La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld




Virksomhedsprofil Cocina Invita La Cala de Mijas
- Når hårdt arbejde bærer frugt

Af Louise Kathrine Pedersen

Ønsket om succes blænder ofte, og det er nemt at lulle sig ind i en verden, hvor alt bare ruller på skinner. ”Det går bare fantastisk godt”-syndromet kunne man kalde det, når drømmene erstatter virkeligheden, men når toget en dag pludseligt kører af skinnerne, er det svært at komme tilbage på rette spor. Netop derfor har indehaverne af Cocina Invita La Cala, Peter, Heidi og Antonio, allerede fra første dag været påpasselige med at forholde sig realistisk til tingene og ikke lade sig rive med drømmen om succes.

Realistisk syn på prioriteter
Selvom forretningen i La Cala de Mijas åbnede for snart fire år siden, forsikrer de, at de stadig befinder sig i opstartsfasen. Et beskedent udsagn der også giver sig til udtryk i deres opfattelse af prioriteter. Virksomheden er en samlet enhed, og det er koordinationen af de forskellige faktorer, der afgør, om virksomhedens mål opnås eller ej. Derfor er målet sekundært, og vejen dertil det primære. En af de vigtigste faktorer er førstehåndsindtrykket, både hvad angår leverandører og kunder. Et godt udgangspunkt fører måske ikke altid til et resultat, men et dårligt førstehåndsindtryk sender med sikkerhed kunden og leverandøren direkte til konkurrenten. Da Cocina Invita La Cala er en mindre virksomhed foretages alt i fællesskab. Det betyder, at forretningens team fremstår som en stærk enhed. Og det opnås til dels ved at trække på hinandens ekspertise og erfaring.

Teamwork lønner sig
Cocina Invita La Cala består af en medarbejderstab på 5. Heidi og Agneta tager sig af salg og administration, Antonio tager sig af hovedsageligt af salg, og Peter står for levering og montering af køkkenerne sammen med den danske montør, samt opfølgning. Men trods disse opdelte arbejdsopgaver trækker alle 5 på hinandens ekspertise og kan alle være behjælpelige overfor kunder og leverandører. ”Når kunden træder ind ad døren, er der altid en, der kan hjælpe. Vores funktioner har en flydende overgang, der garanterer en kompetent assistance overfor kunden”, forsikrer Peter. Heidi og Peter har begge mange års erfaring indenfor branchen. Før beslutningen om at bosætte sig i Spanien blev realiseret, havde Peter været ansat i Invita Køkkener i Danmark i 4 år indenfor garderobeafdelingen og efterfølgende 6 år som markedschef hos Invita Køkkener A/S i Bording. Ligeledes har Heidi mange års erfaring som leverandør til køkkenindustrien, og det kommer hende til gode i samarbejdet med de forskellige leverandører.

Dansk design og kvalitet
Invita Køkkener blev etableret i Danmark i 1974 af Leif Nygård og er i dag stærkt repræsenteret i de skandinaviske lande. Og netop af den grund består en stor del af kundekredsen af skandinaver, der har bolig i Sydspanien, men også mange englændere og irer viser stor interesse for Cocina Invitas køkkener. Det, der specielt trækker denne kundegruppe til, er dansk design og kvalitet. Desuden byder udvalget af køkkener på såvel den romantiske stil som moderne køkkener i minimalistisk stil. Men det betyder ikke, at køkkenerne sælger sig selv. Tit er der tale om en længere proces, fra kunden køber et køkken, til det færdige resultat kan ses. Derfor lægger Cocina Invita La Cala stor vægt på at skabe et tillidsforhold til kunden. Ikke kun under købsprocessen er der et tæt forhold til kunden men også under monteringen, og efterfølgende når køkkenet er opsat fastholdes kontakten til kunden. ”Det er vigtigt at kunden tages med i monteringsprocessen, specielt hvis der skal foretages ændringer. På den måde får kunden det, der er aftalt”, siger Heidi. Også uforudsete forhindringer forsøger Cocina Invita at løse. Det kan være, at strøm eller vand ved en fejl er blevet lukket under monteringen, og håndværkerne ikke kan komme videre med arbejdet. I en sådan situation tager Cocina Invita La Cala sig af at løse opgaven.

Diskussion ikke en mulighed
En stor del af virksomhedens service består i at have en optimal kommunikation med kunden. Det er virksomhedens filosofi aldrig at diskutere med kunden, og er der noget kunden ønsker ændret, bliver det rettet med det samme uden diskussion. Målet er tilfredse kunder ikke kun under køkkenmonteringen, men ligeledes når køkkenet er færdigt. På grund af virksomhedens størrelse vil kunden ofte være i kontakt med alle medarbejdere, og der skabes derfor hurtigt en hyggelig familiær atmosfære, hvor kunden føler sig godt tilpas.

Dansk support
Selvom Cocina Invita La Cala fungerer som en selvstændig virksomhed, er forholdet til Invita Køkkener A/S i Danmark stærkt. To gange årligt afholdes der møde, så forretningen kan få den support, som den har behov for. For at vedligeholde et fælles internationalt brand-name er Cocina Invita La Cala underlagt visse konceptmæssige krav, hvad angår marketing, standard og produktkvalitet. Netop af den grund vil kunden altid være garanteret, at et Invita køkken i Spanien er af nøjagtigt samme kvalitet og design, som var det købt i Danmark, Sverige eller Norge.

Intet kommer af sig selv
Både Peter som Heidi indrømmer, at det er hårdt at drive virksomhed i Spanien. Fridage på golfbanen eller til ren afslapning er det ikke blevet til de sidste 4 år. Men de er begge villige til at ofre disse goder, hvis det betyder, at virksomheden lever op til de krav, de selv har sat. Og indtil videre er de begge yderst tilfredse med det, der er opnået. ”Det drejer sig ikke bare om at drive en forretning, men derimod at arbejde hen imod at opfylde nogle ønsker og mål samt at skabe en god arbejdsplads, og i takt med kundernes stigende tilfredshed, styrkes troen på at det hårde arbejde lønner sig, og andet kan man ikke stile efter.”
Virksomhedsprofil Cocina Invita La Cala de Mijas
Profiler | Oktober 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



COMUNICA





Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS




















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer