Nyheder

¿Quién es Rosa Montero?

Af Stine Mynster/ Comunica.dk 

Som 5-årig begyndte hun at skrive gyserhistorier om små mus der kunne tale. I dag er den kvindelige journalist og forfatter Rosa Montero en af Spaniens mest anerkendte kulturpersonligheder. Hendes forfatterskab er oversat til mere end 20 sprog, og hun er elsket af både læsere og anmeldere. Selv siger hun, at hun skriver, fordi hun ikke kan lade være. For hende, er dét at skrive lige så nødvendigt som at trække vejret.

Rosa Montero blev født den 3. januar 1951 og voksede op under ydmyge kår i et af Madrids boligkvarterer. Hendes far var tyrefægter, og de to første ord, hun lærte at sige var derfor: ”suerte, papá” (held og lykke, far). – Jeg husker, at han gik ind i badeværelset klædt som far, og kom ud som en gud, klædt i stærke farver, guld og glimmer, har hun sagt om sin tidlige barndom.
Guldstøv var der ellers ikke meget af i Rosa Monteros barndom. Som 5-årig blev hun smittet med tuberkulose, og lå i sengen de efterfølgende fire år. Hun var et svageligt og socialt isoleret barn, der ikke gik i skole og derfor ingen veninder havde. Tiden fordrev hun med at læse bøger og skrive små fortællinger. – Ofte skrev jeg gyserhistorier med små mus der kunne tale og sådan noget, har hun senere forklaret om den spæde start på sit forfatterskab. Da hun som 9-årig vendte tilbage til skolen, var det til et råt miljø, der tvang den sensitive pige til at blive mere hårdhudet. – Der var kun fattige familiers børn på skolen. Vi var 90 piger stuvet sammen i samme klasse, og vi sad alle oven på vores jakker, for ellers blev de stjålet. Det var hårdt, men samtidig så fuld af liv, og jeg er i dag lykkelig for, at mine forældre ikke meldte mig ind i den slags reaktionære skoler, der blev drevet af nonner. Som 17-årig meldte hun sig ind på universitetet for at studere filosofi og sprog, men året senere skiftede hun til journaliststudiet, som hun færdiggjorde, mens hun skrev manuskripter til flere af Madrids undergrundsteatre.

Siden 1976 har Rosa Montero været tilknyttet El País, hvor hun den dag i dag stadig – ved siden af sit forfatterskab - skriver klummer, reportager og interviews. Rosa Montero har opnået stor anerkendelse i og uden for Spanien, både som journalist og forfatter. I 1981 vandt hun den første af mange priser, Premio Nacional de Periodismo, for sine reportager og litterære artikler. Montero skriver stadig klummer og interviews i El País og i dag betegnes den måde, hvorpå hun blander fakta med elementer fra den litterære genre for banebrydende inden for spansk journalistik. Rosa Monteros forfatterskab, der omfatter essays, noveller og romaner, er oversat til mere end 20 sprog. Hendes seneste to romaner, “La loca de la casa”, fra 2003 og ”Historia del Rey Transparente” fra 2005 har begge vundet prisen som bedste spanske roman, og førstnævnte fik prisen som bedste udenlandske roman i Italien i 2004. Monteros forfatterskab indgår desuden ofte som pensum på universiteternes spanskstudier både i og uden for Spanien.
Rosa Montero gør det dog klart, at det hverken er priser eller penge, der driver hende til at skrive.
- Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi det er min måde at eksistere på. For mig er det lige så essentielt som at trække vejret; det er en grundlæggende struktur i min personlighed. Og faktisk er dét at skrive også en måde at fjerne sig fra døden på, for mens jeg skriver, føler jeg mig så fyldt op af personerne fra mine romaner, at jeg glemmer min egen død.

Er man en drømmende romantiker, som ønsker at fortsætte med at være det, skal man gå langt uden om Rosa Montero. De fleste af hendes bøger kan betegnes som postmoderne og en slags refleksioner over det fragmenterede og moderne spanske samfund. Altid med kvindelige hovedpersoner. Men bortset fra det, er romanerne svære at sætte en etikette på, hvilket passer forfatteren glimrende.
– Jeg bestræber mig på ikke at gentage mig selv, også selvom en roman har solgt godt, siger hun i et interview til El Mundo. Hendes kompromisløshed overfor kvaliteten i sin litteratur er et af hendes kendetegn, hvilket måske hænger sammen med det privilegium, at hun ikke bliver nødt til at leve af sine bøger, fordi hun også arbejder for El País.
– Mit råd til alle kommende forfattere er, at de endelig ikke skal satse på at leve af det. Tilblivelsen af en roman skal være et frirum. Fri for markedskræfter og stres over at skulle betale huslejen og de faste udgifter. For mig går frihed og kreativitet hånd i hånd. Jeg kan lide den udfordring det er, hele tiden at forny sig, at afsøge nye genrer, emner og miljøer, siger hun. At Montero ikke er bange for nye udfordringer, er hendes seneste roman, ”Historien om den gennemsigtige konge” et eksempel på. Den er en historisk roman, der foregår i middelalderen, og handler om en mandlig soldat, der i virkeligheden er en kvinde, der bl.a. må slås med de eksistentielle problemer, som også nutidens mennesker kan nikke genkendende til.

En af de ting der kan få den ellers blide og afbalancerede forfatter til at skærpe tonen, er når hun kaldes feminist, og når hendes romaner betegnes som ”kvindelitteratur”. Hun pointerer: - Når en mandlig forfatter skriver en roman med en mandlig hovedperson, tror man, at den handler om mennesker generelt, men når en kvinde skriver en roman med en kvindelig hovedperson, tror man, at den specifikt omhandler kvinder. Sådan er det ikke. Alle, både kvindelige og mandlige forfattere, skriver om mennesker.

Romaner foreløbigt oversat til dansk
Kærlighedens nedtur: en samtidskrønike (Crónica del desamor, 1979), Hønsetryk: 1984
Bolero (Te trataré como a una reina, 1983), Klim, 1986
Skælven (Temblor), Klim, 1991 1269__MainPicture__ShermJjaEECTJXRotINlm.jpg

 Udskriv  Email

Login Form

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29