Banner
Søndag, 05 februar 2012
Fredag, 1. oktober 2004 00:00    PDF Udskriv Email
Bøger

Kan købes hos Norrbom Marketing i Centro Idea, Ctra. de Mijas, Mijas. Tlf. 952 581 553.

Da Vinci Mysteriet

Af Dan Brown
45 euros
Den Hellige Gral, Vatikanet, Opus Dei, Louvre, Maria Magdalena, Tempelherrerne, Isaac Newton, Mona Lisa og Priory of Sion spiller alle en vigtig rolle i denne roman, hvor fiktion er hæklet sammen med fakta på helt forrygende manér.
Museumsdirektøren på Louvre i Paris er fundet myrdet inde på museet. Robert Langdon, en amerikansk symbolforsker på konference i byen, bliver tilkaldt og får på museet følgeskab af den franske kryptograf Sophie Neveu. Ved hjælp af gåder fra den afdøde, sendes de ud på en hæsblæsende jagt på tidernes bedst bevarede hemmelighed. Gådefulde mænd af forskelligt religiøst grundsyn, det franske og senere det engelske politi, er i hælene på dem, og finder vore helte ikke løsningerne på gåderne, går den ældgamle, skæbnesvangre sandhed tabt for al tid.
Bogen er ikke for svæklinge, der er bange for at få fundamentet i vor kristne tro rystet. Men for dem, som er åbne og mener, at tro er netop det, så er der stof til megen eftertanke. Vær forberedt på, at bogen er uhyrlig svær at lægge fra sig og holder læseren vågen til ud på de tidlige morgentimer. Siden bogen udkom, bliver turistguider på Louvre museet konstant spurgt om, hvor det var, museumsdirektøren blev fundet; blot et eksempel på virkningen, som bogen har. Hvad besøgende på Louvre ellers vil se, må man vente til sidste kapitel for at finde ud af.
 
Vejen til Jerusalem, Tempelridderen og Riget ved Vejens Ende (trilogi)
Af Jan Guillou
50 euros for alle 3 bøger
I Vejen til Jerusalem møder vi Rigmandssønnen Arn Magnusson (født 1150), der bliver opdraget som munk hos cisterciensermunkene på Varnhem Kloster i Västra Götaland og Vitkøl Kloster i Danmark. Munkene anser, at Arn ikke er bestemt for at blive klosterbroder og lærer ham i stedet fægtekunst, ridning, filosofi og bibeltolkning, så han kan gøre nytte som en troens forsvarer. På et besøg til den fædrene gård forelsker sig i skønne Cecilia, som bliver gravid.
Han idømmes at skulle sone 20 år som tempelridder i Det Hellige Land og Cecilia bliver sendt i kloster.
I Tempelridderen er Arn nu 27 år gammel og har vundet hæder og ære gennem de nu ti år i Det Hellige Land. Han er borgherre i Gaza, hvor han har større problemer med korsriddere, som enten styres af overdreven kristen nid eller plyndringslyst, end med landets oprindelige indbyggere. Cecilia har født deres søn, en dreng som vokser op hos Arns farbror.
I Riget ved Vejens Ende vender Arn i Det Herrens år 1192 tilbage til Västra Götaland med et følge af islamiske, armenske og sydfranske mænd, som med deres nye viden, er med til at skabe Kongeriget Sverige.
En stor historisk fortælling, der giver et spændende og autentisk billede af nogle af middelalderens tidsskelsættende begivenheder og som er fortalt med øje for detaljer og humane følelser.

På Smalle Andalusiske Stier
Af Durita Holm
35 euro
Hvis man er nysgerrig efter at vide mere om, hvad der gemmer sig bag andalusierens facade, bør man læse denne fremragende bog om det lille samfund i landsbyen Monachil ved Granada. Med et velskrevet og gribende sprog går forfatteren bag om historien, analyserer mañana-kulturen, beskriver pittoresk den storslåede natur, besynger flamencoen og afdækker nøgterns forskellighederne mellem rurale værdier og det moderne samfund. Bogen handler i høj grad om udfordringen ved at blive integreret i et nyt samfund og om at vise åbenhed over for andre kulturer.

Tapas
Af Anne Hjernøe
25 euro
Politikens bog om tapas giver opskrifter på en lang række af de små, lækre retter, som man får serveret på tapasbarerne. Kogebogen er tro mod de traditionelle spanske opskrifter, men under hver opskrift er der anført en eller flere variationer, så man kan give sin tapas f.eks. et asiatisk eller italiensk strejf, hvis man skulle have lyst til det.
De 152 sider er gennemillustrerede med stemningsfyldte fotos fra det andalusiske bagland, som har dannet kulisse til dette hav af forskellige tapas,

Den Magiske Lærling
Af Luis Landero
45 euro
Der er et skær af magisk realisme over Landeros forfatterskab. Magien udfoldes omkring alle de håb og drømme, almindelige mennesker undertiden forfalder til og ikke mindst de svimlende ordeskapader, som visse personer kan udfolde omkring et luftkastel for at holde den kedelige virkelighed fra døren. Magien er noget, man stabler på benene. Det er ikke noget, virkeligheden er behersket af.
For den midaldrende hovedperson, Matías, kan det imidlertid godt se ud, som om nogen har svunget tryllestaven over ham, for pludselig bliver den lille kontormand viklet ind i uoverskuelige eventyr. Men eventyret melder sig, først og fremmest — som i de gamle historier — fordi Matías bliver forelsket i en ung pige, som han ønsker at vinde, men som han, anser for uopnåelig, taget aldersforskellen og livssituationen i betragtning.

Fjenden i Spejlet
Af Leif Davidsen
35 euro
Den tredje bog om Vuk, den serbiske dansker. Her er han tilbage i bedste velgående - på overlevelsestur i Death Valley. I Danmark bor Vuks gamle modstander, PET-agenten Toftlund, med kone og lille barn. Det er dagene efter 11. september, og deres veje skal snart krydses igen i et spil, hvor det er svært at skelne ven fra fjende.
 
Death is an Illusion
Af Else Byskov
17 euro
En ligefrem og godt skrevet gengivelse af nogle komplekse ideer i ukomplicerede prosa. Death is an Illusion anbefales specielt til generelle læsere samt folk med interesse for nutidens mystik, spiritualitet, filosofi, religion og metafysik.
Om bogens forfatter Else Byskov, læste hun på Århus universitet, hvorefter hun arbejdede som lærer, korrespondent og translatør. Efter at have opdaget Martinus´ filosofi, og studeret den I flere år, har hun lavet denne opsummering på engelsk. For øvrigt bor Else Byskov også her i Sydspanien.  

Tænk at Grace Kelly eksisterer
Af Mads Storgaard Jensen
35 euro
En anerkendt litteraturanmelder, P.E. Terkelsen, findes dolket med en papirkniv i sit hjem i København, rykker kriminalkommissær Knut Kommissær ud sammen med sin ambitiøse assistent, Fisker. Kommissær, som selv er inkarneret læser, kommer hurtigt ind bag facaden i bøgerne verden, der viser sig at være mere gådefuld end forventet. Og da den yndige oversætter frk. Berg med det nøddebrune hår kommer ind i billedet, begynder jorden for alvor at skride under Kommissær. Denne kriminalroman er en humoristisk og respektløs kriminalroman med biljagter og nævekampe, men bogen handler nu især om nødvendigheden af at læse romaner.
 
 
 

MAROKKO med fly t/r Málaga-Casablanca
29.02 til 05.03-2012 . 5 nætter 6 dage. Helpension. Alle udflugter er incl. Marrakech, El-Jadida, Casablanca & Rabat.

Rekvirer fuldt program via link på www.MarokkoPaaDansk.dk. Dansk guide og turplanlægger Lennart Fjord Isaksen.

Bestil din ferielejlighed på Costa del Sol

På Feriebolig-spanien.dk finder du et stort udvalg af villaer, lejligheder og sommerhuse på Costa del Sol.