|
||||
| Hunde skal også have børstet tænderne! |
|
Hvornår fik din hund sidst tjekket tænderne? De fleste unge hunde har sunde og friske tænder, men når de kommer op i alderen, bliver tandsten almindeligt og problemerne begynder. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din hunds adfærd. Hvis den pludseligt forekommer sur og irritabel, kan det være, at den har tandproblemer. Mange hundeejere er slet ikke klar over, at deres hunds tænder skal passes, ligesom vi mennesker passer vores tænder. Det er ualmindeligt, at en person over 50 år aldrig har været til tandlægen, men det er til gengæld ikke ualmindeligt, at en midaldrende hund aldrig har fået kontrolleret sine tænder, selvom det er lige så vigtigt, som for os mennesker. Hvis din hund har dårlig ånde, har svært ved at tygge eller producerer meget spyt, kan det være et tegn på tandproblemer. Over 80 % af alle hunde over tre år lider af tandproblemer. De almindeligste symptomer er, at tænderne løsner sig, det der også kaldes parodontit. Specielt små hunde tilhører højrisikogruppen. Infektioner i mundhulen kan af og til sprede sig til resten af kroppen og forårsage skade på hjerteklapperne, leveren og nyrerne samt medføre en livstruende blodforgiftning. Hvorfor løsner tænderne sig? Har din hund problemer med tænderne? Behandling af tandproblemer Hvordan forbedres hundens tandhygiejne? Regelmæssig tandbørstning med en speciel tandbørste er den mest effektive måde at forhindre problemer med plak og tandsten. Det er bedst, hvis man allerede, når hunden er hvalp, vænner den til at få børstet tænder. Man skal være opmærksom på, at det normalt tager en voksen hund tre til fire uger at vænne sig til at få børstet tænderne, hvis den ikke har prøvet det før. Desuden er det vigtigt, at tandpastaen er lavet specielt til dyr, og at den ikke skummer, for hunde kan nemlig ikke lide ting, der skummer i munden. Du bør spørge din dyrlæge, hvor ofte du bør børste tænderne på din hund. De fleste hunde har godt af at gnaske på tyggeben, kødben eller lignende. Det giver nemlig tænderne motion og nedsætter dannelsen af tandsten. Det er også muligt at købe terapeutisk legetøj, der har samme effekt som tandbørstning. Men grundstenen til en sund mundhygiejne er korrekt foder. Det bedste resultat opnås med tørfoder af høj kvalitet. Det er nødvendigt, at hunden bruger sine tænder, og derfor er tørfoder det bedste alternativ. For yderligere oplysninger kontakt din dyrlæge.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
|









