Nyheder

Hygge

Hygge er et særligt dansk fænomen og noget andre nationer ikke forstår. Det tror vi i hvert fald selv. Antropologen Jeppe Trolle Linnet forsker i hygge og mener ikke, at danskerne har patent på at hygge sig. Danmark er bare det eneste land, der har gjort fænomenet til et nationalt ikon. Hyggen har dybe rødder i den danske lighedskultur og historie. Vi hygger os helst med nogen, der ligner os selv.

Dæmpet belysning, mad på bordet og en afslappet uformel stemning. Helst i selskab med mennesker, vi kender godt og uden den store risiko for at blive udfordret. Så hygger vi os på den gode danske måde. Kunsten at hygge sig er nemlig et særligt dansk fænomen, som andre nationer ikke helt forstår og de hygger sig ikke så meget som os. Det mener danskerne i hvert fald selv.
”Hygge er en meget central del af den danske selvforståelse og identitet. Vi tror, vi er de eneste i verden, der forstår at hygge, men det gør andre lande og kulturer også. Det er imidlertid kun danskerne, der gør så meget ud af hyggen, at vi har et fået et særligt ord for fænomenet. I Danmark har man gjort hyggen til et nationalt ikon og hyggen har meget dybe rødder i de danske værdier og kultur”, siger Jeppe Trolle Linnet, der er antropolog og en af de få forskere, der arbejder med at forstå, hvad hygge er.
Danskere taler bemærkelsesværdigt meget om hygge. De fleste ser det som et positivt begreb og en stemning, som vi forsøger at skabe mest muligt af. Både i hjemmet og i dagligdagen. Det store fokus på hygge, har pirret antropologens faglige nysgerrighed så meget, at han har gjort hyggen til et forskningsobjekt og en del af hans speciale i familieliv, forbrug og hverdagsliv. Men hvordan ved vi, at vi hygger os og hvad er hygge egentligt for noget?
Juleaften og vejrende dannebrogsflag i en kolonihave betragter de fleste som noget særligt hyggeligt, men begrebet rummer langt mere end det. Hygge er et socialt og fysisk rum, vi bygger op omkring os selv og hygge er ofte forbundet med en følelse af tryghed, helhed og nærhed.
”Når vi hygger os, træder vi ind i et rum, hvor vi har lov til at sænke paraderne. Vi hygger os mest med mennesker, vi kender godt og behøver derfor ikke præstere så meget. Vi kan være mere hele mennesker, vise flere sider af os selv og føle os afslappede. Hyggen er også en måde at få resten af verden lidt på afstand. Mens vi hygger os, sørger vi for at lukke døren til politiske diskussioner, alvorlige emner og bekymringer. Den slags kan nemlig hurtigt ødelægge den gode stemning af hygge.”

Lige børn hygger bedst
Når vi hygger os, er der som regel mad på bordet. Vi kan godt lide at være fælles om noget og især om at spise eller drikke. Ifølge hyggeforskeren skal vi helst spise det samme. Det er ikke lige så hyggeligt, hvis den ene spiser pizza og den anden salat. Det peger på en forskel mellem os, og den slags fremmer ikke hyggen for danskere.
”De danske værdier om konsensus og lighed ligger dybt i os. De nordiske lande er lighedsorienterede og hele velfærdsstaten handler om at udjævne forskelle. Det betyder, at danskere generelt har lidt svært ved at socialisere med nogen, der er markant anderledes. Både i politisk, kulturel og økonomisk forstand. Mange andre lande og kulturer er vant til og accepterer store sociale forskelle, men for en dansker handler hygge om at opleve fællesskab, nærhed og afslapning sammen med andre. For at få den oplevelse, skal der helst ikke være for store forskelle mellem os,” fortæller Jeppe Trolle Linnet.
Det trækker tråde helt tilbage til det gamle bondesamfund. I det gamle Norden kastede man forbandelser over folk, man misundte og derfor var folk bange for at vise forskelle i status og velstand eller på anden måde vække andres misundelse. Det hang også sammen med en gammel nordisk overtro om, at vi kun har en vis portion lykke til rådighed. Hvis nogle var mere lykkelige end dig, havde de måske stjålet noget af din lykke. Derfor gjaldt det om ikke at slå alt for meget ud med armene.
”Dele af de værdier lever videre i dag. Bl.a. i et andet særligt dansk fænomen: Janteloven. Begrebet hygge trækker på mange af de samme værdier som janteloven. Vi må ikke stikke for meget ud eller føre os for meget frem. Det er ikke hyggeligt. Og vi hygger os bedst med mennesker på samme niveau som os selv. Hvis jeg for eksempel møder en rockstjerne på en bar og falder i snak, vil jeg måske bagefter sige til mine venner, at han var hyggelig. Det er et udtryk for, at jeg ikke kunne mærke forskellen mellem os, og det synes vi er hyggeligt,” siger Jeppe Trolle Linnet.

Rødkål og rugbrød i udlandet
Danskere i udlandet gør ofte meget ud af at tage hyggen med ud i verden. Ifølge hyggeforskeren kan følelsen af hygge blive endnu stærkere udenfor landets grænser. Når danskere i udlandet modtager pakker med rødkål og rugbrød eller holder traditionel dansk jul i 40 graders varme, har det danske endnu større følelsesmæssig betydning end derhjemme.
”Når man opholder sig i udlandet gennem længere tid, bliver det danske ofte til noget særligt. Møder man andre danskere, bliver man glad for at genkende det danske i en anden og oplever måske et fællesskab alene igennem det. Mødte man den samme person i Danmark, ville man måske intet have til fælles. Sådan er det også med hyggen. Mange dyrker hyggen endnu mere i udlandet, ” siger Jeppe Trolle Linnet.

Kulden forstærker hyggen
Den danske opfattelse af hygge hænger tæt sammen med de lange, mørke vintre. De store kontraster mellem varme, kulde, lys og mørke har givet os trang til at søge mod varmen, lyset og små rum. Danmark er også et lille land, der med tiden er blevet mindre og et land, der traditionelt er gået uden om de helt store konflikter. Det afspejler sig også i hyggen.
”Landets historie og klima har været med til at gøre os til et samfund, der hylder små rum og flade landskaber. Vi har gjort en dyd ud af at bo et sted, hvor tingene ikke er for store, voldsomme og dramatiske. Det er også derfor vi hygger os mest i mere uformelle og gerne lidt rodede eller personlige omgivelser. Det må ikke blive for fint, stort eller højtideligt. Det går ud over hyggen,” siger Jeppe Trolle Linnet.
Derfor indretter vi hjemmet med mange personlige genstande og fotos af familien på væggene. Selv om alt er arrangeret og nøje planlagt - fra placeringen af frugterne i skålen til magasinerne på sofabordet - må det helst ikke se sådan ud. Alt for perfekte arrangementer skaber ikke den eftertragtede hyggelige og afslappede stemning. Det gælder også uden for hjemmet.
”Hvis man henlægger hyggen til cafeer eller restauranter, kan de fleste godt lide de mere hyggelige steder frem for de formelle og fine. Men selv om vi godt kan lide personlighed og nære relationer, må det ikke blive for tæt eller intenst. Derfor hygger mennesker sig med at spille spil. Man samles om et ydre objekt, og har noget imellem sig. Det er ikke hyggeligt at se hinanden dybt i øjnene og tale intenst om livets store spørgsmål. I hvert fald ikke for længe ad gangen. Det bliver for alvorligt, og så er det ikke hyggeligt mere,” siger Jeppe Trolle Linnet.

Klaustrofobisk hygge
Det er ikke alle danskere, der synes, hyggen er hyggelig. Mange har det svært med at forlige sig med hyggens manglende intimitet og indbyggede afstand til det fremmede. Udenlandsdanskere på besøg i Danmark bliver ofte overraskede, når de kommer hjem og genoplever livet i andedammen.
”Jeg har hørt mange undre sig over, hvorfor danskerne har det så svært med fremmede kulturer. Når det nu ikke er sådan mange andre steder i verden. For nogle er hyggen direkte klaustrofobisk. Mange mennesker forlader Danmark for at komme væk fra de danske værdier og sociale regler. De bryder sig ikke om hyggens joviale intimitet, og dens mangel på tolerance overfor mangfoldighed og plads til store armbevægelser. Og så er der andre, der mener, at alt er bedre hjemme i Danmark.”
Også når det gælder hyggen. Ifølge Jeppe Trolle Linnet har andre kulturer samme behov for at skabe sociale og fysiske rum for fællesskab og nærhed. Rummet kan bare se meget anderledes ud.
”I Danmark forbinder vi hygge med dæmpet belysning og varme. I arabiske lande bruger man for eksempel lysstofrør. Kraftige lysstofrør, der kan lyse hjemmet op og vise, hvor stort og fint det er. Det synes danskerne ikke er hyggeligt, men følelsen er den samme. Vi er ikke så forskellige, som det umiddelbart ser ud til. Vi beder til forskellige guder og har forskelligt tøj på, men glæderne, bekymringerne og ønskerne for livet kan godt være de samme. Det kan godt være, at andre folkeslag aldrig har hørt om ordet hygge. Men de kender alle sammen følelsen.”

 Udskriv  Email

Login Form

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29