|
||||
| 11-M bombernes politiske efterdønninger |
|
191 personer dræbtes og mere end 1500 såredes under bombesprængningerne på fire tog i Madrid den 11. marts 2004 (11-M). Både den daværende regeringsleder og José Luis Rodríguez Zapatero er blevet krydsforhørt af en parlamentarisk undersøgelseskommission.
Af Jette Christiansen
Den daværende konservative premierminister José María Aznar beskyldtes for at have været for hurtig til at pege på ETA som gerningsmændene bag de barbariske bomber. En anklage, der blev offentliggjort i pressen og som førte til, at PP tre dage senere tabte valget til PSOE. PP beskylder til gengæld PSOE for at have fabrikeret teorien om, at regeringen tilbageholdt information og tisket det til pressen i de tre dage mellem bombningen og valget.
Den 29. november var Aznar i et ti timer langt krydsforhør. Under afhøringen nægtede han at have skjult noget for befolkningen, og påpegede i redegørelsen, at under hans regering, anholdtes 120 islamistiske ekstremister og, at han havde advaret om, at islamisk terror i stil med 11. september 2001 også kunne ramme Spanien, hvilket venstrefløjen latterliggjorde. Indtil 11-M. Da nyheden om terroristangrebene nåede ud, var det kun naturligt, at de fleste spaniere formodede, at ETA stod bag massakren, eftersom Spanien har levet med terrorisme i mere end fire årtier. Daværende indenrigsminister Angel Acebes beskyldte ETA for at stå bag bomberne, men politiet havde den 12. marts fundet en varevogn med et kassettebånd med vers fra Koranen udenfor togstationen, hvor bomberne blev bragt ombord. Aznar fastholder, at hans regering informerede offentligheden så hurtigt, som de fik informationen fra undersøgelserne – hurtigere end politiet egentlig brød sig om. Indenrigsministeren, der informerede om fundet af varevognen, postulerede fortsat, at ETA var med i plottet.
De konservative har beskyldt den nuværende socialistiske regering, for at have manipuleret pressen i de tre mellemliggende dage, og derfor indkaldtes den nuværende premierminister José Luis Rodríguez Zapatero til krydsforhør den 13. december. I en endnu længere afhøring, hvor beskyldningerne føg parterne om ørene, insisterede han på, at der ikke var et eneste bevis, som pegede mod ETA og, at PP ikke havde taget den islamiske trussel alvorligt.
Om morgenen den 24. december 2003, kun tre måneder inden massakren, havde politiet fanget to baskere med formodet tilknytning til ETA, som var på vej til Madrid med 50 kilo sprængstof i bagagen og planer om at sprænge togstationen Chamartin i den nordlige del af byen i luften. Bomberne var programmerede til at eksplodere juleaften.
Selvom størstedelen af befolkningen var imod Spaniens deltagelse i Irak-krigen, stod PP alligevel som den klare vinder i meningsmålingerne op til valget. Det gør den daværende oppositions anklager, om at PP ville pege på ETA for at sikre sig valget, noget tyndbenet. Aznar sagde også, at han fandt det svært at tro, at attentatet var planlagt fra en fjern ørken eller bjergegn til netop den dag, kun tre dage før valget.
Slagets gang
Den 11. marts 191 mennesker bliver dræbt og omkring 1500 kvæstes, da ti bomber eksploderede i fire tog i Madrid.
Den 13. marts De første fem mistænkte mænd, fra hhv. Indien og Marokko, anholdes.
Den 14. marts Socialistpartiet vinder parlamentsvalget. Samme dag offentliggøres en video, hvori Al-Qaeda tager ansvaret for bomberne, som de siger er en hævn for Spaniens deltagelse i krigen i Irak.
Den 15. marts Den kommende regeringschef, José Luis Rodríguez Zapatero, understreger sit løfte om at bringe de spanske tropper hjem fra Irak.
Den 24. marts Flere mistænkte af muslimsk overbevisning anholdes.
Den 31. marts Der udstedes arrestordrer på fem marokkanere og tuneseren Sarhane ben Abdelmajid Fakhet, som menes at være én af bagmændene.
Den 2. april En bombe med sprængstof identisk med det, der blev brugt den 11. marts,
detoneres på Madrid-Sevilla sporet.
Den 3. april Under en politiaktion i Madrid-forstaden Leganes dræbes fire mistænkte, bl.a. tuneseren. En politimand bliver også dræbt.
Den 16. juni Parlamentet nedsætter en undersøgelseskommission med formål at undersøge
den daværende regerings viden om ophavsmændene.
Den 16. november José María Vázquez Honrubia, også kaldet El Gitanillo, ikendes seks års fængsel, som afsones i ungdomsfængsel, og fem års betinget dom. Den 16-årige tilstod, at han havde transporteret sprængstof, der blev brugt 11-M.
Den 8. december Syreren Adnan Waki og egypteren Ahmed Kassem anholdes i Irún i Baskerlandet. Myndighederne mener at have beviser på, at Waki hjalp terroristerne med penge og falske dokumenter.
Den 13. december Rabei Osman el Sayed, El Egipcio, den formodede bagmand, kendes skyldig i mordet på 191 personer. Straffen er endnu ikke udmålt.
230__MainPicture__HodHiRnRQYFkcJCFwxFv.jpg
José Luis Rodríguez Zapatero krydsforhøres
|
