|
||||
| Voxpop [latin, vox: stemme, pop: -folke] |
|
Af Stine Mynster/Comunica.dk ”Når man bor i Danmark, skal man kunne tale dansk” er holdningen hos mange danskere. Men hvad betyder det for en udlænding at lære sig dansk? Og gælder udsagnet også for de danskere, der bor i Spanien? Skal de så lære spansk? Mange udenlandske residenter her i landet har sikkert fundet ud af, at det er en stor fordel at lære spansk, hvis man vil kommunikere med sine nye landsmænd. Mange spaniere er nemlig meget dårlige til engelsk. Hvad, det vil sige for en udlænding at lære henholdsvis dansk og spansk, og om det er et problem, at så få spaniere taler engelsk, har vi spurgt seks to-sprogede residenter om. Kati Sardiña, 35 år, underviser i spansk Jeg har boet fem et halvt år i Århus på grund af min danske mand. Da jeg kom dertil, kunne jeg intet, men jeg tog et intensivt kursus på halvandet år på Århus Sprogcenter, hvor jeg gik til eksamen i alle niveauer. Familie, venner, tv, medierne, lektier og min nysgerrighed hjalp mig til at lære dansk. Jeg lærte sproget, fordi det for mig er utænkeligt at leve i et land uden at kunne tale med dets indbyggere. Via dansk kunne jeg både kommunikere med danskerne og forstå landets kultur. Jeg synes faktisk ikke, det var sværere at lære end engelsk. Grammatikken er enkel. I dag bruger jeg dansk på mit arbejde, og jeg har mulighed for at tale med folk, der ikke kan spansk eller engelsk samt læse bøger og artikler, der ikke findes på andre sprog. Jeg taler også engelsk, og det synes jeg, de fleste burde lære, da det er det største internationale sprog i verden. Det er et problem, at mange unge spaniere ikke taler engelsk, da de dermed går glip af oplevelser og muligheder. Også inden for turistsektoren burde spanierne lære sig engelsk, det ville give bedre service og færre misforståelser. Hvad angår de ældre spaniere, tror jeg ikke, de selv synes, det er noget problem, og det har de måske også ret i. Hans Hugo From, 53 år, direktør Det er nu snart 12 år siden, vi flyttede til Spanien. For 25 år siden tog min kone og jeg et AOF kursus i spansk i Silkeborg, og det gav mig et basis-niveau. Men lært sproget, det har jeg først her i Spanien, hvor hver dag starter med spanske tv-nyheder, og hvor jeg på mit arbejde er nødt til at kunne kommunikere på spansk. Selve melodien i sproget, synes jeg, ligger godt til den jyske, så det er let nok. Ordforrådet er heller ikke det store problem, da jeg kan et par andre sprog og har et godt kendskab til fransk. Du kan se på etiketterne, hvad der er i dåserne i supermarkedet, og så bagefter læse teksten. Anderledes var det, da jeg boede i Mellemøsten, hvor det ikke umiddelbart gik an at læse etiketterne. Den spanske grammatik er klart det værste, og det kæmper jeg stadigvæk med. Men spanierne er nu altid yderst imødekommende. Når blot du viser vilje til at tale spansk, så er der generelt god hjælp at hente, og du vil aldrig blive grinet af – selvom der ofte har været god grund til det. Tværtimod bliver du hele tiden opmuntret. Jeg skriver desværre ikke spansk, da jeg jo har lært sproget igennem øret. Det kunne jeg godt tænke mig at lære. Uden at tale spansk kunne jeg ikke bestride mit arbejde. Derudover betyder det en rigere hverdag med langt større indsigt i de lokale forhold, der trods en international omgangskreds, alligevel påvirker min tilværelse. Endelig kan man ikke så let "køres om hjørner med", når man forstår, hvad der bliver sagt. Det er ikke noget problem for mig, at mange danskere ikke kan spansk. Men jeg ved på egen krop, at det må være et problem for dem selv. Jeg boede fire år i Ljubljana uden at forstå ret meget slovensk - og det, synes jeg, var et problem. Siw Mosegaard Madsen, 40, sekretær Jeg flyttede hertil i oktober 1986. Inden da havde jeg spansk på gymnasiet, og da jeg blev færdig som kontorelev, meldte jeg mig på et tre mdrs. sprogkursus på universitetet for udenlandske studerende i Málaga. Jeg synes egentlig ikke, det var svært at lære, men selvfølgelig når man til et stadie, hvor man pludselig ikke synes, man kan udtrykke sig og mangler ordforråd. At have lært spansk betyder, at jeg kan begå mig uden problemer, og da jeg er meget selvstændig, bryder jeg mig ikke om at skulle bede andre om hjælp til f.eks. oversættelse. Desuden er min mand spanier og taler hverken dansk eller engelsk. Jeg synes faktisk, det er et problem, at kun få spaniere taler engelsk, fordi der opstår et kommunikationsproblem, så snart udlændingene ikke taler spansk. Og dem er der mange af på det turistprægede Costa del Sol. Desuden bruges engelsk jo også i mange andre sammenhænge, f.eks. inden for it-verdenen, hvor det også er en fordel at kunne. Jeg synes også, det er kritisabelt, at så mange danskere i Spanien ikke kan spansk. For mig at se har man en forpligtelse til at lære sig bare en smule spansk, når man bosætter sig her. Danskerne forventer selv, at udlændinge lærer dansk, når de bosætter sig i Danmark, så hvorfor skulle vi ikke stille samme krav til os selv? Mange praktiske gøremål bliver langt enklere, hvis man taler spansk. I øvrigt synes jeg, man går glip af en masse, både kulturelt og socialt, hvis man ikke taler sproget. Pablo Morillo, 39 år, psykolog Jeg har boet i Danmark af flere omgange, den længste periode var et år. Jeg har lært dansk ved at lytte til andres samtaler, og lidt efter lidt er jeg selv begyndt at sige noget. Jeg lærte det, fordi min kone er dansk, og jeg ønskede, at vi skulle være en tosproget familie. Jeg syntes, det var rigtig svært at lære, grammatikken er helt anderledes, og lydene er fuldstændig ude i hampen. Jeg taler også lidt engelsk, men mit danske er bedre. Engelsk er et vigtigt sprog at kunne, det er internationalt, og på engelsk kan du kommunikere med næsten hele verden. Jeg synes dog ikke, det ubetinget er et problem, at mange spaniere ikke taler engelsk. Det kommer helt an på, hvad de arbejder med, og om de har brug for det. Har de det, er det bare om at gå i gang med at lære det. At mange danskere her i Spanien ikke taler spansk, synes jeg er synd for dem, for hverdagen bliver meget lettere, hvis man kan spansk. Gualberto Cerrón, 32, indretningsarkitekt Min danske kæreste og jeg har boet sammen i Danmark i fire et halvt år, fra 2000 til 2004. Jeg lærte dansk ved at tage et års kursus på Frederiksberg Sprogskole og derefter følge intensiv undervisning et andet sted i tre måneder. Jeg synes, det var nødvendigt at tale sproget for at kunne integrere mig helt i det danske samfund og forstå kulturen. Derudover ønskede jeg at læse til merkonom på handelsskolen, og det foregik primært på dansk. Det var svært at lære dansk, især udtalen voldte problemer, mens grammatikken er ret simpel. Det har stor betydning for mig i dag at kunne dansk, både fordi jeg taler dansk til hverdag med min kæreste, men også fordi jeg i mit firma har mange danske kunder. Jeg taler også engelsk, hvilket er vigtigt, da jeg underviser på en international designskole. For mig er det ikke noget problem, at mange spaniere ikke taler engelsk, men jeg formoder, at det kulturelt ville berige deres liv, hvis de gjorde. At mange danskere ikke taler spansk, selvom de bor i Spanien, er vel kun et problem, hvis de har behov for at kunne sproget. Men jeg ville nok råde dem til at lære det alligevel, da mange ting ville blive lettere for dem i hverdagen. Anni Sperling, 51 år, salgsassistent Min mand og jeg flyttede til Spanien for syv år siden. For at forberede os inden vi rejste, gik vi i to år på HF-aftenskolekursus et par gange om ugen. Her lærte vi det mest basale. Derudover tog vi tre måneders intensivt spanskkursus på en sprogskole i Spanien, så vi i dag sagtens kan begå os. Jeg ved ikke, om jeg syntes, det var svært at lære. Det, der er svært, er at få tid til at træne sproget og lave hjemmeopgaver for at holde det ved lige. At jeg har lært spansk betyder, at jeg kan kommunikere med spanierne og klare de fleste dagligdagssituationer. For mig har det også været en måde at integrere mig på i samfundet. Jeg tror, man bliver mere positivt mødt af spanierne, hvis man taler spansk. Jeg synes, det er en pligt for herboende danskere at lære sig et minimums-niveau i spansk. Vi kræver jo også af udlændinge i Danmark, at de lærer sig dansk. Det er en måde at vise respekt på. Samtidig er det en direkte vej til flere og anderledes oplevelser. Det er synd for spaniere, der ikke taler engelsk, at de går glip at en masse muligheder, men omvendt kan jeg også godt forstå, at de ikke gør sig den umage, da mange spaniere rejser inden for landets grænser og ikke har meget kontakt med andre nationaliteter. 2088__MainPicture__ogPvmjJCLbWPODifZSvjd.jpg |
