Nyheder

Hvor blev de af?

Af Helle Espensen

Spaniensdanskerne er en kompleks gruppe mennesker. En slags ”get up and go-typer”, der got up and went fra Danmark til Spanien. Spaniensdanskerne er lige så mangfoldige, som indbyggerne i en større dansk provinsby; der er store og små, tykke og tynde, rige og fattige, unge og gamle…. 

Hvornår man har været her i ”mange år”, er en lidt udefinerbar størrelse. Jeg husker tydeligt det første år, jeg boede her på kysten. Jeg var i Málaga med en veninde, og i en eller anden sammenhæng sagde hun: ”De første år, vi boede her, da….” Det lød bare helt vildt sejt i mine ører … de første år, vi boede her. Mit mål var klart: sådan ville jeg også kunne sige engang. Det kan jeg i dag, men har jeg boet her i ”mange år” (fra 1989)?, tja, det har jeg vist. Der er imidlertid mange danskere, der har boet her endnu længere eller lige så længe, og andre igen i meget kortere tid. Nogle er sågar lige ankommet, og tror, det er løgn, når man fortæller dem om dengang, hvor et kontoudtog fra banken gik ud på, at man mødte op i sin bank for at høre, hvad der stod på kontoen. Bankmanden, i Dario-skjorte knappet op til livet og en smøg i munden, gik hen til et skab, trak en æske med nogle små sedler frem, fandt den med ens navn på, og læste det sidste tal (skrevet med kuglepen) op. Jov, jov, der var skam tjek på det.
Mange fra ”dengang” har i høj grad været med til at tegne det billedet af spaniensdanskeren. Grundlaget for den danske koloni på Costa del Sol blev skabt af disse mennesker; de startede klubber, etablerede butikker og virksomheder, hvoraf flere stadig fungerer i bedste velgående – dog med nye kræfter ved roret.
I denne og kommende udgaver af La Danesa byder vi på et gensyn med en række spaniensdansker-personligheder fra ”dengang” – til forhåbentlig stor glæde for de læserne, som husker dem, og til nysgerrig interesse for de nye spaniensdanskere, som er kommet til siden.

Liz Plerup Schütze

Vi satte Frisør-Liz i stævne, da hun holdt ferie på Costa del Sol i sommer.

Hvornår og hvorfor flyttede du til Spanien?
Min mand ville gerne prøve at bo og arbejde i udlandet, og da vi begge var frisører, var det oplagt at åbne en salon. Vi havde haft et feriehus på Costa Blanca i en årrække, men det solgte vi og valgte Costa del Sol i stedet for – simpelthen ud fra den betragtning, at der her ville være flere potentielle kunder. Det var i 1981, og vi åbnede Spaniens første skandinaviske frisørsalon i maj 1982.

Hvad husker du specielt fra opstarten her?
Dengang var det meget svært at få sine papirer bragt i orden i Spanien, så det var heldigt, at vi etablerede forretningen i mit navn, idet min mand, Ejler, døde allerede to år senere af en blodprop i hjertet. Vi købte lokalet i Pueblo Lopez, men måtte vente mere end et år på vores arbejdstilladelser, for uden dem turde vi ikke at åbne. At vi valgte at åbne forretningen i mit navn skyldtes, at jeg havde mange flere års erfaring end Ejler, som faktisk havde stået i lære hos mig. Jeg kunne fremvise internationale diplomer og medaljer fra frisørkonkurrencer – og den slags var de spanske myndigheder vilde med. Mens vi ventede på arbejdstilladelserne, havde vi altid en saks i lommen, for skandinaverne var så glade for, at der endelig var kommet en dansk frisør – så vi klippede løs hjemme hos kunderne, på altaner, i badeværelser…

Hvordan med det spanske sprog og integration i det spanske samfund?
Ja, det gør jeg. Min mand og jeg havde taget et halvt års spanskkursus på aftenskole, inden vi rejste til Spanien – men det, der virkelig gav noget, var daglig kommunikation med mine medarbejdere. Dengang skulle man have en spansk medarbejder for hver udlænding, hvorfor vi startede ud med 2 spanske piger. Da min mand døde, var de utrolig søde til at invitere mig med hjem til deres familier. Yderligere havde vi gået til spansk hos en lillebitte spansk mand, som havde været munk. Han talte kun spansk og var ret dygtigt til at undervise. Igennem mine spanske ansatte fik jeg et godt indblik i livet i Spanien – de tog mig med i campo’en og på stranden med hele deres store familie. Jeg var med til barnedåb, bryllupper og fødselsdage. Jeg måtte dog hurtigt erkende, at jeg var mættet af de støjende sammenkomster efter et par timer hver gang, hvorfor jeg snart fandt på at insistere på at køre selv. Jeg har stadig forbindelse med en af pigerne – hun bor i Sevilla i dag.

Integrerede du dig også i den danske koloni?
Da min mand døde, var det en stor beslutning at blive. Vi havde jo ikke været her så længe, og venskaberne med folk her var nye. Men jeg er ikke typen, der giver op, så jeg fortsatte med salonen, hvor jeg i alt har haft 6 spaniere ansat samt hollændere, englændere og et par danskere.
Vi meldte os ind i DSS og jeg deltog bag scenen i revyen med makeup, hår og kostumer. Ejler optrådte et par gange. Det var egentlig ret nemt at få venner blandt danskerne – mange kendte mig jo fra salonen. I min fritid gik på malekursus i Mijas, hvor jeg lærte mange andre udlændingen at kende, fx fik jeg der en god russisk veninde. Jeg elskede det internationale miljø – herligt!

Hvad med kontakten til Danmark?
Jeg holdt hele tiden god kontakt til Danmark, mine venner, men især mine døtre var her tit på besøg. Også min far elskede også at komme herned.
Mine to døtre blev hjemme i Danmark, da vi flyttede – dog kom Charlotte herned i en periode fra 1984 til 1989, hvor hun arbejdede som fodplejer i min salon.

Hvorfor flyttede du herfra igen?
Jeg begyndte at få dårlig ryg, slidgigt, så i 1999 solgte jeg salonen til massør og zoneterapeut Torben Rodskjær, der stadig har klinik der. Derefter fortsatte jeg en tid fra en salon indrettet i min lejlighed. I mellemtiden havde jeg giftet mig igen, og min mand, Gotfred Schütze, ville gerne hjem til Haderslev, hvor han havde en bolig. Vi rejste her fra i sommeren 2000. Jeg har boet rigtig mange steder i DK, inden jeg flyttede til Spanien, men lige netop Haderslev var nyt for mig, da jeg lærte Godtfred at kende. Man kan vist sige, at jeg giftede mig med Haderslev også. Jeg mistede desværre Gotfred, men er blevet boende i Haderslev, hvor jeg er faldet fantastisk godt til. Jeg tog PC kørekort, og fik job i Beredskabsstyrelsens sekretariat. I dag arbejder jeg i receptionen hos DanHostel. Her har vi skam også spanske gæster, så jeg få brugt mit spanske.

Har du bevaret kontakten til Spanien?
Inden jeg rejste fra Spanien, var jeg med til at starte en afdeling af Odd Fellow logen op her på kysten. Rebekkasøstrene tog meget af min tid og det var virkelig spændende. Vi var jo et par stykker, der var lidt misundelige på frimurerne – jeg tænkte, at nu skulle det altså være. Jeg har bevaret en tæt kontakt til logen her. Det var meget svært at skifte loge, men i dag er jeg glad for logen i DK, hvor jeg er ceremonimester. For to år siden, tog jeg 25 af mine danske logesøstre med på besøg hernede i 8 dage. Det var en stor succes.

Kunne du finde på at flyttet hertil igen?
Nej, jeg vil aldrig flytte til Spanien igen – jeg har fået nok af at bo her, men holder af at gense alle stederne, når jeg er her på ferie. Derimod vil Simon gerne bo i Brasilien, siger Liz om sine nye kærlighed, mens hun selv kunne forestille sig engang at bo i Sydfrankrig – måske når hun går på pension om et år.
976__MainPicture__UOlsLUJWAhtOtNWynMmOE.jpg

 Udskriv  Email

Login Form

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29