|
||||
| Orujo |
|
Orujoen minder lidt om akvavit, men denne stærke brændevin fremstilles af druerester fra vinproduktion.
Orujo, eller aguadiente de orujo, som det egentlig hedder har været fremstillet i Nordspanien i århundreder, især i Galicien. Poteiro’en, som laver orujoen, er en mellemting mellem en håndværker og en håndspålægger. Som en alkymist overvåger han den boblende bryg i kobberkedlerne – et metodisk arbejde, hvor kontrol og mange generationers erfaring er essentielt for at opnå de ønskede resultater. Spørger man en poteiro om hemmeligheden bag hans orujo, får man næppe svar, for nuancerne i opskrifterne og fremgangsmåderne deles kun med de familiemedlemmer, som senere skal overtage produktionen – fortrinsvis egne sønner.
Det er først og fremmest de presserester, som bliver tilbage ved vinproduktion (drueskaller, stilke og kerner), der destilleres. Hver enkelt kobberkedel kan rumme op til 200 liter. Druesaften hældes forsigtigt over i en kedel, som er placeret over åben ild. Alkoholen begynder så at fordampe, og den ledes gennem kolde kobberrør, så dampen igen bliver til flydende væske. Når denne ca. 6 timer lange proces er overstået, og al alkoholen er udskilt, har man en krystalklar og aromatisk orujo.
En orujo fremstillet af en anerkendt poteiro anses i Galicien stadig som noget helt særligt. Selvom de store bodegaer også fremstiller orujo, foretrækkes de små lokale producenter, som leverer kvalitetsvaren i generation efter generation. Nogle hævder endda, at håndlavet orujo er klarere end fabriksdestillerede udgave, og at en dygtig håndværker blander bedre druesorter under fremstillingen end hvad masseproducenterne kan bryste sig med.
De galisiske orujo-producenter værner om deres produkt, hvorfor de har fået indført egen områdemærkning – Dominación de Origen (D.O.), og indtil videre er 20 producenter godkendt, og kan nu smykke sig med kvalitetsmærkningen. De producerer tilsammen 4,5 million liter årligt af den populære drik, som har en alkoholprocent på mellem 37 og 50.
|
