|
||||
| Tag kampen op mod angsten! |
|
Læge Helle Konradsen havde fuld fart på både karriere og familieliv, da et trafikuheld smadrede hendes perfekte tilværelse og sendte hende ned i et dybt hul af angst.
Det har hun skrevet en bog om, hvor hun dels fortæller sin egen historie dels giver råd til selvhjælp til andre angstramte.
Villaen ligger omringet af høje træer kun få minutters gang fra badestranden direkte ud i Køge Bugt. Indendørs lyder der kåd gøen fra familiens hundehvalp, mens duften af varme boller kildrer lugtesansen. I denne stille skovidyl bor Helle Konradsen sammen med sin mand og deres to piger på 12 og 15 år. Til daglig tager hun den ene af familiens to biler ind til Amager, hvor hun som afdelingschef på Statens Serum Institut er dybt engageret i sit arbejde og har ansvaret for en afdeling med omkring 160 ansatte.
Lyder det ikke som en drømmeliv?
Helle Konradsen kunne da heller ikke tænke sig at bytte sin tilværelse, sin mand, sit arbejde eller sine børn ud med noget som helst andet. Alligevel blev den 43-årige afdelingschef, læge og dr.med. for lidt over et år siden lammet af en angst, der gjorde hende ude af stand til at føle hverken tilfredshed eller glæde over sin ellers så perfekte tilværelse.
Netop altings perfekthed var måske det, der endte med at slå benene væk under hende.
– Jeg har altid stillet meget store krav til mig selv. Jeg skulle være den stærke og perfekte kvinde og chef, den glade mor og den dejlige kone, som kunne hjælpe andre og altid havde et overskud at give af, fortæller hun – og langt hen ad vejen levede hun da også perfekt op til sine mange roller. Da hun var i begyndelsen af 30’erne, var hun lykkeligt gift, mor til to små piger, havde forsvaret sin doktorgrad og var fuld af faglige ambitioner.
– I 1996 oplevede jeg det første tab af kontrol over min egen tilværelse i forbindelse med, at jeg fik konstateret en hjertelidelse. Som alle andre i den situation blev jeg frygtelig bange, men efter at jeg var kommet i behandling og fandt ud af, at jeg ikke led af en dødelig sygdom, lærte jeg mig at lægge låg på min angst. I hvert fald så meget, at ikke engang min mand vidste, hvor meget angsten havde sat sig på mine tanker. I mange år gik jeg rundt med en følelse af, at jeg konstant gik med spændetrøje; men udadtil var jeg stadig den perfekte Helle, som kunne klare alt og ordne 17 ting på én gang, uden at jeg på noget tidspunkt lod skinne igennem, hvilke udmarvende kvaler angsten forvoldte mig. Livet indskrænkede sig ganske vist, fordi der var mange ting, jeg holdt op med at gøre, simpelthen fordi jeg var angst for, at det skulle påvirke mit hjerte. Men det skete lidt efter lidt i små bidder og over en lang periode, så ingen – ikke engang jeg selv – lagde egentlig mærke til det.
Sådan gik livet videre, indtil en kold dag i december 2002, hvor hun blev involveret i et trafikuheld.
Masken krakelerer
Det var ikke nogen alvorlig trafikulykke. Helle overså simpelthen en bil, da hun skulle dreje ud fra en p-plads. Sammenstødet gik mest ud over hendes egen bil. Selv fik hun en hjernerystelse, mens de to unge mænd i den anden bil slap uskadte.
– Uheldet gav mig igen følelsen af fuldstændigt at miste kontrollen over mit liv, men i dagene efter magtede jeg at få alting til at fremstå, som om jeg havde styr på situationen. Først nogle dage senere lige op under jul brød jeg sammen, forklarer Helle og fortsætter:
– Sammenbruddet kom i form af en angst, som jeg genkendte fra de første år med min hjertesygdom. Blot med den forskel, at jeg denne gang ikke havde en krog at hænge angsten op på. På intet tidspunkt tænkte jeg på, at det måske var noget ubearbejdet fra mit indre, som endelig var sluppet ud. Men i tilbageblikket er det tydeligt, at jeg var slidt op indeni. Mange års hårdt arbejde og mange års frygt og fortrængninger omkring min hjertelidelse var sammen med det traumatiske bilsammenstød mere, end min sjæl kunne klare.
– Der havde været advarsler undervejs. Det kan jeg se i dag. Jeg havde længe været pirrelig og lod mig irritere over selv de mindste ting. Men det meste af min irritation slugte jeg som en bitter pille. Jeg ville jo så gerne være den søde, glade og tolerante mor og kone.
Trafikuheldet blev det, som satte Helle Konradsen ud af spillet. Men det kunne også have været en hvilken som helst anden hændelse, som havde sat gang i den nødvendige udrensning i de indestængte frustrationer, hun i årevis havde fortrængt og lagt låg på, mener hun i dag.
Positiv indoktrinering
Jeg kunne ikke længere tage den berømte maske på og lade som om, alting var i den fineste orden. Jeg var lammet af angst og kunne intet foretage mig, og jeg var bange for, at jeg var ved at blive sindssyg.
– Den jul fik min mand, Ole, og jeg talt mere sammen, end vi havde gjort de sidste tre år tilsammen. Jeg fik også en uvurderlig hjælp og støtte af min nabo, som er psykolog. Men på trods af omgivelsernes støtte kom jeg til at indse, at det var mig selv, der måtte tage det lange seje træk og gøre det hårde benarbejde. Selvom jeg brændende ønskede, at nogen ville komme og fjerne det onde i mit liv, erkendte jeg, at jeg blev nødt til selv at tage ansvaret for mit liv, hvis angsten ikke skulle blive ved med at have overtaget. Men en ting har jeg lært: Det tager tid at hele en sjæl.
Noget af det første, Helle Konradsen begyndte at arbejde med, var at komme ud af offerrollen:
– Du er ikke ansvarlig for dine følelser. De kommer, hvad enten du vil dem eller ej. Men du er ansvarlig for, om du lader dine følelser styre dit liv, eller om du blot registrerer dem, og så foretager dig de ting, du ellers ville have gjort. Det er lettere sagt end gjort, men vi kan påvirke vores liv i en positiv retning ved at tage ansvaret for, hvordan vi håndterer vores følelser. I sidste ende er det dig selv, der styrer dit liv. Ved at tænke sådan kommer du ud af offerrollen for i stedet at blive herre over dit eget liv.
Den slags tankerækker kalder Helle for »positiv indoktrinering«, og den har hun gennem mere end et år praktiseret med stort held. Umiddelbart kan det lyde banalt, men ikke desto mindre har hun genvundet sin gamle livsglæde ved bl.a. at lægge sit fokus på positiv tænkning, ved at sætte farten ned og leve mere i nuet – og ikke mindst ved at erkende, at alting ikke nødvendigvis behøver at være 110 procent perfekt.
Knapt et halvt år efter sit sammenbrud var hun i stand til at gå i gang med at skrive en bog om sine oplevelser med angsten.
– Da jeg selv var allerlængst ude, havde jeg et enormt behov for at høre om andre, der havde været i den samme situation som jeg. Det var let nok at finde faglig litteratur om stress og angst og depressioner, men der var langt mellem de personlige beretninger. Derfor besluttede jeg mig for at skrive en bog, hvor jeg dels berettede om mine egne oplevelser, dels gav råd om, hvordan andre angstramte kan arbejde med at vinde over angsten og få deres liv og livsglæde tilbage.
Et af de vigtige råd i bogen, »Når angsten tager magten. Vejen tilbage til glæden og lykken«, som Helle Konradsen netop har fået udgivet på forlaget Schultz, er, at det ikke nytter noget at vende det døve øre til symptomerne på en begyndende angst. Hvis man år efter år lægger låg på sine drømme eller en snigende men generel afmagt over for sit eget liv, ender angsten med at få overtaget, lyder en af Helle Konradsens dyrekøbte erfaringer.
Kvinder på afgrundens rand
Helle Konradsen ser sig selv som eksponent for den moderne kvinde, der vil det hele til ug – både børn, ægteskab, hjem og karriere:
– Jeg har sat børn i verden, fordi jeg ønsker at være sammen med dem og vil være med til at præge dem. Derfor havde jeg utrolig dårlig samvittighed, hvis jeg ikke hentede dem i daginstitutionen tidligt på eftermiddagen, dengang de var små. Senere har jeg haft lyst til at deltage aktivt i mine pigers liv, hjælpe dem med lektier, tage på ture med dem, i biografen og deltage i skolens arrangementer. Jeg har også altid sat en ære i at have et ordentligt og ryddeligt hjem, servere god og varieret mad hver dag og invitere gæster til perfekte middage. Jeg vil også vedblive at være en kærlig og attraktiv kvinde i forhold til min mand, og i mit arbejde har jeg altid været meget ambitiøs. Sådan tror jeg, at mange kvinder lever i dag, og der er ikke noget at sige til, at vi i det lange løb kører os selv i sænk.
– Da pigerne var små, skete det nogle gange, at min mand først hentede dem i daginstituionen lige før lukketid. Det gjorde mig tosset, men han mente ikke, at det var noget problem, da de havde det fint, der hvor de var. Måske kunne vi perfekte karrierekvinder lære noget af mændene, i stedet for at stille så urimeligt høje krav til os selv, at vi ender med at knække halsen på det, funderer Helle.
Hun undrer sig ikke over, at det ofte er kvinder i højtlønnede, ansvarsfulde stillinger og med familie, som ender med at bukke under for angsten – og hun er lykkelig over, at hun selv er kommet til den erkendelse, at familien fungerer fint, selvom der ligger to nullermænd under sofaen, eller at de får pasta i kødsovs to dage i træk. Det vigtigste er, at alle trives, og at der er ro og rum til at nyde livet.
Bogen »Når angsten tager magten. Vejen tilbage til glæden og lykken« af Helle Konradsen er udgivet på forlaget Schultz. Kr. 229. Kan bestilles på www.schultzboghandel.dk
Af journalist Lisbet Rasmussen
|
