La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld




Øko-logik: Kyllinger, grise og kvæg ude af burene
Af Jette Christiansen

De fleste forbrugere ønsker at have et stort udbud af billige fødevarer tilgængelig året rundt, og det gælder både frugt og grønt samt kød. For at tilfredsstille det behov, tager landmænd kneb som væksthormoner og forebyggende penicillinkure i brug, og lader dyrene leve under kummerlige forhold og af foder, der er sprøjtet med pesticider og gødet med kunstgødning.
Det er ikke længere nogen hemmelighed, at vi dermed spiser rester af disse kemikalier, noget som økologisk kød ikke har. Derudover har økologisk kød et højere næringsværdi end konventionelt kød, det smager langt bedre, og produktionen skader ikke det økologiske system, eftersom jorden og nærliggende vandløb ikke forurenes af kemikalierne, hvilket ses ved, at biodiversiteten i økologisk dyrkede områder er højere end i sprøjtede marker. Og så er der naturligvis dyrenes velfærd. Historierne om hvordan konventionelle dyr behandles, hvordan de transporteres, er mange og triste – og hvad den stres, dyrene udsættes for, gør ved dyret og senere os, ved vi endnu meget lidt om.
Et godt eksempel på forskellene mellem dyrenes opvækst er kyllingen - burhøns er ikke en sagablot. Den almindelige, industrielle kylling lever blot 30 dage, hvor den propfodres og holdes i bur, mens en økologisk kylling derimod får lov til at leve i minimum 150 dage, hvor den har mindst 5m2 med ren og tør strøelse at bevæge sig på, den har adgang til daglig udendørs motion og fodres kun med økologisk dyrket foder.

Spansk og dansk
Selvom mange forbrugere går efter prisen frem for økologien, er efterspørgslen på økologisk kød nogle gange større end udbuddet. I flere forretninger kan man med held finde spansk kød, f.eks. fra firmaet Cellecs Biològic i Palencia, der opdrætter både køer og kyllinger, der får lov til frit at gå omkring.
For at imødekomme efterspørgslen, importerer det økologiske supermarked Bionatura kød fra det danske landbrug Hanegal, hvor dyrene ifølge reglerne er på græs 120 dage om året og har daglig adgang til motion hele året. Her fra kommer både okse- og svinekød - hakket såvel som i tern - møre og kraftfulde steaks samt saftige kyllinger.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Squash, zucchini
Squash kan man ofte finde økologisk. Denne grønne sag er en meget anvendelig størrelse, da den kan bruges i både gryderetter, supper, pastaretter såsom lasagne, i bagværk og som farseret squash. Den er fedtfattig og har et stort indhold af A- og C-vitamin samt kalium.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det økologiske supermarked Bionatura har en afdeling både i Fuengirola (Avda. Los Boliches, Los Boliches) og i Marbella (Avda. Félix Rodríguez de la Fuente, Edif. Berrocal).
Øko-logik: Kyllinger, grise og kvæg ude af burene
Helse | Oktober 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



COMUNICA





Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS




















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer