Nyheder

Volden går i arv

Af journalist Annie Hagel
…med mindre man siger fra og vælger en anden vej. Det gjorde Beginja og Malene. Nu fortæller de andre unge, hvordan det var at leve i en familie, hvor far slog mor, og at det er muligt at bryde mønsteret.
 
”Min farmor og farfar slog hinanden, min far slog min mor, og jeg fandt en kæreste, som slog mig. Volden følger med, hvis ikke man siger fra”, fortæller Beginja, der nu er 23 år. Hun sagde fra. Det samme gjorde Malene, som er 28 år. Sammen med foreningen for børn i voldsramte familier tager de begge to rundt på skoler, hvor de fortæller om deres liv i en voldsramt  familie og om, at det er muligt at bryde mønsteret og vælge en anden vej, også uden at splitte hele familien.
”Mange børn og unge lever med, at far slår mor, uden at de tør sige det til nogen. De føler skyld og skam og er bange for, at hvis de fortæller det til andre, vil hele familien blive splittet. De føler ofte et stort ansvar for familien, især hvis de har søskende”, siger Kirsten Raffel Hermansen, der har taget initiativ til Foreningen for børn i voldsramte familier. Foreningen står bag temadage på skoler, en hot-line for børn og unge og en cd og video, der handler om at bryde mønstret, »Break the chain«.
”Det ,vi kan gøre, er at råde børnene og de unge til at tale med en voksen, de har tillid til, en lærer, en skolepsykolog, deres læge eller måske farmor. Og i yderste fald at ringe til politiet, som gerne vil hjælpe”, siger Kirsten Raffel Hermansen. ”Vi understreger, at det ikke er barnets skyld, at far slår mor, at man som barn ikke kan løse problemet alene, og at det ikke behøver at gå sådan, at familien bliver opløst. Der er andre måder at få hjælp på.”

Gå første gang han slår
Beginja var kun 16 år, da hun mødte sin kæreste. Hun flyttede sammen med ham, da hun var 18 år, og hun var kæreste med ham i 4 1/2 år. Hun råder andre piger til at sige fra med det samme, hvis de har en kæreste, som slår. ”Gå fra ham, første gang han slår, for ellers risikerer I at blive hængende lige så længe, som jeg gjorde, eller måske 10, 20 eller 30 år”, siger hun.
Beginjas far havde et stort temperament, som mest gik ud over hendes mor.
”Nogle gange var det sådan, at vi ikke vidste, hvordan han ville reagere, når han kom hjem. Angsten for at han ville gå amok var næsten det værste”, fortæller hun. Beginjas mor og far blev skilt, og moderen fandt en anden mand, som har meget lidt temperament.

Dømt for voldtægt
Da Beginja havde kendt sin kæreste et år, blev han tiltalt for voldtægt mod en pige, han havde mødt i byen. Han blev frikendt, og Beginja var dengang overbevist om, at han var uskyldig. Det er hun ikke mere. Tre år senere blev han igen tiltalt, og denne gang dømt for voldtægt og fik otte måneders fængsel. Først da forlod Beginja ham.
I mellemtiden havde han slået Beginja alvorligt 15-20 gange, foruden alle de andre gange, hvor han »bare« skubbede hårdt til hende. Og så begyndte han at gå til boksning. Det kunne have været meget godt, hvis han så fik raset ud der. Det gjorde han imidlertid ikke, han tog teknikken med hjem, fortæller Beginja.
”Han havde så meget vrede, han ikke kunne komme af med. Han slog, når han havde fået noget at drikke, eller når jeg ikke gjorde, som han ville.”
                        
Følte mig knyttet til ham
”Ingen andre vidste, at han slog, før han til en familiefest drak sig fuld inden desserten og gik uden for med en pige”, fortæller Beginja. ”Jeg gik efter og forsøgte at stoppe dem. Han smed øl i hovedet på mig og tog hænderne op til parade som til boksning og slog mig, så jeg røg ind i husmuren og derefter hen over kølerhjelmen på en bil.”
”Min lillesøster så gennem vinduet, hvad der skete, og kom så ud sammen med min mor og stedfar. De tog hans bilnøgler og lagde ham ind på bagsædet af bilen, så han kunne sove den ud. Jeg ønskede, at de ville ringe til politiet, men det gjorde de ikke. Han truede mig, og den nat var jeg så bange som aldrig før og sov med en kniv i hånden. Jeg troede, han ville komme og gennembanke mig, måske slå mig ihjel.”
”Men selv da endte det med, at jeg tilgav ham. Jeg følte mig knyttet til ham, og vi havde på det tidspunkt lejlighed, hund, campingvogn og bil, og udadtil så det jo pænt ud. Vi havde talt om at få børn, men jeg vidste godt, at jeg ikke skulle blive sammen med ham. Jeg kunne bare ikke finde ud af at komme ud af forholdet. Jeg ventede på den rigtige grund til at gå. Den kom så, da han blev dømt for voldtægt. Efter det tog jeg hjem i lejligheden og pakkede. Jeg flyttede, men i begyndelsen savnede jeg hverdagen og lejligheden. Det var svært at være alene.”
Denne gang holdt Berginja stand, selv om kæresten mente, at de da bare kunne begynde forfra. Nu bor hun på et værelse og begynder på en pædagoguddannelse.

Syv knivstik og tre brækkede ribben
Malene er gift med en god mand, som ikke slår, og hun har to børn på 7 og 4 år. Volden har hun lagt bag sig. Som barn oplevede hun, at hendes mor fik en kæreste, som slog hende.
”Min mor forklarede hver gang, at hun var gået ind i et bræt eller en kommode, når hun havde blå mærker. Men jeg kunne jo høre lyde og slag”, fortæller Malene.
”Da jeg var omkring seks - syv år prøvede jeg at stoppe dem, når de sloges, men fik bare selv en på sinkadusen. Så fandt jeg på at gå ned i opgangen, hvor vi boede og stille mig under trappen og skrige højt, indtil de kom og hentede mig. Så fik de så travlt med at trøste mig, at de holdt op med at slås. Det virkede et stykke tid.”
Men en dag gik det helt galt. Familien var samlet til middag og skulle rigtig hygge sig. Men et skænderi udviklede sig sådan, at naboen ringede efter politiet, som kom og tog Malenes stedfar med. Efter kort tid kom han tilbage og ville være alene med Malenes mor. Så Malene og hendes søster tilbragte aftenen og natten hos søsterens veninde, hvor de havde det rigtig rart. Men da Malene kom hjem dagen efter, var hendes storebror i gang med at rydde op. Lejligheden var raseret, og Malenes mor på hospitalet med syv knivstik, tre brækkede ribben, et brækket ben og forstuvede håndled. Og der var ikke et sted på kroppen, hvor hun ikke var brun eller blå.

Én kæreste slog
”Jeg følte skyld og tænkte, at hvis vi bare var blevet, var det ikke sket, og jeg skammede mig over, at vi havde haft det så hyggeligt, mens hun blev slået sønder og sammen. Bagefter havde jeg i et halvt år drømme om, at jeg slog min stedfar ihjel på mange forskellige måder”, fortæller Malene.
Hun flyttede ind hos en plejefamilie sammen med sin søster. Moderen lå på hospitalet i syv måneder, men meldte ikke stedfaderen til politiet. Efter et halvt år blev de kærester igen, men flyttede dog ikke sammen.
Malene flyttede på ungdomspension, da hun var 13 år. Én gang har hun haft en kæreste, som slog.
”Så gik jeg bare helt amok og skreg min stedfars navn i tyve minutter, så kæresten blev meget forundret og stoppede. Da jeg bagefter fortalte min mor om det, spurgte hun: Vil du ende som mig? Og det ville jeg jo ikke”, siger Malene.
”På den måde hjalp min mor mig til at indse, hvad jeg var i gang med, og med at vælge en anden vej.”
 
Læs mere på www.familievold.dk  eller ring til foreningens hot-line for børn og unge på tlf. 20 67 05 06. Her sidder hver dag mellem kl. 15 og 18 voksne, som arbejder med børn og unge og kender problemerne med vold i familien,  parat til at lytte og give råd.

 Udskriv  Email

Login Form

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29