Q10 hjælper vores celler med at producere energi

”Jeg er da blevet ældre, det ved jeg godt... Men jeg kan ikke forstå, at jeg pludselig ikke har energi til ret meget mere – ikke engang fodbold i haven med mit barnebarn. Og det at komme ud af sengen om morgenen... pu-ha, den er sej, ikke kun pga. af træthed men også pga. ømhed og smerter i mine led. Det er da mærkeligt...”

Jørgen er en midaldrende mand med smerter i flere af de store led, træthed og energiforladthed. Han synes også, at han var begyndt at se lidt mere pessimistisk på tilværelsen og fremtiden. Dette havde stået på i godt to måneder.
Jørgen var fire måneder forinden startet op på det kolesterolsænkende lægemiddel statiner, som lægen havde udskrevet til ham pga. et lettere forhøjet kolesteroltal. Udover statinerne havde han ikke rigtig ændret noget i sit liv – udover at han jo ikke mere havde energi til sine løbeture og ikke orkede den samme mænge sociale arrangementer som tidligere.
 
Hvad Jørgen ikke vidste, og hvad rigtig mange andre heller ikke ved, er at statiner, udover mange andre bivirkinger, blokerer for stoffet Q10.
Q10 er et stof (et såkaldt co-enzym), kroppen dels selv producerer og dels får fra kosten. Stoffet er afgørende for produktionen af energi i vores celler. Når vi mangler Q10, kan vores muskelcellers energifabrikker (de såkaldte mitokondrier) ikke få tilstrækkeligt energi ud af sukker og fedt fra vores blod. Dette resulterer i træthed, muskelsmerter og muskelsvaghed.
 
Jørgen begyndte at tage et godt tilskud af Q10, og fik det hurtigt meget bedre - han fik faktisk sit aktive og glade liv tilbage.
 
Mere end 1/3 af alle skandinaver over 65 er i behandling med statiner og tallet bliver stadig større. Der går rigtig mange rundt og lider af bivirkninger af medicinen og det er så synd. Om statiner er den rette behandling ift. den enkelte, er op til lægen at vurdere, men det er værd at være obs på, at meget tyder på, at statiner givet forebyggende stort set ingen effekt har og at forskning viser, at statiner givet behandlende oftest kun bidrager med få dages ekstra levetid. Udover de nævnte bivirkninger i Jørgens tilfælde er medicinen også forbundet med bivirkninger som udvikling af sukkersyge, leverskade, depression og hukommelsestab.
 
Q10 er ikke kun vigtigt ift. at nedsætte bivirkninger ved statinbehandling. Fra forskning ved vi, at hjertepatienters hjertemuskel mangler Q10. Denne patientgruppe reducerer med stor sandsynlighed markant deres bivirkninger, hvis de supplerer med tilskud af Q10.
Udover at Q10 er med til at producere energi, er det også en kraftig antioxidant, der beskytter os mod skadelige frie radikaler, sygdomme og for tidlig aldring.
Q10 kan især være gavnlig, hvis du er udfordret af diabetes 2, migræne, fibromyalgi, hjertekarproblemer, tager statiner, er over 50 år og synes du mangler energi, har lavt stofskifte, er meget fysisk aktiv, er stresset eller udbrændt.
Ift. at få Q10 fra fødevarer findes størstedelen i okse- og svinekød, soja og sardiner. Stoffet optages ikke så godt fra fødevarerne, og derfor kan det være godt at tage et godt kvalitetstilskud. Spørg til de forskellige mærker og dosis i Vitamina, der har gode produkter på hylden. Vitamina Centro Idea. Tlf: 952 58 43 13
 
Skrevet af Marie Steffensen for Vitamina
www.maria-steffensen.com
 
 

Permanent makeup

Vintervejr giver hurtigt tørre og sprukne læber, som ser triste og blege ud, og derfor er det vigtigt at beskytte dem mod sol og vind. Et godt lille fif er at børste læberne blidt med tandbørsten – det fjerner de gamle, tørre hudceller og sætter gang i blodcirkulationen, så læberne får den oprindelige blødhed og glans tilbage.
Brug læbepomade hver dag, og meget gerne gloss eller læbestift – det beskytter alt sammen mod udtørring.
 
Med alderen mister de fleste kvinder en del pigment i deres læber, omridset af læberne udviskes og rynkerne begynder at vise sig. Amorbuerne er nu svære at se, og læberne ser mindre ud og virker ikke så fyldige som før.
 
Med permanent makeup kan læbekonturerne genskabes og pigmenten i læberne øges igen. Permanent læbelinje er en mikropigmentation med naturlige farvestoffer og helt uden bivirkninger. Farverne findes i mange toner, og vi hjælper med at vælge den, som bedst passer til huden og håret nuancer. Den permanente makeup indpigmenteres som en naturlig linje langs den oprindelige læbekontur.
Ved evt. uregelmæssigheder i læbekonturen korrigeres det og skæve eller manglende amorbuer kan rettes op med en linje, som matcher læbens egen farve.
Ved rynker omkring munden er en permanent lipliner alle tiders løsning. Den indpigmenterede farve forhindrer nemlig læbestift og gloss i at flyde ud i rynkerne omkring munden.
 
Behandlingen med Goldeneye permanent makeup foregår under lokalbedøvelse med creme, og er derfor ikke ubehagelig. Alle Goldeneye’s farver er testede og rene, hvorfor der aldrig opleves allergiske reaktioner. Systemet bruges også til at optegne eyeliner og øjenbryn.

Har du et ønske om at få et flot og naturligt læbelook, så ring og få en snak med Nana Norrbom – eller book en prøvekonsultation på tel. 610 71 60 48.

Muskler

En af mine venner forærede mig for nylig et stort og tungt anatomiatlas.
Bogen er tysk og meget smukt illustreret. Jeg takker mange gange for den, og slår tilfældigt op i afsnittet om muskler, hvilket får tankerne til at glide tilbage til de ulideligt mange timer, jeg for mange år siden brugte til at terpe navne og funktioner på en masse muskler, jeg skulle kunne udenad til eksamen som sygeplejerske. Timerne på studierne af de mange og svære navne på vores muskler blev ganget op mange gange, da jeg senere blev den, der var underviseren på sygeplejeskoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Muskeltyperne deles groft ind i 3 grupper

1. Glat muskulatur
Den glatte muskulatur arbejder ubevidst, og findes i de indre organer og blodkarrenes vægge. Den styres af det selvstyrende nervesystem.
2. Hjertemuskulatur
Hjertemuskulaturen arbejder hurtigt og udholdende og har sin egen rytme, der reguleres op og ned ved hjælp af det selvstyrende nervesystem.
3. Den tværstribede skeletmuskulatur
Den tværstribede skeletmuskulatur er den, der har betydning for, hvordan hele vores bevægeapparat fungerer.
• Den har betydning for alle bevægelser af krop og ekstremiteter.
• Den beskytter vores indre organer.
• Den tager del i varmereguleringen.
• Den medvirker i blodcirkulationen.

Brug musklerne eller mist dem

Bruger du ikke de dine muskler, falder de hen og bliver mindre og mindre og kan ikke holde sammen på leddene.
Vi har mere end 100 forskellige muskler, der styrker bevægelserne og holder os opretstående. Hvis du ikke bruger dine muskler, svinder de ind og bliver svage. Det har enhver erfaret, der har haft brud og måttet gå med gipsbandage.
Det er vigtigt med motion. Det både øger muskelmasse, styrke og knogletæthed.
Muskler kan lide at blive brugt, så hvis du ønsker at styrke en gruppe muskler, må du aktivere dem regelmæssigt. Det kan være en god ide at træne de større muskelgrupper, i kroppen, benene og armene.

Muskelsmerter

Smerter i muskler kan have mange årsager. Muskelsmerter kan ofte opstå, hvis de er blevet overbelastede f.eks. ved overtræning. De smerter forsvinder hurtigt.
Andre årsager til muskelsmerter kan være gigt, eller en skævhed i ryggen der gør, at du overbelaster visse muskelgrupper.
Muskelsmerter kan også komme ved en diskusprolaps, hvor der kommer tryk på nerverne til musklerne.
Har du dyrket meget sport og haft mange fibersprængninger, kan der komme arvæv i musklerne, der giver muskelsmerter.
En meget almindelig muskellidelse er den, der kaldes vindueskiggersyndromet, der kommer pga. åreforkalkning, dårlig blodtilførsel. Ofte er det mennesker med diabetes, der har lidelsen. Mens du går, kommer smerterne lige pludselig i benene, så du ikke kan fortsætte, men smerterne i musklerne forsvinder, når du står stille.
Endvidere er der mange af os, som lider af muskelsmerter, uden at det helt sikkert vides hvorfor. Jeg har en erfaring for, at visse muskelsmerter med hævelse, og stivhed i leddene kan skyldes allergi eller intolerance overfor visse fødemidler, hyppigst hvede og mælkeprodukter. Det kan også være konserveringsmidler, smagsforstærkere, pesticider og andre kemikalier.
Endvidere kan muskel- og ledsmerter være et symptom på mangel af vitaminer og mineraler f.eks. B6, magnesium, folsyre og C-vitaminer.

Kost du bør holde dig fra

Mange er i ernæringsmæssigt underskud, fordi den daglige mad i hverdagen består af alt for meget brød, pasta, fast food burger, pizzaer sammen med kager og andre sukkerholdige fødemidler. Kombinerer du også dette med dårlige drikkevarer, inviterer du selv muskelproblemer ind over din egen dørstærskel.
Vær opmærksom på hvad du drikker og hold dig langt væk fra cola og andre beslægtede sodavand og syreholdige drikke. Pas også på med for megen kaffe. Vær opmærksom på at kaffe er vanedannende. Du skal vide, at mere end fire kopper dagligt, kan give problemer med muskelsmerter. Drik godt med rent vand, så kan du også bedre tåle din kaffe.

Kost der styrker

Hele kroppen, deriblandt også musklerne, har brug for gode fuldgyldige proteinstoffer. Så det er vigtigt at få noget sundt protein til dine muskler.
Spiser du mælkeprodukter er mælk, ost og yoghurt gode proteinkilder, ligesom æg er det. Okse, kalv, svin, får, lam, ged, fisk og skalddyr indeholder alle proteiner.
Foretrækker du dine proteinkilder fra vegetariske produkter eller evt. bare som supplement, er det godt med linser, bønner derunder sojabønner, bælgfrugter, frø, f.eks. sesamfrø, nødder, mandler, fuldkornsprodukter f.eks. brune ris, sojabønner og quinoa. Mange af de nyere superfoods indeholder også protein f.eks. byggræs, der er basedannende og indeholder mange mikronæringsstoffer samt styrker binyrerne. Det er rigt på aminosyrer og indeholder ca. 27% protein.

Proteiner – hvor meget har vi brug for?

Der diskuteres i mange lejre, hvor meget protein vi har brug for. Og dit proteinbehov hænger helt sikkert også sammen med, hvor dit daglige energiniveau ligger, om du dyrker megen sport eller har et almindeligt energiniveau. World Health Organisation anbefaler, at du dagligt skal have O,75 g protein pr. kg. legemsvægt. Det vil sige, at et menneske på ca. 75 kg behøver ca. 55 g. protein af høj kvalitet dagligt. Mennesker med proteinunderskud i deres daglige liv er som regel ældre mennesker, der spiser ganske lidt og ensidigt. Sørg for en blandet alsidig økologisk kost, der både indeholder gode kulhydrater, flerumættede fedtstoffer og proteiner, så får du en god base til dine muskler.
Alle kornsorter indeholder protein. Proteiner nedspaltes til aminosyrer for så at blive optaget i kroppen. Desværre mangler kornprodukterne en aminosyre nemlig lysin. Det lave indhold af lysin har indflydelse på, hvor godt de andre aminosyrer udnyttes. Derfor er det godt at supplere kornprodukterne med lysinholdig mad f.eks. grønsager og bælgfrugter, sesam, boghvede, hirse eller mælkeprodukter.
Er du sulten før sengetid, så tag lidt frugt eller en honningmad eller en mad med hytteost, før du går til ro, det giver dine muskler noget at arbejde med gennem natten.
Tips
• Er dine muskler ømme, findes der lindrende balsam, linimenter og salver til at påføre. Prøv dig frem eller tal med din helsekostforhandler, hvilken der vil være bedst til dit behov.
• Det er godt at motionere. Er du uvant med at dyrke motion, så start langsomt og føl selv, hvor niveauet ligger, hvor du føler dig vel tilpas med din motion. Det er kun dig selv, der kan mærke, hvor du er som motionist. Du skal finde en motionsform, du gerne vil blive ved med. Dyrker du alt for hård motion, kan det medvirke til at skabe inflammationer.
• I 1850 skrev Søren Kierkegaard i et brev ”Tab for alt i verden ikke lysten til at gå” Det er en sætning, jeg personligt har skrevet mig bag ørerne. Jeg går dagligt lange ture og føler virkelig, hvordan det styrker mig både fysisk og mentalt. Jeg har gået mig fra mange bekymringer og fået vendt tunge tanker til glade tanker.
• Louise Hay skriver om sandsynlige problemer med musklerne: Modstand mod nye erfaringer. Musklerne repræsenterer vores evne til at bevæge os her i livet”
Som nyt tankemønster foreslår hun: ”Jeg oplever livet som en lykkelig dans”.
Kig ind til Anni's Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til, hvordan du styrker dine muskler.

Bodytalk - om at droppe fiaskoerne

Vi er nu en måned inde i det nye år. Nytårsforsætterne er gennemført eller glemt, superdiæten droppet og detoxkuren har ikke resulteret i ret meget andet end hovedpine, træthed og en lettere pengepung.
Sådan møder mange klienter op i min klinik hvert år i februar måned. Skuffede, desillusionerede, forkølede og drænede for det nye års ellers så lysegrønne håb. De er meget koncentrerede om fiaskoen, som fulgte de gode intentioner.
 
Der er som sådan ikke noget galt med sætte sig mål, at gøre hovedrent i krop og sind, og at slanke sig, hvis det er nødvendigt.
Derimod kan der være meget galt med måden at gøre det på. En af de største fejl er at gå for aggressivt til værks. Typisk skal både mel, sukker, mælkeprodukter og alkohol elimineres 100% fra 1. januar - okay, 2. januar. I stedet fyldes ingefærshots, raw food og 'sundhedsrigtige' detoxpiller på som brændstof til en i forvejen lettere tam og mørk måned ovenpå al julens hygge og lys, samvær og kraftige mad. Alt sammen er benzin med et ret højt oktantal. Pludselig skal kroppen så køre for fuld skrue på blyfri lavoktan-brændstof. Og det er den da ikke vild med, især ikke hvis man ikke længere helt ung.
 
Drastiske forandringer i din diæt og livsstil kan være direkte skadelige, og som en af mine kollegaer for nyligt gjorde mig opmærksom på, er det især din galdeblære, som jo også spiller en stor rolle i fordøjelsesprocessen, og din galdeblæremeridian, der kommer i farzonen. Og netop galdeblæremeridianen er afgørende, når det handler om at træffe beslutninger, for motivation, vækst og nye begyndelser - altså meget af det, som gerne skal fungere maksimalt i begyndelsen af et nyt år.

Jeg har aldrig brudt mig om ordet detoxing. Det lyder så meget skudt over målet i mine ører. Aggressivt!

Selvfølgelig er der giftstoffer i vores kroppe, fra miljøet, fra maden, fra medicinen etc., men du er ikke giftig!
Med en forholdsvis simpel og blid balancering kan vores krop sagtens selv finde ud af at skille sig af med giftstofferne. Vi skal hverken kæmpe os igennem ulidelige forbudsperioder eller købe dyre produkter for at få vores kroppe til at køre et sundt og naturligt afgiftningsprogram. Det er de nemlig skabt til at gøre; leveren, nyrerne, lungerne, huden og ja, hele fordøjelses- og forbrændingssystemet gør det af sig selv. Har kroppen været udsat for stress, sygdom eller anden belastning, skal den måske have lidt hjælp, men ingen aggressive fremgangsmåder, som i stedet for at bringe ro og fred til auto-healing, skaber en decideret krise i kroppen.
'Af-komplicér' tingene og brug din sunde fornuft: Spis varme supper på kolde aftner i stedet for salat og raw food, spis evt. det halve af, hvad du plejer at spise, husk lidt mere af det grønne, drik lidt mere almindeligt vand - en god kombi med vin også, men gør det alt sammen med måde. I respekt for dit BodyMind. Bevæg din krop og brug dit sind på fortrinsvis glade, spændende, lærerige oplevelser. Og få dig en behagelig BodyTalk-session - evt. kombineret med BodyTalks egen lymfedrænage, VMLD, som er super effektiv og en stor hjælp for kroppen, når en ny sæson står for døren.
 
Og frem for alt; fokusér på dine succeser - ikke på dine fiaskoer. Der, hvor du kan lære noget brugbart, er ved at se nøje på det, der lykkes for dig; hvordan gjorde du, hvordan føltes det? - og gentag det så. Måske er resultatet ikke helt det samme, men det bliver godt på en ny måde. Alt er dynamisk.
 
Er det svært at finde vejen til det, som netop din krop har godt af? Er du slem til at fokusere på dine fiaskoer? Forstår du ikke din krops signaler? Så book en tid hos BodyTalk Torreblanca.

Du er velkommen til at ringe mig på tel. +34 607 62 91 06 - eller læse mere om BodyTalk på www.bodytalk-torreblanca.com

 

Den Danske Doctora

”Doctora Simonsen er klar til at se dig nu.” Jeg befinder mig i venteværelset på dermatologisk afdeling på Málaga hospital (Hospital Civil), og en sygeplejerske byder mig at træde indenfor i konsultationen.
På min vej ind på dermatologisk afdeling har jeg passeret et hav af spanske rengøringskoner, spanske sygeplejersker og spanske læger, og her bag skrivebordet sidder en pæredansk, smilende Sara Simonsen, der på klingende spansk siger et par ord til sygeplejersken, som forsvinder ud af rummet.
”Jeg oplever egentlig tit, at mange ikke er helt klar over, hvad det egentlig er, en hudlæge laver. Vi er specialister i sygdomme i hud, hår, negle, læber og kønsdele, inklusiv kønssygdomme. Det er et medicinsk-kirurgisk speciale, dvs. at vi opererer patienterne for kræft og andre hudsygdomme. Jeg er så i gang med min dermatolog-overbygning, og har to år tilbage af uddannelsen,” fortæller Sara.

Det spanske eventyr begyndte i Dublin

Sara har i dag rundet de 30 år, men det var en 20 år ung Sara, der tog på et ophold i Dublin, hvor en spansk fyr vandt den midtjyske piges hjerte. Hun læste det første år af sit medicinstudie i Århus, før hun tog springet og flyttede sammen med kæresten til Spanien. Sara fortæller selv, at hun ikke kunne et ord spansk, da hun flyttede til Málaga. Hun flyttede hertil i marts, tog nogle intensive spanskkurser og i september fortsatte hun på lægeuddannelsen på Málaga Universitet.
”Det er jo længe siden nu, men jeg husker det faktisk ikke som særligt vanskeligt, og så fokuserede vi selvfølgelig også på at tale spansk derhjemme, efter vi flyttede til Spanien, og ikke engelsk, som var det sprog, vi hidtil havde kommunikeret på.”
 
Selvom studierne forløb gnidningsfrit, og sprogbarrieren hurtigt blev forceret, var det økonomisk rigtigt hårdt i starten.
”Jeg var ikke berettiget til SU de første to år af min uddannelse, og i Spanien findes der jo ikke ungdomsjobs,” fortæller Sara, som derfor måtte klare sig med at give engelsktimer til spanske elever.
”Min mor plejer at sige, at jeg levede af en bønne-diæt i den periode, og det er ikke langt fra sandheden,” smiler Sara, og virker taknemmelig over at kunne få SU de sidste fire år af hendes uddannelse i Spanien.

Dansk læge i en spansk verden

Ser man en kittelklædt, lyshåret pige hoppe af cyklen ved indgangen til hospitalet, er det nærmest med garanti Sara Simonsen, der stiger af jernhesten.
Sara er ganske klar over, at det er et meget dansk karaktertræk.
”Jeg er nok den eneste ansatte på hele hospitalet, der cykler til og fra arbejde,” griner hun, og overvejer for første gang, om hendes kollegaer måske finder det lidt mærkværdigt, at hun bruger rugbrødsmotoren som transportmiddel.
 
Hvordan oplevede du at skulle indgå i et team af spanske læger?
”Alle har været enormt imødekommende fra starten af. Jeg kan virkelig ikke sige andet, end at jeg har fået en god modtagelse, og jeg har aldrig oplevet nogen form for diskrimination, snarere tværtimod.”
Mange danskere har en del fordomme, hvad angår det spanske sundhedssystem. Hvad er din egen opfattelse?
”Behandlingen i Spanien er fuldt ud på højde med behandlingen i Danmark. Mange hospitaler har et gammeldags interiør, og vægmalingen skaller muligvis enkelte steder, men det udstyr der betyder noget, på operationsstuerne f.eks., er fuldt ud opdateret, og der mangler ikke noget.”
 
Flytter du nogensinde tilbage til Danmark?
Et rungende ”nej!”, får hele hendes spinkle krop til at hoppe op og ned i kontorstolen. En gestus med armen imod det solbeskinnede vindue, lader mig vide hvorfor.
”Det kan virke lidt modsigende, at jeg som hudlæge foretrækker Spanien pga. solen, men hvis man beskytter sig, er der jo ingen fare. Og hvordan kan Danmark konkurrere med dét her?” spørger Sara, og referer til det, der udenfor vinduerne er en dejlig varm og solbeskinnet 15-graders januardag i Málaga.

Dermatologens ord: Smør dig ind!

Der er grund til at beskytte sig imod solen, når man er en lys dansker under sydens sol. I Danmark rammes 22 pr. 100.000 indbygger årligt af modermærkekraft. I Spanien ligger det på omkring 8 tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år. Vi danskere er altså langt mere disponerede for at få hudkræft end spanierne med deres olivenfarvede hud, selvom de også skal huske at beskytte sig, påminder Sara.
 
”Mange af de spaniere, jeg behandler for hudkræft, beretter, at ’de ikke tager sol’, fordi de kun opfatter det at ligge på stranden som solbadning, og glemmer, at solen også rammer dem, når de sidder på café eller går tur med hunden,” fortæller Sara, der indrømmer, at hun selv er lidt hysterisk med solcremen:
”Jeg er ikke solforskrækket, men jeg tager mine forholdsregler, og jeg smører altid min næse og hver en afkrog af mine ører grundigt, hvilket godt kan få mine venner til at grine lidt af mig. Men jeg ved jo, hvor galt det kan gå, og skal man have fjernet hudkræft i øret, er det nærmest halvdelen af øret, der skal fjernes, da det er et meget vanskeligt sted at operere.”
 
Er du tit fremme med en løftet pegefinger overfor solbadere?
”Over for venner og familie, ja. Det skal jeg være som dermatolog, selvom det godt kan knibe for min kæreste, der synes, at der gælder andre regler for ham,” indrømmer Sara og tilføjer, at doktorens ordre ikke altid rækker helt ind i parforholdet. Selv er hun altid iført en faktor 50 i ansigtet – også i januar måned.
 
Sara er faktisk så velintegreret i det spanske system, at hun ikke kender nogen skandinaver overhovedet.
”På nær min svensklærer,” siger hun eftertænksomt. Sara er nemlig ved siden af studiet til dermatolog, ved at lære både svensk og russisk.
”Det er, så jeg har lidt flere muligheder jobmæssigt. Jeg ved jo ikke, hvor jeg havner, når jeg er færdig med min uddannelse her, og så er det godt at have mange kort på hånden,” siger Sara, der uden tvivl nok skal få lært russisk og svensk i en ruf, hvis det går lige så stærkt, som det gik med at lære det spanske sprog.
 
I martsudgaven af La Danesa kan du læse Saras bedste råd til, hvordan du beskytter dig i solen, samt hvad du skal være opmærksom på mht. hudkræft.
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29