Processen er sat i gang.

Sådan fremstilles vinen

En lang, spændende og interessant proces
Af Michel Pedersen
Det er ikke min hensigt, at lave en basisguide til ønologi, ej heller at anvende alt for tekniske, uforståelige termer, som vinelskere ikke kender. Dem kan man finde i et utal af bøger, der omhandler emnet. Jeg vil derimod gennemgå vinfremstillingsprocessen, så du får et forståeligt indblik i vinavling og dermed en nemmere tilgang til fremstilling af vin i hjemmet. Et klart og præcist overblik over selve processen.
Når vi taler om vinfremstilling i hjemmet, må vi kende til de ting, vi som minimum har brug for, så oplevelsen er det hele værd. Nedenfor kommer en kort gennemgang af de råvarer, vi har brug for til vinfremstillingen.
Det er vigtigt at sterilisere de instrumenter, der skal bruges. Normalt anvendes 28 gram kaliummetabisulfit (herefter sulfit - svovl, og det anvendes som en effektiv konservering af vinen, og sikrer holdbarhed. Udover at konservere vinen sikrer svovlen også, at der ikke opstår en eftergæring af vinen i flasken) til fire liter vand (ved stuetemperatur). Som en tommelfingerregel er målet en fjerdedel teskefuld sulfit til 20 liter vand.
Husk at røre godt rundt i vandet, før det anvendes. Ved vinfremstilling er det yderst vigtigt, at alt holdes rent, da bakterier vil kunne ødelægge hele processen. Anvend aldrig beholdere, der tidligere har været brugt til eller været i berøring med eddike.

Mosten – et nipsearbejde

Mosten (druens saft) er udgangspunktet for vinfremstillingen. Den hurtigste måde at lave den på er ved at 'træde druerne'. Desværre er det ikke alle, der har mulighed for at lave deres egen druemost på den måde. Før selve mostfremstilingen skal vi i gang med at pukle - vi skal nemlig have fjernet druernes stilke og ja, der er her tale om et rigtigt nipsearbejde, men oplevelsen, det sociale samvær og gejsten gør, at processen ikke er kedelig.
Samtidig skal man være opmærksom på vigtigheden af druevalget. Tempranillo, Cabernet, Merlot og Garnacha er de mest populære til fremstilling af rødvin.
Når man anvender friske druer til fremstillingen, er der visse sundhedsmæssige forholdsregler, der skal tages:
Sørg for at druerne er hele. Hvis der kommer saft fra druerne, kan der opstå bakterier eller en uønsket gæring
Sørg for at druerne er modne, i god behold og rene uden jordrester eller mudder, og at skindet ikke er rynket. Hvis druerne ikke er modne, eller hvis de er indtørrede, vil det give en vin, der er ubalanceret og skrøbelig.

Gæringen – en spontan proces

Gæringen består af mikroorganismer, hvis opgave principielt er at omdanne druens frugtsukker til ethylalkohol. Friske druer indeholder selv de elementer, som gæringen består af, og der er stor sandsynlighed for, at gæringsprocessen i den most, der laves direkte fra disse druer, sker spontant.
I den vin, jeg har fremstillet i mit hjem, har jeg aldrig tilsat noget for at igangsætte gæringsprocessen. Vinens gæringsproces er nemlig altid begyndt spontant.
Jeg plejer hver dag at bryde 'hatten' og dermed blande massen på overfladen med mosten.
Når mosten er blevet til vin, skal eventuelle rester i vinbeholderen, så som døde gæringsceller etc., fjernes. Hertil anvendes klaringsmidler.
Dette er processen, hvor mosten eller saften fra druerne - og kun fra druerne - omdannes til vin. Processen består i, at det sukker, som mosten indeholder, bliver omdannet til alkohol via fermentering.

Alkoholgæring - en omtumlet affære

Første trin i processen er alkoholgæringen. Det er en vedholdende og til tider omtumlet affære.
Som navnet antyder, er det alkoholgæringens opgave at omdanne sukkeret i mosten til ethylalkohol. Med alkoholgæringen følger store mængder kuldioxid, og når processen er færdig, er mosten nu omdannet til vin.
Under fermenteringen kan sukkeret blive omdannet til alkohol, hvilket giver en tør vin, men det kan også ske, at en del af sukkeret ikke bliver omdannet, hvilket giver en semitør, semisød eller sød vin alt efter, hvor stor en mængde sukker der er tilbage.
Den optimale temperatur for denne proces er mellem 18 – 20 ºC. Det kaldes også kontrolleret fermentering, hvormed man formår at beholde alle mostens aromaer og nuancer, der giver en frugtagtig og aromatisk vin. Højere temperaturer vil skade det endelige produkts smagskvalitet
Hvis der er anvendt friske druer til at lave mosten, skal man være opmærksom på, at vinens farve ikke kommer fra druens kød, men derimod fra dens skind. Derfor vil det være nødvendigt at holde mosten blandet med skindet i en periode, da det vil gøre det muligt for væsken lidt efter lidt at optage de tanniner, polyphenoler og farvestoffer (anthocyaniner), som giver vinen sin farve, smag og karakteristiske tekstur.
Ovenstående er også det, der kaldes udblødning (maceration) under gæringen. Jo flere dage mosten og frugtkødet er sammen, jo mere farve får mosten/vinen. En sådan maceration samtidig med gæringsprocessen vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig. En mere vidtstrakt udblødning giver en mere barsk og astringerende vin på grund af den store mængde tanniner fra druens skind.
Den efterfølgende overhældning af mosten fra én beholder til en anden, hvor frugtkødet sies fra, er sidste trin i processen.
Jeg tjekker også dagligt vinens densitet for at se, hvor langt i gæringsprocessen den er kommet.

Flydevægt - og alkoholprocent

Med en flydevægt kan man finde ud af, hvor stor mængde sukker der er i væsken (mosten). Samtidig giver det en indikation om vinens alkoholprocent, når gæringsprocessen er afsluttet.
Flydevægten kan være nyttig, hvis man vil vide, hvor modne druerne er, samt hvor langt mosten er i gæringsprocessens. Når alt sukkeret er blevet omdannet til alkohol (fermentering af mosten til vin) vil flydevægten vise nul, hvilket fortæller os, at der ikke er mere sukker i vinen, da det er blevet omdannet til alkohol.
På dette tidspunkt har vores vin den alkoholprocent, som flydevægten målte, inden gæringsprocessen begyndte.
Bemærk dog at flydevægten ikke angiver alkoholprocenten i vinen, men derimod den fremtidige alkoholprocent i en frisk most.

En behagelig og sund smag

Denne gæring skabes hovedsageligt af bakterien Lactobacillus. Specielt i rødvine, der indeholder sukkerrester, kan denne bakterie omdanne maleinsyre til mælkesyre. Af og til kan denne omdannelse være ønskeligt, andre gange ikke helt så meget.
Processen plejer at ske meget pludseligt. Dog vil det af og til være nødvendt at fremprovokere omdannelsen ved at tilføje ovennævnte bakterie. Fermenteringen øger vinens PH-værdi og producerer en smule glycerin, der nedsætter surhedsgraden og giver vinen en mere behagelig og rund smag

Klaring - og stabilisering

Jeg plejer at lave en naturlig klaring ved hjælp af æggehvider.
Det er under denne proces, at alle uopløselige substanser i vinen fjernes enten ved en fysisk proces, naturlig eller fremprovokeret dekantering. Hermed undgår man, at disse substanser falder til bunds, når vinen er fyldt på flaske, eller at de påvirker vinens holdbarhed.
Med tiden vil nævnte substanser lidt efter lidt falde til bunds i beholderen, hvor vinen hviler, men med gentagne dekanteringer vil det løbende være muligt at fjerne alt bundfaldet. Det anbefales at tilføje stabilisatorer, der giver vinen en længere holdbarhed. Hertil kan anvendes sulfit, der er det nemmeste at finde. Det skal tilføjes efter fermenteringen eller klaringen, men inden vinen lægges til opbevaring eller lagring enten i flaske eller i en større indpakning. Det garanterer en korrekt holdbarhed over en lang periode.
Når klaringen, stabiliseringen og filtreringen af vinen er færdiggjort, tappes vinen hurtigt, og der sættes prop på flasken under sterile forhold.
Voilà - god fornøjelse!

UdskrivE-mail

Hvorfor vi siger sherry og ikke vin fra Jerez

Vin jerez sherry
Beder man på en spansk bar om et glas sherry, er der en stor sandsynlighed for, at tjeneren bare vil kigge uforstående på én. Spanierne bruger sjældent dette udtryk, men kalder i stedet Jerez-vinene for fino, manzanilla, amontillado og hvad de nu alle sammen hedder.
Det er i stedet takket være briterne og i første omgang viceadmiralen Francis Drake, at vi fra de nordligere breddegrader i dag kalder vinene fra Jerez for sherry.

Overraskelsesangreb på Cádiz

Denne historie fører os tilbage til slutningen af 1500-tallet. På den tid sejlede spanierne tonsvis af guld, sølv og eksotiske planter hjem til Spanien fra dagens Syd- og Mellemamerika. Samtidig havde briterne koloniseret størstedelen af Nordamerika, hvor de modsat spanierne ikke fandt de store rigdomme.
Det syntes dem åbenbart uretfærdigt, og de angreb og plyndrede derfor de tungt lastede og langsomt sejlende spanske skibe på åbent hav. Den daværende britiske dronning, Mary I (kendt som Bloody Mary), skulle have set gennem fingre med dette sørøveri.
Spaniens monark, Felipe II, tog det ganske fortrydeligt, og da var det, at han beordrede opbygningen af den spanske armada, hvormed han skulle indtage Storbritannien og enten lade sig selv krone eller overgive magten til den katolske Mary Stuart. Mary I fik dog nys om spanierens plan, og hun beordrede derfor et forebyggende overraskelsesangreb på den spæde armada.

2.900 tønder vin

Det var Francis Drake, der fik ordren til at drage til Spanien. Han ankom den 29. april 1587 til Cádiz, hvor han tog spanierne på sengen. Han destruerede 37 skibe og satte den halve by i brand.
På kajen fandt han 2.900 tønder med vine, der skulle udskibes til kolonierne, og som var tilsat ekstra alkohol i form af druestrit for at vinen kunne klare turen i tønderne til den anden side af Atlanterhavet. Al denne vin, der kan omregnes til 145.000 liter, stjal Drake og leverede den til det britiske kongehus.
Briterne var naturligvis begejstrede. Heriblandt var den følgende dronning, Elizabeth 1, og William Shakespeare, der har omtalt vinene i flere af sine teaterstykker. Briterne havde allerede fra 1200-talle importeret vine fra området, men denne ladning så de som et symbol på det succesfulde angreb og på briternes overlegenhed. Eftersom vinen kom fra området omkring Jerez de la Frontera, navngav de vinen derefter. Nu havde de det lidt svært med den spanske j-lyd, som de udtalte med sj, og dermed var udtrykket sherry opstået.
På grund af den store popularitet, som sherryen fik i Storbritannien, valgte mange englændere i de kommende, mere fredsommelige tider at etablere sig i og omkring Jerez, og fra denne tid stammer flere af de nuværende sherry-huse såsom Williams & Humbert og Sandeman, og på grund af denne historie er Storbritannien stadig den dag i dag den største importør af vinene fra Jerez.

UdskrivE-mail

Halloween - I Spanien fejredes de døde længe inden Halloween

halloween2016

Selvom varmen stadig hænger over os, banker mørkets årstid på døren og nætterne bliver længere. Vi nærmer os det, som danskerne kalder Allehelgensdag, dagen hvor vi mindes vores døde, som følges af Allehelgensaften (Noche de los Muertos), som i Danmark, ligesom her i Spanien, mere og mere påvirkes af den nordamerikanske Halloweentradition. Nordamerikanernes navn for denne aften, Halloween, hvis vi bryder det op – All Hallow’s Eve, stemmer overens med det danske ord: Alle Helgens Aften. Mange påstår, at Halloween bare er et kommercielt påfund, hvilket det måske også er blevet i moderne tid, og traditionen fejres mere her i Spanien end i Danmark, med børn som klæder sig ud i spøgelseskostumer og banker på dørene for 'slik eller ballade'. Og mange ryster opgivende på hovedet over denne nordamerikanske influens.

Sådan er det altså i dag, men med at kig i historien finder vi fejringen den 31. oktober, som strækker sig langt længere tilbage end den nordamerikanske Halloween (som faktisk eksporteredes fra Europa over Atlanten af de irske emigranter, da de flygtede fra den store hungersnød i 1800-tallet), nemlig Samhain. Og denne tusindvis af år gamle fest fejres fortsat flittigt i Spaniens nordlige dele, såsom de galiciske byer La Coruña, Ferrol Cedeira m.fl.

En keltisk tradition
Samhain er blevet fejret af kelterne allerede for 3000 år siden, og det gjorde de også i Spanien, da de slog sig ned her i det niende århundrede f. Kr., og det er intet tilfælde, at højtiden fejres lige netop d. 31. oktober. Kelterne, som var pastoralister (hyrdefolk), levede nemlig i nær samklang med naturen og deres kalender tog hensyn til fuldmånens cyklus, hvorfor året opdeltes i lunarmåneder, som begyndte ved fuldmåne. Året og dets gang deltes i to dele og begyndte med mørkets tid, som startede med Samonios (lunarmåned oktober-november), og solens tid, som begyndte med måneden Giamonios (lunarmåneden april-maj). Ordets etymologi er gælisk og Samonios betyder ”slutningen af sommeren” og samtidig slutningen af høstsæsonen, hvorpå et nyt år begynder, hvilket fejredes med Samonios-natten. I løbet af denne nat, når det gamle erstattes med det nye, troede kelterne, at afstanden mellem de levendes verden og de dødes var allermindst. Dette fejrede de med fest og ritualer for at hædre de døde, som ifølge sagnet forlod dødsriget denne nat for at besøge deres gamle hjem. Dog kom også onde døde og ånder ud af dødsriget denne nat, og de kom i skikkelser af dyr, som strøg rundt i byerne, og de allerværste fik skikkelser af katte. Druiderne (kelternes præster) fungerede som medier for at kommunikere med de døde, og så ofredes der både afgrøder, dyr og mennesker til Samhain – de dødes herre.

Fortryllede verdener
Ifølge mytologien var det ikke bare de døde sjæles rige, som åbnedes på Samhain-natten, men også andre fortryllede verdener, hvorfra blandt andet elvere kom og bød sig til unge smukke mænd (normale dødelige), som de tog med sig og viste deres paladser fulde med skatte. Dog var respekten for det udødelige, det eventyrlige og væsner fra andre verdener så stor og fyldt med frygt, at det var få dødelige, som frivilligt vovede at følge med til de fortrylledes rige. Trods skrækken fejredes højtiden som en mulighed for at komme tæt på ens døde forfædre og for at gøre ånderne glade. For at afværge ondskab stillede man mad udenfor hjemmene, og der stilledes endda udhulede roer med glødende kul i for at oplyse natten udenfor, så de døde slægtninge lettere kunne finde hen til deres familier, men også for at holde ubudne ånder borte. For at afværge onde ånder, anvendte man også kostumer og masker, ofte snittet ud af græskar.

Samhain i dag
I forbindelse med kristendommens udbredelse i Europa (de følgende 1000 år efter Kristi fødsel blev kristendommens greb om Europa meget stærkere), skubbedes andre traditioner bort. Kristendommen betragtede de keltiske traditioner som kætteri, men trods det har den kristne almanak ladet sig influere af Samhain, også kaldt Allehelgensaften.
Det er dog ikke lykkedes kristendommen at slette alle skikke og traditioner. Således kan man fortsat i dag se børn i Nordspanien udklædt som spøgelser samt andre ånder og skrækindjagende væsner under Samhain-aftenen, når de går rundt mellem husene og bydes på slik. Et andet eksempel på at Samhain lever endnu ses f.eks. i byen Ribadavia, når o noite meiga (heksenes nat) fejres hvert år, og byen fyldes med personer udklædt som spøgelser, hekse og vampyrer. I La Coruña gemmer drengene sig langs væggene med græskar med lys i for at forskrække forbipasserende, og pigerne bærer halsbånd med kastanjer for at skræmme de onde ånder væk.

Tradition på eksport
Dét Halloween, som i dag ses i Nordamerika, og som er begyndt at komme til Europa, med spøgelser, zombier og græskar, har altså sine rødder langt tilbage i keltiske traditioner, som fortsat lever i Nordspanien. 
Forskellen er, at ånderne og elverne byttes ud med udklædte børn, offergaverne er skiftet ud med slik – for ikke at risikere at ophidse de onde ånder (dvs. børnene, som uden offergaver finder på ballade, ligesom de onde ånder) og roerne, dem erstattede irlænderne med græskar, da de kom til Nordamerika.

Glædelig Samhain!

____

All Hallow’s Eve
All (alle) hallow’s (helgens) eve (aften)
Ordet hallow kommer fra anglosaksisk haliga eller halga som betyder helgen.

UdskrivE-mail

Ny kunst i Cómpeta

Unknown 1
Det er en erfaren dansk manager for artister, der sidste sommer fik øjnene op for den filippinske kunstner Noel Villafuertes værker. Det skete på et mindre galleri i København. Fra det nye atelier i Cómpeta skal den talentfulde kunstners værker nu ud i den store verden.

Han har boet og malet i store dele af verden, men har nu slået rødder i Cómpeta. En stor del af huset i det kuperede landskab ved den idylliske landsby er lavet til atelier. Og det er ikke inspiration, den talentfulde kunstner har mangel på.
”Miljøet i og omkring Cómpeta er ideelt for en kunstner. Cómpeta i sig selv er en kunstnerby og det er fascinerende. Men det er bestemt ikke kun her fra, jeg henter inspiration,” fortæller den filippinske kunstner, som har en masse idéer med sig i kufferten fra sin tid i Japan, Hong Kong, Macau, USA, Danmark og Sverige. ”Jeg motiveres af de steder, jeg har boet, de folk jeg har mødt, miljøet og begivenhederne. Jeg synes altid, jeg har noget spændende at fortælle og min stemme er malerierne. Kunst er en spændende rejse, som bringer publikum med ind i en anden verden, hvor man ser tingene anderledes. Man ved ikke altid, hvilken vej man går, men kommer altid frem til noget spændende,” fortæller Noel Villafuerte.
Og vejen førte ham for nogle år siden til København.

Copenhagen is Open
Der er langt fra Filippinerne til København, og Noel Villafuerte var advaret om, han ville komme til en kold og mørk by. Men den filippinske kunstner blev hurtigt akklimatiseret.
”København er på mange områder en meget åben by med plads til nye mennesker og nye ideer. Derfor var det ikke svært for mig at falde til hverken som privatprivat eller som kunstner,” fortæller Noel, som hurtigt fik sine udstillinger etableret. Og det var netop på en udstilling, hans værker blev spottet af John Overgaard.

Unknown 2

Den danske forbindelse
John Overgaard har hele sit liv været manager for primært musikere, og arbejder fortsat tæt sammen med Thomas Helmig og Sanne Salomonsen.
”Om det er en musiker eller kunstner, der skal promoveres, gør ikke den store forskel, blot interessen og potentialet er der. Og min interesse for kunst har altid været stor,” fortæller John Overgaard, som det sidste års tid har brugt mange ressourcer på at få sin nye kunstner promoveret.
”Noel Villafuerte er dygtig og hans værker er inspirerende, men det er ikke nok for at få succes. Der skal konstant arrangeres udstillinger både her, i Danmark og andre steder, og så skal han promoveres via nettet og de sociale medier, så vi kan få hans kunst ud i Europa,” forklarer den danske manager, som har store ambitioner på sin kunstners vegne.
”Noels malerier er abstrakte uden at være alt for komplekse. Der er mange små historier i hans malerier, som er fyldt med detaljer og gode farver. Derfor er jeg sikker på, han får succes.”
Noel Villafuerte har levet fint af sin kunst de sidste femten år, men John Overgaards store udfordring er nu at få ham yderligere et niveau op.

Nogle af værkerne kan ses på www.noelvillafuerte.com, hvor man også kan finde kommende udstillinger.


____

Flere kendte danskere har erhvervet sig Noel Villafuertes kunst.
Her fortæller de hvorfor.

Søs Egelind
"Der findes næppe noget værre end stagnerede kunstnere, der laver det, de ved, der virker. Noel eksperimenterer konstant med sit udtryk. Han undersøger nysgerrigt, men har formået at finde sin stærke stemme som kunstner, der gør det unikt og overraskende, men alligevel altid genkendeligt: HAM.
Jeg elsker at vandre i hans farver og motiver. “

Susse Wold
“Med sin egen kultur i penslen maler Noel et overflødighedshorn af farver. Det er så anderledes, så inspirerende og så overraskende at opleve.
Glade klare farver som får en til at dykke ind i hvert eneste maleri og svømme rundt i hans kærlige univers."

Sanne Salomonsen
Ved mit møde med Noel blev jeg dybt inspireret til selv at prøve at male. Hans malerier kalder på mig og jeg er lykkelig for, at han vil bruge tid på mig. Han er en fantastisk kunstner og et vidunderligt menneske.

UdskrivE-mail

Spaniens Armada - på togt for verdensherredømme og katolicisme

shutterstock 234830611

Året er 1588. En augustdag stævner den spanske flåde eller armada ud fra Lissabon med kurs mod Englands kyster.
Ordregiveren er kong Felipe II, og det er hos ham, man finder årsagen til dette togt, som er begyndelsen til enden på Spaniens verdensdominans.

Regent over den halve verden
Felipe II er den eneste søn af den habsburgske kejser Karl V og Isabella af Portugal. Hans farforældre er de såkaldte Johanne den Vanvittige og Felipe den Smukke, mens man blandt hans oldeforældre finder selveste Isabella I af Castilien og León samt Ferdinand II af Aragonien og Navarra, altså de Katolske Monarker.
Anerne er i orden, og de forpligter til storhed.
Selv er han allerede kejser, konge af Spanien, Nederlandene og habsburgernes områder i Italien, samt af alle kolonierne, inklusive Filippinerne, der er opkaldt efter ham.
At sikre en magtposition og at gøre nye landvindinger lykkes bedst ved at indgå magtfulde alliancer via ægteskab. Vores Felipe her har ikke det store held med sig, og hans tre første hustruer dør ganske hurtigt. Allerførst gifter sig med Maria Manuela af Portugal, dernæst med Maria I af England, der også kaldes Maria den Blodige, og med dette giftermål opnår han at dele regeringsmagten af England. Den næste brud er Elisabeth af Frankrig, mens den fjerde og længst levende er Anna af Østrig.
Ellers går det ham ganske godt. Han vinder i 1571 det store slag ved Lepanto over de tyrkiske osmanner, hvormed Spanien sikrer sig herredømmet over størstedelen af Middelhavet, ligesom han nogle år senere underlægger sig Portugal.

En monark med en mission
Han ser protestantismen som en trussel imod katolicismen, og hans store mission er at knuse denne nye trosretning og som et led i modreformationen at samle hele den kristne verden under den katolske kirke, ledet af Spanien.
Oppe i England har man jo under Henrik VIII indført den anglikanske kirke, hvormed den gode monark uden indblanding fra Vatikanet kan gifte sig så mange gange, han lyster. Allerede denne løsrivelse fra katolicismen ser man i Spanien som en trussel, der må besvares.
Spanierne er desuden oprørte over englænderes kapringer af spanske skibe i Caribien, ligesom dronning Elizabeth I støtter hollændernes oprør imod spaniernes overherredømme på de kanter. Felipe kan også være fortørnet over, at Elizabeth på et tidspunkt takker nej til at gifte sig med ham. Det er dog englændernes henrettelse af den katolske Mary Stuart af Skotland i 1587, som bliver anledningen til et angreb.

Det store slag
Under ledelse af Alonso Pérez de Gúzman, der er admiral og hertug af Medina Sidonia, sejler således 130 skibe med knapt 30.000 mand om bord nordpå. Inden da har englænderne, ledet af Francis Drake, fået nys om det forestående togt og afbrænder 30 skibe i Cádiz’ havn.
Planen er nu, at de omkring Flandern, som er en del af De Spanske Nederlande, skal få følge af hertugen af Parmas 30.000 mand for derefter at krydse Den Engelske Kanal, gå i land i Essex og derfra indtage London. Allerede i Flandern går det galt, da skibene ikke kan lægge til, og de må da fortsætte uden den planlagte forstærkning.
Efter to måneder når de dog Den Engelske Kanal, men englænderne er parate. De beskriver senere den spanske flåde som ’den mægtigste styrke, de har set på åbent hav’.
Men med mindre og mere manøvredygtige skibe går de ud for Gravelines (dagens Nordfrankrig) til angreb på de større spanske skibe.
Slaget varer i flere dage, og af spaniernes 130 skibe sænkes nok de 50, mens de resterende sejler op i Nordsøen. Herfra forsøger de at vende hjem, men de vælger en kurs nord om England og Skotland, og under en to uger lang storm bliver mange af dem drevet mod kysterne, hvor de kæntrer, mens andre forliser på åbent hav. Kun ca. 60 skibe når hjem til Spanien. Landets storhedstid som verdensmagt er dermed nået et vendepunkt. Krigene fortsætter dog mellem katolikker og protestanter, der mener, at sejren over spanierne er et bevis på, at de har Gud på deres side.

_____

Hævntogt
Året efter det store slag sender englænderne et hævntogt til Spanien, det er med en egen ’Armada’ på 120 skibe under kommando af Francis Drake og John Norris, men ved La Coruña og Lissabon lider de nogenlunde samme skæbne, som Den Spanske Armada gjorde det omkring De Britiske Øer.

_____

Armada i vores sprog
Armada kan oversættes til bevæbnet, og dermed er det fra den Spanske Armada, underforstået den bevæbnede flåde, at det danske og også en række andre sprog har lånt synonymet for flåde.
Den Spanske Armada er også kaldet den Store og Lykkelige Armada eller Grande y Felicísima Armada.

UdskrivE-mail

Flere artikler ...

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29