Nyheder

Siestaen - Den spanske yoga

Af Tina Julsgaard 

I resten af Europa kigger man målløst på spanierne, ingen fatter hvordan de kan møde så sent på arbejde, bruge to-tre timer på frokostpausen og arbejde til så langt ud på aftenen. Deres rytme er fuldstændigt kørt af det europæiske spor. Men nu er det også snart ved at være slut med det, der i årtier har været med til at karakterisere den spanske kultur. Siestaen har nemlig været på den politiske dagsorden, og flere steder i landet er det blevet til et ”farvel og tak for denne gang.” Nu skal det være 3 x 8 formlen, der gælder. 8 timer til arbejde, 8 timer med familien og 8 timer til at sove.

El Plan Concilia hedder det tiltag, som den siddende socialistiske regering er kommet frem med. Det er en plan, der gerne skulle brede sig til det ganske land, men som indtil videre først og fremmest er blevet indført på alle offentlige arbejdspladser. Men der er ingen tvivl om, at det er et større projekt at få stillet de spanske ure ind efter resten af Europa. Spanierne elsker at mørkelægge hjemmet i middagstimerne for at tage en lur på sofaen, mens fjerneren spytter billeder og lyd ud, der fuldstændig overses og –høres. Og man skal lige vove at ringe til nogen kl. tre om eftermiddagen, det er hellig tid. Alt går da også i stå i de timer, som siestaen favner, det er som en hverdagens industriferie. Vejarbejderen slukker for sit lutftrykbor, butiksindehaveren slår gitterporten ned for udstillingsvinduerne, kontormedarbejderen trykker signifikant på computerens off-knap, alt bliver lukket og slukket, og der bliver helt stille og øde i gaderne. Kun på barerne er der aktivitet, for selvom luren er et yndet gøremål, er der mange, især dem, der bor i storbyerne, der ikke kan nå hjem i siestaen og får timerne mellem 14-17 til at gå med at spise en dagens menú i selskab med kollegerne på den nærmeste bar. Men når siestaen bruges på denne måde, bliver den mere en tidsrøver, end den styrkegiver, den er ment til at være.

Styrkegiveren:
Det er videnskabeligt bevist, at en lur midt på dagen efter indtagelse af et måltid mad, er sundt for os mennesker. I følge en undersøgelse foretaget af to amerikanske forskere har det vist sig, at 92,5% af de arbejdere, der tager sig en lur midt på dagen forøger deres produktivitet, kreativitet og evne til at løse opgaver. Det eneste trick er dog, at luren bør være kort, max. en halv time. Den ene af forskerne, Justin Blau, har desuden lavet et forsøg med en bananflue, som hun beskriver i en artikel med titlen ”Tidspunktet for siestaen ligger i generne”. Hun observerede bananfluen i løbet af en dag og så, hvordan den om morgenen ved 18 grader vågnede og forøgede sin aktivitet i løbet af dagen indtil den midt på dagen fik brug for en lur, hvorefter aktiviteten startede forfra for igen at aftage i styrke hen under aften. Der er åbenbart en sammenhæng mellem inaktivitet midt på dagen og varme, som er en biologisk sammenhæng, der gør sig gældende for både dyr og mennesker. Derfor anbefaler læger, at man lytter til sit biologiske ur og tager sig en slapper i middagspausen, så man kan få hvilet musklerne og hjernen. Siestaen, eller den spanske yoga, som nobelpristageren i litteratur, Camilo José Cela, har navngivet den, er altså godt for noget, selvom vi pragmatiske og arbejdsomme nordboer har for vane at rynke på næse af dette, for os at se, ”dovne” fænomen.

Tidsrøveren:
I dag udnytter spanierne ikke siestaen til at tage en lur, sådan som de gjorde tidligere. I følge en undersøgelse foretaget af det spanske madrasfirma Pikolin, er det kun en ud af 10, der tager sig en lur i siestaen. Derfor er siestaen nærmere blevet en betegnelse for et tidsrum midt på dagen, hvor alt er lukket. Og det paradoksale er, at Spanien, landet hvor siestaen er opfundet, er blevet det land i Europa, hvor indbyggerne har det største søvnunderskud. Spanierne sover i gennemsnit en time mindre end deres europæiske naboer. For siestaen har medvirket til, at alting er blevet rykket, hvorfor spanierne spiser sen aftensmad og går sent i seng, for at kompensere for deres spildte middagstimer. Det resulterer meget logisk i, at de får mindre nattesøvn. Grunden, til at spanierne ikke længere tager sig den famøse lur, er, at det ikke kan betale sig for dem at køre hjem. Men tænk sig også, hvor stort et tidsspilde det er at skulle køre frem og tilbage på job fire gange i løbet af en dag. Det er da en tidsrøver om noget. Men holdes en to-tre timers middagspause i byen tæt på arbejdspladsen, er tidsrøveren ligeledes på spil. Begge udgaver af tidsrøveren betyder, at spanieren kommer sent hjem fra arbejde og har mindre tid til familien, end man har i andre europæiske lande.

Kulturkamp mod siestaen
Men det er da heller ikke kun os nordboer, der betakker os for siestaen, der findes også spaniere, der kæmper for at komme af med den. Foreningen Fundación Independiente blev grundlagt med eneste mål for øje at gøre en ende på siestaen. Formanden for foreningen, Ignacio Buqueras er en ildsjæl, der ikke giver op, før han har fået de spanske ure synkroniseret med resten af Europa. Foreningen har fået stor mediedækning siden sin grundlæggelse i 2002 og Ignacio Buqueras regner med, at Spanien inden 2009, har fået slukket for siestaen. Hans gennemslagskraftige argumenter har givet genlyd både hos befolkningen og myndighederne, selvom mange nok vil mene, at det er urealistisk at afskaffe en så indgroet vane. Ignacio Buqueras slår gang på gang fast, at Spanien indtil 1930´erne havde samme arbejdstider som resten af Europa. Man startede tidligt på arbejde, havde kort frokostpause og gik tidligt hjem fra job, så siestaen er altså et relativt ”moderne” fænomen. Rygterne siger, at det var Franco, der opfandt siestaen for på den måde at undgå, at arbejderne skulle mødes og tale om politik, når de havde fyraften. Med siestaen gik alle hver til sit i den lange middagspause og den forlængede arbejdsdag betød, at arbejdstageren skyndte sig hjem til familien, når de havde fyraften. Franco ville nemlig forhindre kimen til en revolution fra arbejderklassen. En anden forklaring lyder, at det i de fattige efterkrigsår var tegn på prestige at holde lang frokostpause, det blev derfor et udbredt fænomen, da ingen ville være ved deres fattigdom. Men uanset om det var Franco eller folkets snobberi, der var årsagen til siestaen, så er den blevet en populær (i ordets rette betydning, afledt af populus: folk) vane.
Et af Ignacio Buqueras bedste argumenter er, at Spanien er det land i Europa, der har den tredje længste arbejdsdag, men alligevel er det det land, der har den laveste produktivitet. Der er da også mange, der mener, at der er en sammenhæng mellem den mañana-kultur, Spanien bliver beskyldt for at have, og siestaen. Der er i hvert fald en tilbøjelighed til at sætte lighedstegn mellem en fladen ud på sofaen og dovenskab.

Siesta til salg
Et innovativt firma i Madrid sælger siesta til storbyens travle ansatte. Hos ”Masajes a 1000” kan man få en ergonomisk liggestol at slappe af i, i siestaen, eller en massage. Konceptet er tænkt til dem, der ikke orker at køre hjem i siestaen, men har behov for at få slappet af, inden arbejdsdagen fortsætter om aftenen. Firmaet tilbyder også at komme forbi kontoret for at gøre det så bekvemt som muligt for klienten. 

Meninger

Hvad synes du om siestaen?

Montserrat Canales López, 23 år, ansat på et apotek
“Jeg bryder mig absolut ikke om siestaen, for mig er den opslidende. Jeg bor i Málaga og arbejder i Fuengirola. Jeg møder klokken 9, og slutter 13.30, hvor jeg tager hjem og får tid til et hurtigt måltid og et bad, så jeg kan blive frisket op. Kl. 16 kører jeg hjemmefra, da jeg skal være på jobbet igen kl. 16.30. Klokken 20 har jeg fri. Mine fyraftener bruger jeg i selskab med mine venner. Om jeg sover siesta? Ikke tale om! Hvis jeg alligevel skulle få en lille en på øjet, føler jeg mig mindre oplagt bagefter.
Det værste for mig er al den kørsel frem og tilbage. Jeg bruger rundt regent to timer hver dag på transport. I alt kører jeg 120 kilometer om dagen, 30 kilometer hver vej, og som oftest er der kø og træg trafik. Hver eneste dag ser jeg en trafikulykke, næsten altid om morgenen.
Jeg ville meget gerne arbejde i ét stræk uden siesta, det ville give mig mere fritid. Apoteket har for eksempel også åbent om lørdagen hele dagen, så jeg ender med at have meget lidt fri.”

Miguel García Escuderos, 58 år, forsikringsmægler
“Jeg er selvstændig erhvervsdrivende, og jeg er som udgangspunkt frit stillet til at arbejde, når jeg vil, men i praksis følger jeg den almindelige arbejdstid med pause midt på dagen, fordi alle andre, jeg har kontakt med, arbejder på den måde. Ingen vil tale om forsikring midt på dagen. Det er måske 2 eller 3 af hundrede møder, der gennemføres i siesta-tiden, mens alle andre bliver lagt i tiden mellem 19.30 og 21.
Jeg synes faktisk, vores arbejdstid med siesta er helt i orden. Hvert land tilpasser arbejdstiderne til sine forhold, så som klimaet. Når varmen kommer, er det uudholdeligt at arbejde mellem 14 og 17, og her i Sydspanien er det jo 7-8 måneder om året, hvor det er varmt eller meget varmt. Folk tager først ud og handler ved 19-20 tiden om aftenen. Se bare på restauranterne, de er helt øde klokken 9, og begynder først at blive fyldt op ved 22-tiden.
Jeg ønsker ikke at arbejde uden siestaen, det ville gøre mig mindre produktiv, for mellem kl. 14 og 17 ville jeg ikke få lavet noget.

Stine Mynster, studerende
Jeg synes siesta-ordningen er en forældet måde at arbejde på, og det passer ikke til dagens situation, hvor de fleste spanske kvinder er på arbejdsmarkedet, og ikke er hjemmegående som tidligere. Mange spaniere har lang vej til og fra jobbet, og man kan derfor ikke nå hjem og bruge siestaen konstruktivt. Dermed bliver fritiden spist op. Specielt er det et problem for børnefamilier, fordi det er de færreste børnehaver, der har åbent til kl. 21 om aftenen, og det er derfor vanskeligt for familierne, at få hverdagens puslespil til at gå op. Jeg håber, at systemet bliver lavet om.

 Udskriv  Email

Login Form

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29