|
||||
| Murcia - Spaniens køkkenhave |
|
Det engang så fattige Murcia er de sidste årtier kommet ovenpå. Det rige og frugtbare område er leverandør af grønsager til hele Spanien og baserer sig stadig i stor grad på mauriske landbrugstraditioner.
Frugt og grønsager som aubergine, artiskokker, bønner og mango er derfor ofte selvskrevne ingredienser i de lokale retter. Murcias kyst kaldes Costa Cálida (den varme kyst), og har indtil nu hovedsaglig været legeplads for lokalbefolkningen samt turister fra andre spanske regioner. Først nu er området begyndt at blive kendt udover Spaniens grænser, ikke mindst Mar Menor og det livlige sports- og feriested La Manga.
Regionens historie Man har fundet spor efter bosætninger i Murcia-provinsen helt tilbage til jernalderen og der findes også klare beviser på, at afgrøder blev systematisk dyrket allerede under romernes tid. Senere blev regionen underlagt mauriske kongedømmer, men i 1266 blev det indlemmet i det Kastilianske kongedømme, hvor katolikker, jøder og arabere levede mere eller mindre harmonisk sammen. I 1500-tallet, under Kong Fernando og Dronning Isabels styre, oplevede Murcia en ny opblomstring. Dyrkning af citrusfrugter og ikke mindst morbærtræer, brugt til at fodre silkelarver, øgedes kraftigt. Frem til den spanske borgerkrig var regionens økonomi relativ stabil, men fik en kraftig nedgang da Spanien på mange måder isolerede sig fra omverdenen, og eksporten af frugt, grønsager og ikke mindst silke gik drastisk ned. Andre lande overtog hurtigt Spaniens markedsandele og da Murcia igen var klar til at eksportere varer, var markederne ændrede og priserne gået ned. Dette gav stagnation i regionens økonomi, men de sidste årtier har dog været gode for Murcia. Eksporten er genoptaget med succes og regionen er omsider begyndt at nyde godt af en aktiv satsning på turisme.
Murcia by Byen ved floden Segura blev grundlagt af arabere for over 1200 år siden, hovedsagelig på grund af områdets strategiske placering. Byen blev udstyret med bl.a. palads og en stor bymur med 95 tårne. Byens centrum bærer stadig spor fra den tid. To af de vigtigste gader hedder Platería (sølvforretning) og Trapería (tøjforretning) - navngivet efter, hvor håndværkere indenfor diverse brancher holdt til. I 1700-tallet begyndte befolkningen at bosætte sig udenfor bymurene, fordi byens blomstrende handel gjorde det umuligt at placere alle indenfor, og i et radius på 10-15 km finder man et utal af små forstæder eller ”pedanías”. Disse er for store og selvstændige til at være nabolag, men for små til at være egentlige byer. Der findes omkring 60 af dem.
Katedralen i Murcia er, som de fleste katedraler i Spanien, en skøn blanding af stilarter. Den blev bygget i 1300-tallet, og indeholder blandt andet et smukt gotisk kapel fra denne tid. Der findes også elementer fra renæssancen, men størstedelen stammer fra barokken. Facaden forestiller et stort alter og tårnet, 92 meter højt, blev bygget mellem 1500 og 1700-tallet. Fra denne tid finder vi også flere pragtfulde bygninger, som bispepaladset og kornsiloen. For dem, som er interesserede i god mad, eller bare har lyst til en forfriskning i specielle omgivelser, kan et besøg på ”La Muralla” ved katedralen være et godt tip. Stedet er bygget under gadeniveau mellem resterne af den gamle bymur fra 900-tallet. Ønsker man derimod at prøve hele bredden af specialiteter, kan man gå et lille stykke til ”Rincón de Pepe”, en traditionsrig restaurant fra 1925 med meget høj kvalitet.
I dag er Murcia et centralt knudepunkt for hele den sydøstlige del af Spanien. Universitetet, som åbnede allerede i 1300-tallet, spiller en vigtig rolle med over 30.000 studenter. Industri og administration for hele regionen er placeret her, ligesom der også findes meget småindustri, specielt med tilknytning til grønsags- og frugtproduktionen. Man kan også finde, og ofte besøge, steder som holder gamle traditioner i live. Et eksempel er en lille fabrik udenfor byen, som laver sæsonprægende produkter såsom Turrones Jarca, ”turrón” i store jerngryder, og ”Caramelos de Semana Santa” (kandiserede frugter til påske).
De lokale festivaler afspejler vigtigheden af grønsagsdyrkningen og den største kaldes ”Bando de la Huerta” (køkkenhavens tale). Den afholdes i slutningen af april, når naturen igen er i fuld blomst. Dette er en farverig fest og forskellige grupper arbejder hele året med at sætte hver sin vogn i stand samt en ”barraca” (bondehus). Alle vognene, som er pyntet med blomster, og forestiller traditionelle motiver, drager i optog rundt i centrum og der kastes gaver til tilskuerne. Om aftenen samles byens indbyggere ved ”bondehusene”, placerede på torve og i parker og fortsætter festen med mad og drikke.
La Huerta og lokale madtraditioner Det vigtige landbrugsområde La Huerta (køkkenhaven) ligger ved floden Segura, og allerede da araberne slog sig ned her, blev området til en vis grad opdyrket. De fortsatte udviklingen af et vandingssystem, som romerne havde igangsat, så man kunne maksimere udbyttet af disse frugtbare marker. Via tilrettelagte kanaler løber vandet ind og ud af floden og diger får det til at stige til højereliggende områder. Man har derfor konstrueret to kanaler, Alquibla og Aljufia, som løber parallelt med floden Segura. Landbrugene her var blandt de første i Spanien til at konservere frugt og grønsager og i dag spiller konserveringsindustrien en vigtig rolle.
Murcias rige madtraditioner er blevet én af områdets store attraktioner. Indbyggerne lægger stor vægt på at tilberede smagfulde retter, hvori der lægges en god mængde fantasi. Risretter er populære, enten som varianter af den kendte paella, men ofte med flere grønsager, eller som gryderetter. Særlig kendt er ”Caldero de Cabo de Palos”, hvor man tilbereder en saftig fiskegryde med havaborrer, mulle, tomat, tørret paprika og masser af hvidløg. Grønsagerne spiller selvsagt en vigtig rolle med mange varianter af ”ratatouille”, smagfulde salater og ovnstegte retter. Men tro endelig ikke, at det er en region af vegetarianere; folk spiser meget lam og gris - gerne stegt i ovnen - ligesom der tilberedes mange kødretter såsom blodpølse, chorizo, skinke osv. og det er ikke tilfældigt, at en af Spaniens største charcuteriproducenter, El Pozo, er herfra. Der er også en stor produktion af empanadas, lavet med grønsags-, tunfisk- eller kødfyld.
Mar Menor
Er den en stor dam, eller en lille sø? Op gennem historien har Mar Menor haft forskellige navne, som alle refererer til naturfænomenet, som skabte denne indsø på 170 km2 med saltvand og kun en lille åbning mod Middelhavet. Vandets rige liv og det stabile klima har op gennem historien tiltrukket diverse folkeslag. Man har fundet bosætninger tilbage til fønikernes tid og også araberne bosatte sig her. Den kontinuerlige kamp mod algeriske sørøvere, som hærgede ud for Sydspanien, resulterede i, at man opførte vagttårne langs Murcias kyststrækning og flere af disse står den dag i dag. Frem til 1800-tallet var områderne omkring Mar Menor hovedsagelig beboet af fiskere og landmænd, som udnyttede det lave vand til at tage salt op med metoder, som benyttes den dag i dag. Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte flere og flere af regionens indbyggere, specielt fra La Huerta, at feriere i de rolige områder ved Mar Menor. Bugten, som har en gennemsnitstemperatur på 18 grader, og på det dybeste kun er syv meter dybt, er ideel til sejlads og gennem de sidste årtier har flere sejlskoler etableret sig her. Man kan købe ”sejlpakker”, hvor hotel og sejlbåd er tilrettelagt efter omtrent samme princip som på skiferier. Derudover har man de seneste år bygget det imponerende hotel- og sportsanlæg La Manga Club, hvor bl.a. mange kendte fodboldhold holder træningslejr i vintermånederne. Mar Menor og Middelhavet er adskilt af den 30 km lange, sandklædte landstrækning La Manga. Spanien har gjort lidt for at markedsføre området, hvor tætheden af hotel- og lejlighedskomplekser overgår selv Benidorm. Alligevel har stedet de sidste år fået større opmærksomhed og popularitet udenfor landets grænser, ikke mindst på grund af den kønne beliggenhed og det milde klima. Kører man over bjergene, som ligger syd for Mar Menor, kan man opleve de folketomme og smukke, hvide strande i det store beskyttede naturområdet Calblanque. Området har en rig variation af træer, blomster, grotter og imponerende bjergformationer. Selv om det er et populært rekreationssted blandt lokalbefolkningen, findes der ingen bekvemmeligheder eller faciliteter, noget som absolut er med til at øge oplevelsen af det uberørte og kønne Murcia. Cartagena Cartagena by, som ligger i en naturlig bugt, blev grundlagt af romerne omkring år 200 før Kristus. Efter maurernes indtog forblev Cartagena under arabisk styre frem til Fernando III overtog magten. Byen spillede også en vigtig rolle under uafhængighedskrigen mod Napoleon. Da den første federale spanske republik blev institueret i 1873, ønskede Cartagenas indbyggere uafhængighed fra Spanien. De oprettede derfor et folkestyre med hovedsæde i Cartagena by, som havde den vigtige skibsindustri, miner og andre resurser. De trykkede oven i købet egne pengesedler, hvilket ikke var specielt populært hos de centrale magthavere i Madrid, som derfor gik til angreb. Det hele endte syv måneder senere med mange af oprørerne henrettet og hundredvis deporteret til kolonierne i Filippinerne og Cuba. Herefter blev magten igen centraliseret.
Dagens Cartagena er mere end bare gammel krigshistorie. Byens centrum er et levende, pulserende midtpunkt, hvor det moderne og historiske ligger side om side. For omkring ti år siden opdagede man under en renovering, at byens velholdte katedral er bygget på fundamentet af en arabisk moske. Meget af byens arkitektur er påvirket af den militære tilknytningen. Men der findes også et godt udvalg af smukke barokkirker, med skulpturer og malerier af høj kvalitet. Cartagena er et perfekt udgangspunkt, hvis man ønsker en aktiv ferie.
Cabo de Palos Den vejrbidte og smukke halvø, Cabo de Palos, er slutningen af bjergkæden Bética. Gennem historien er en række skibe gået ned i uvejr ved halvøen, noget som fik byrådet i Cartagena til at bevilge penge til et fyrtårn i 1863. Det 60 meter høje tårn stod færdigt i 1865, yderst på halvøen, som på den tid kun var en lille fiskerlandsby. Frem til 60’erne havde landsbyen hverken strøm, telefon eller indlagt vand, og var mere eller mindre isoleret fra omverdenen i vinterhalvåret. Tiden stod på mange måder stille her. Men lidt efter lidt begyndte man at opføre sommerhuse langs strandene og herefter begyndte lokale familier at åbne små restauranter. Og man satsede også på at opføre ferielejligheder, af hvilke der den dag i dag stadig er relativt få. Cabo de Palos har cirka 500 faste indbyggerne. Selv om stedet nu kan byde på lystbådehavn, små hoteller og et godt udvalg af fiskerestauranter er det først og fremmest en fiskerlandsby, og udenfor turistsæsonen råder stilheden og den til tider rå natur.
Den enkleste måde at besøge Murcia på er med egen bil. Fra Málaga til Murcia by tager turen omkring fire timer. Derfra, og til Cartagena og områderne omkring Mar Menor, er der mindre end en times kørsel. Eftersom Murcia ligger ved Middelhavet, er regionen et ypperligt rejsemål året rundt, men uanset årstiden anbefales det at reservere hotel i forvejen.
238__MainPicture__qNO5sEkCnUhtDuk4RPLz.jpg
|









