Af Else Byskov

Comares er en lille landsby, der ligger højt på en bjergtop, og da byen byder på spændende vandreture og samtidig emmer af historie, er den et oplagt udflugtsmål.

Comares ligger kun omkring 20 km. fra Málaga i nordøstlig retning, så det er ikke langt, man skal køre for at komme til denne specielle by. Byen ligger på en bjergtop 703 meter over havet med stejle sider hele vejen rundt, så det var sikkert, fordi stedet var let at forsvare, at man allerede lang tid før araberne kom, anlagde en by her. Det er dog araberne, der har sat det største præg på byen, så et besøg i Comares er som et besøg i en gammel arabisk bastionsby.

Comares må have et aktivt bystyre, for dels er der gjort en masse ud af at fortælle om byens historie, når man går rundt i de smalle gader, dels er der anlagt og markeret adskillige vandreruter rundt om byen, og dels har byen et fint website: www.comares.es hvor man kan læse om herlighederne.
Når man nærmer sig byen fra syd, kommer man til et par store parkeringspladser lige inden byen, og det er hér man skal parkere. Et par meter efter den sidste parkeringsplads kommer der på venstre hånd et stort skilt, som viser de mange vandreruter, der findes rundt om byen. Her bør man starte, for at få et overblik over terrænet.

Vores tur starter med, at vi går rundt om byen ad den rute, der hedder Fuente Gorda, og når vi er næsten rundt, springer vi over på den sidste halvdel af ruten Las Tejas, for til sidst at gå ind i byen og se på den. En kombination af disse to ture er super, for dels er det en dejlig rundtur på omkring 6 km, og dels får vi masser af flotte kig både op mod byen og ud over det storslåede landskab.

For at komme til starten af ruten Fuente Gorda, skal vi lige et par meter tilbage fra ruteskiltet ned mod parkeringspladsen, og der ser man skiltet med vores rute, som simpelt hen går rundt om byen ca. 100 m. under den. Hvis man ikke er til en længere spadseretur, kan man bare følge Fuente Gorda ruten hele vejen rundt, og det er en spektakulær vandretur på under 2 km.
Vores sti er en grusvej og efter 5-10 min. ser vi Maroma lige ud for næsen, og som sædvanligt hilser vi pænt på majestæten. Vi må dog snart vende ryggen til ham, for vejen drejer i vestlig retning, og nu går vi nedenfor en lodret klippekant, hvorpå byen balancerer højt oppe. Det er et fantastisk syn, som man sent glemmer.

På venstre hånd passerer vi en gammel sti, som går op til byen, og det var ad denne brolagte vej, at man i hine tider bragte vand fra Fuente Gorda op til byen. Hvis man var kvinde (og det var primært kvindernes opgave at hente vand), bar man vandet op i store lerbeholdere enten på ryggen eller i armene, og hvis man var en mand (og ellers nedværdigede sig til denne kvindedont) læssede man vandet op på sit muldyr, som man så trak op ad stien. En fin planche oppe ved borgen viser, hvordan vandet blev bragt op.

Vi kommer snart til Fuente Gorda, som stadig leverer vand til byen, men nu bliver det pumpet op. 

Kort tid efter at vi har passeret kilden, ser vi et skilt med ruten Las Tejas, og nu hopper vi over på denne rute, for ellers er vores tur for kort, synes vi. Nu går det lystigt nedad, og vi lader Comares bag os. Denne del af Las Tejas ruten går rundt om den bjergtop, der ligger vest for Comares, så det er en fin rundtur. Ved den første lejlighed der byder sig, skal vi tage vejen til venstre. Der er ikke noget skilt her, men det er den eneste vej, der fortsætter mod venstre, så der er ikke noget at tage fejl af.

Nu går det jævnt opad, men vores anstrengelser forsødes af en fantastisk udsigt mod nord og vest, hvor man i det fjerne kan se den bjergkam, der ”rummer” El Torcal.
Vi følger blot stien, som efter lidt under en times vandring ender ude på den asfalterede vej, som førte os op til Comares.
Nu skal vi ind og se byen, men vi går ikke op forbi parkeringspladsen, men trænger ind i byen fra vest, så vi slår lige et sving til venstre og går op ad den jævnt skrånende vej, som fører ind i byen ovenfor Fuente Gorda stien, som vi nu kan se ned på.
Inde i byen har man lagt fodspor ned i vejbelægningen, så vi følger blot disse spor lige ud, til vi kommer til Plaza de los Verdiales. En verdial er vist en slags sang, og pladsen er tilegnet sang og fest. Der står en festklædt spillende herre på pladsen, og da han ikke er knibsk, går jeg lidt tæt på.

Man kan nu gå op fra Plaza de los Verdiales mod kirken, som ligger der, hvor arabernes moské lå. Det er på kirkegaden, at man meget let kan blive inviteret ind i stuen af nogle damer, som er meget ivrige efter at sælge egnens produkter. Personligt har jeg her købt hjemmeslynget honning, selvhentet oregano, ditto kamille, avocadoer, citroner, tørrede figner og rå mandler, som smagte skønt. Desuden sælges der marmelade, hjemmelavet sæbe (!) og hjemmelavet, sød vin (vino del terreno). Det er ligesom en del af et Comares besøg at komme ind i stuen hos disse damer og tage nogle af deres fine produkter med sig hjem.
Det er som om Comares ligger spredt ud over to bjergtoppe, så efter besøget hos damerne følger vi fodsporene over til byens anden top. Det var hér byens fæstning lå, og resterne af den ligger her stadig, sammen med byens pittoreske kirkegård.
På vejen hen til fæstningen passerer vi gaden Los Arcos, hvor man stadig kan se to buer fra arabertiden.
Der, hvor borgen engang har ligget, står der i dag en underlig, kæmpestor brun lerklump med huller i, og man undrer sig over, hvad det er. Det er vist nok resterne af det gamle fæstningstårn, men hvad hullerne var, skal guderne vide. Selv om man har gjort meget ud af at berette om byens historie og seværdigheder, er der ingen oplysning om, hvad hullerne er og var. Vi gætter på, at de var til træbjælker, der bar en ydre konstruktion, men hvis der er læsere, der har et bedre bud, hører jeg gerne om det.

Når man står oppe ved borgen har man et fantastisk kig ned mod Fuente Gorda stien og ud over vidderne mod nord. 

Et besøg i Comares bør omfatte et kig ind på den spektakulære kirkegård, hvor de døde må være glade for den flotte udsigt. Vores tur ender på den centrale plads ovenfor parkeringspladsen, og her tager vi lige en forfriskning inden vi forlader denne spændende by.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven