|
||||
| Dyrlægen |
|
Dyrlæge David Norheim er uddannet ved Norges Veterinærhøjskole i 1990. Han har frem til sommeren 2001 drevet praksis i Norge. I sommeren 2001 overtog han Clínica San Blas, som ligger i Centro Idea på Mijasvejen. Klinikken blev ombygget i sommeren 2002 og fremstår nu som en veludstyret, moderne klinikk. Ved siden af kæledyrsklinikken driver han også ambulant hestepraksis.
NY PASORDNING FOR REJSE MED HUND OG KAT I EUROPA
Hidtil har udlandsrejser med kæledyr været præget af de forskellige landenes egne krav til dokumenter, vacciner og attester. F.eks har Norge og Sverige haft tilsvarende ordninger for innførsel af katte og hunde, men hver sine attester. Derimod har Danmark kun krævet en nylig rabiesvaccine, mens Spanien officielt krævede såvel rabiesvaccine, sundhedsattest og id-attest – alt på spansk.
Fra 1/10-04 er det imidlertid blevet noget enklere, for nu indføres en pasordning for hunde, katte og ildere - et såkaldt ”Pet passport”. Det kræves altså nu, at alle hunde, katte og ildere har et officielt pas med, når de krydser EU-grænser. Yderligere skal dyret være id-mærket og rabiesvaccineret. Dette er et fælleskrav ved transport av dyr fra et EU land til et andet.
Hver medlemsstat har egen pastype, og aassene udstedes uafhængig af dyrets eller ejerens nationalitet. Dvs er du i Spanien, får dit dyr et spansk pas, er du i Danmark bliver det et dansk pas osv. Den officielle vaccinebog i Andalucía , den såkalte ”Cartilla sanitaria”, betragtes altså ikke som gyldig dokumentation ved krydsning af grænser efter 1/10-2004. Skal du fremover rejse i Europa med din hund eller kat, må du anskaffe dig et nyt pas til dit dyr. Jeg har allerede pas på min klinik, klar for udstedelse. Så du er velkommen til at tage kontakt med mig, hvis du skal på rejse med dit kæledyr.
Yderligere skal man være opmærksom på, at, selvom der er lavet en fælles pasordning, så kan hvert enkelt land fortsat stille krav om vacciner, sundhedsattester mv. Udover de generelle krav om id-mærkning og rabiesvaccination. Sådanne specielle krav stilles der bl.a. ved indrejse til Norge, Sverige, England og Irland, så skal du rejse til et af disse lande med dit dyr, så kontakt mig for nærmere oplysninger i god tid (mindst 7 måneder før afrejse).
77__MainPicture__jpkMNFoUgegniNGMmrsV.jpg
David Norheim, Tlf. 952 581 755 |










