Nyheder

Jeg er svimmel – hvorfor og hvad kan jeg gøre?

Rundtosset efter en tur i rutschebanen? Svimmel ved hurtige hovedbevægelser? Mistet fodfæste uden årsag? Når vi kommer op i alderen tiltager svimmelhed. Af Hanne Rosenkilde, cand.pharm. og audiologist, AudioMas SL

Rundtosset efter en tur i rutschebanen? Svimmel ved hurtige hovedbevægelser? Mistet fodfæste uden årsag? Når vi kommer op i alderen tiltager svimmelhed.

Svimmelhed er ingen selvstændig sygdom, men et symptom ved forskellige sygdomme i hjernen eller balanceorganet i det indre øre. Svimmelhed ytrer sig ved, at man har en fornemmelse af, at alt drejer rundt omkring én eller at man selv drejer rundt. Symptomet kan være meget let, men det kan også være så kraftigt, at det medfører kvalme, opkastninger, tab af balancen og besvimelser. Øjnene udgør en vigtig brik til forståelsen af svimmelhed og balance. Når vi oplever svimmelhed, der skyldes en forstyrrelse i det indre øre, skabes unormale øjenbevægelser.

Svimmelhed – årsag
Svimmelhed kan have mange årsager, såsom væskemangel, for lav blodprocent, forkert blodtryk, influenza og piskesmæld. Men da balanceorganet er placeret i det indre øre, kan pludselig svimmelhed i kortere eller længere perioder være et tegn på unormale tilstande i øret.
Både det indre øre og balanceorganets tre buegange er væskefyldte. Disse væsker er adskilt af tynde hinder. Balanceorganet fungerer som et slags hydraulisk system, der sørger for, at vi kan orientere os og holde balancen. Sker der forandringer, som påvirker sansecellerne i organet eller påvirker disse væsker, vil dette komplekse system ikke fungere efter hensigten.
Hjernen bearbejder de signaler, den modtager fra f.eks. nakken og sender så nye signaler ud til kroppen, der får vores bevægelser til at fungere optimalt. Der er et vigtigt samspil mellem impulser til og fra hjernen. Hvis det bliver forstyrret, fører det til dårligere funktion i led og muskler og ringere balance. Omvendt kan man ved at sørge for at nakken fungerer så godt som muligt og ved at træne med balanceøvelser, forbedre måden led og muskler arbejder sammen på.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man oplever kraftige eller gentagne anfald af svimmelhed, bør man lade en læge undersøge tilstanden. Det bedste er at finde årsagen, og afhjælpe den. Indtil da vil jeg anbefale, at man drikker rigeligt med vand og starter på at træne sin balanceevne.
Balancetræning vil medføre hurtigere reaktion og bedre samspil mellem musklerne. Det gælder især i nogle af vores vigtigste aktiviteter som at gå, stå og have en god holdning.
Her er et øvelsesprogram, mange vil kunne have glæde af. 2 x 4 minutter dagligt er tilstrækkeligt. Begynd evt. med det halve. Bare fødder på brættet er bedst. Pas på hvis du har knæproblemer og vent, hvis du har slemme smerter.
Brug et vippebræt. Det er et meget effektivt instrument til at træne koordination/ balance. Vippebrættet er rundt med en halvkugle placeret på midten af undersiden, så man kan vippe i alle retninger på det. Hold på en væg eller lignende for at gøre det lettere at holde balancen.

1. Stå med parallelle fødder på brættet og hold det vandret.
2. Stå med parallelle fødder og vip roligt forover, til kanten når gulvet og så tilbage - så langt du kan uden problemer. Start evt. med kun at vippe lidt frem- og bagover.
3. Som 2 – du må bare ikke holde på noget, men gerne bevæge armene frit omkring for lettere at kunne holde balancen.
4. Som 2, men du må ikke holde på noget og ikke bevæge armene.
5. Som 4, nu med lukkede øjne.

Vær forberedt på, at det kan tage mange måneder, før du kan lave hele programmet, men hold ud - der er meget at vinde. 1069__MainPicture__jbVrTkAocNgmSWMKiEzhY.gif

 Udskriv  Email

Login Form

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29