|
||||
| Grønt i tanken |
|
Af Jette Christiansen
De stigende brændstofpriser har givet ømme lommer ved benzinstationer over hele verden og har endnu engang rejst spørgsmålet om alternativer til benzin og diesel. Øgede miljøproblemer og en skræmmende afhængighed af de olieproducerende lande har også hjulpet med til at accelerere behovet for at finde alternativer og der forskes som aldrig før. Derudover bruger bilerne, vi kører i i dag, stort set den samme mængde benzin pr. kilometer, som da Henry Ford producerede sin første automobil i 1886. Selvom der er ulemper og anseelige omkostninger forbundet med at ændre på et så indgroet system, er fordelene så klare, at det er ubegribeligt, at der endnu ikke er kommet et brugbart alternativ på markedet. Verdens to største nationer, Indien og Kina, som hver tæller mere end en milliard indbyggere, er i en rivende udvikling og deres forbrug af olie øges og det giver givetvis større forurening og hjælper til med at lænse olieresurserne. Olie er fossiler og slipper i sagens gode natur op en skønne dag.
Der forskes blandt andet i brint (hydrogen), rapsolie, el, træflis, alkohol, som vel at mærke ikke forbrænder de værdsatte dråber, men er baseret på gylle, slam, selvdøde grise og forskellige andre typer organisk affald.
Nogle af de mange initiativer I Madrid kører der tre bybusser, hvis eneste udstødning er ren damp. Ikke noget af den slemme CO2. Ren H2O. Bussernes energikilde kommer fra brint og har en brændselscelle, der minder om et batteri, bortset fra, at det ikke skal oplades. Batteriet omdanner brint til elektricitet og brint og ilt er som bekendt bestanddelene i vand. Bussen kører altså på brint og giver ikke blot renere luft, men hjælper også på den plagende støjforurening, eftersom den er næsten lydløs. Den kan køre op til 70 kilometer i timen og tage 75 passagerer. Det er en del af et EU-initiativ kaldet Clean Urban Transport for Europe (CUTE) (Ren transport for Europas Byer). CUTE projektet involverer i alt ni byer, hver med tre busser og udover Madrid er bl.a. Barcelona, London og Stockholm med.
En sådan bus koster knap ti gange mere at fremstille end en almindelig dieseldrevet bus, og det tager tid at få en masseproduktion i gang, hvorved omkostningerne i sagens gode natur går ned.
Ifølge Juan Carlos Hernández Sánchez, chefen for den teknologiske afdeling hos EMT (Madrids kommunale transportselskab), har man i hovedstaden altid været bevidst om miljøproblemerne og rollen, som den offentlige transport spiller. ”Gennem de seneste år har EMT vist sin velvilje til at arbejde for at reducere forureningen, som transportmidlerne forårsager. Her er et af de vigtigste punkter at indføre alternative brændstoffer, blandt andet naturgas, biodiesel, el-drift, og nu altså brint,” siger Hernández. EMT var pionerer med naturgasdrevne busser, hvoraf der nu findes 125 i byen, og vandt da også National Miljøpris i 1998 for initiativet. ”Den første bus blev introduceret d. 19. juni 2003 og nu opererer alle tre busser, som en del af det normale bybussystem i byen. Efter et år har vi kunnet erfare, at busserne fungerer som normalt og er blevet accepteret på en meget positiv måde, både af chauffører og passagerer,” slutter Hernández.
Island godt med Som en sidegevinst af CUTE projektet samarbejder islændingene med EU og kører som sådan et søsterprojekt; også med tre busser. Landet har ingen olie, så alt skal importeres. Derimod har de ingen mangel på vand og dermed heller ikke på elektricitet, og man håber på, at brint fuldstændig har erstattet olien i 2050.
Avantgarde fra brasilianerne Brasilien er et skridt foran alle andre. Siden oliekrisen i 70’erne har brasilianerne eksperimenteret med vedvarende energikilder i form af plantebaseret brændstof og har med produktionen af alkohol fra sukkerrør, dækket størstedelen af deres eget behov. Siden 70’erne er op til 91 procent af bilerne, som fremstilles i Brasilien, blevet fabrikeret med motorer, der kører på denne form for alkohol. På benzinstationerne kan man vælge mellem benzin, diesel og alkohol; det er ikke blot billigere, givetvis pga. afgiftsfavorisering, men også mere miljøvenligt og har samtidig gjort landet langt mindre afhængigt af importen af konventionelt brændstof fra andre lande – og så skulle det efter sigende give bilen en bedre acceleration.
Skraldebiler på svensk Göteborg har nu 15 skraldevogne, der udelukkende kører på el og naturgas og er de første elhybridbiler i verden. De er støjfri og bruger 20 procent mindre energi end biler, der kører på diesel.
Vind i Danmark Danmark, som normalt bryster sig af at være i spidsen, når det drejer sig om miljøspørgsmål, lader til at være sakket bagud. Raps, hvoraf der udvindes biodiesel, produceres i stort omfang, men det eksporteres til Norge, Sverige og Tyskland, hvor afgiftsfritagelse gør det til et tiltrækkende alternativ. Ifølge Jyllands-Posten har foreløbig flere end tre millioner tyske bilister fået omstillet motorerne, så de kan køre på biodiesel. Der forventes en fordobling inden for de næste tre år, men allerede nu er der opstillet pumper med biodiesel på 1.800 tankstationer rundt om i Tyskland. Landets hidtil største biodieselanlæg har en kapacitet på 40 millioner liter om året, men der er gang i planerne om at bygge nye anlæg, fortsætter Jyllands-Posten. Det overgås dog let i Danmark, hvor Emmelev Mølle på Fyn alene producerer knap 100 millioner liter.
Udover Tyskland har Frankrig og Spanien også fritaget biodieselen for afgifter, mens man i Danmark foreløbig har anset det for at være for dyrt; Energistyrelsen anser, det ville koste staten 800 millioner dkk om året, hvis bare seks procent af forbruget blev erstattet med de alternative brændstoffer. Det beregnes også, at danskerne ikke ville kunne blive selvforsynende med biodiesel, da landet ganske enkelt ikke har nok landbrugsareal. Derimod satses der på brintløsningen, som har fordelen, at kunne produceres ved hjælp af vindenergi, med vindmølleparker i havet, som med elektroanalyse af vandet, splitter det i ilt og brint.
USA vågner op Selv George Bush, en præsident med en fortid i den texanske olieindustri, som gjorde sig ilde lidet udover de amerikanske grænser ved ikke at underskrive Kyoto-protokollen, har tilsidesat 1,2 milliarder dollars til yderligere brændselscelleforskning. Hver anden bil, der i dag bliver solgt i USA, er en benzinslugende firehjulstrækker, eller de såkaldte SUVs, men firmaet Hydrogen Car Co. har nu udviklet en V-8 motors sportsbil til 149.000 US dollars, som udelukkende kører på hydrogen og som, man håber, bliver banebrydende for andre og måske mindre biltyper. Den skulle komme på markedet inden for det næste halve år. Problemet er dog, at der er langt mellem tankstationerne, for eksempel findes der for nuværende kun 13 stationer i Californien, hvor man kan få påfyldt brint, hvilket guvernør Arnold Schwarzenegger dog har lovet vælgerne at ændre på.
Imens mener forskere, at man også kunne udnytte solenergien på dette område og i Frankrig påstår en Guy Negre, at han har opfundet en bil, som kan køre udelukkende på ilt. Der er stadig nok at forske i.
Omkostningerne ved at konvertere biler, tankstationer m.m. til vedvarende energi er måske nok anseelige. Men det er investeringer, som utvivlsomt tjener sig ind på længere sigt og i mellemtiden får vi et bedre miljø, større uafhængighed og alternativer til den dag, hvor fossilenergien slipper op.
19__MainPicture__qx7Gw8Bkxu3hc2xzI1Gx.jpg
Brintdreven bus i Madrid
19__FooterPicture__rq3KgGvflK8upv80PCpu.jpg
|
