La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld




Havespalten
Den dansktalende gartner Eutimio fra Zona Lopez Verde giver gode råd og tips til, hvad du kan gøre lige nu i din spanske have.

Det spanske klima og den spanske flora er meget forskellig fra det, vi kender fra Danmark, og kræver derfor anderledes pasning – men det betyder ikke, at vi skal holde os fra havelivets glæder. Er du nybagt haveejer, eller er du bare ikke blevet dus med din spanske have endnu, så læs med i La Danesa’s månedlige havespalte. Her forklarer Eutimio, hvordan du med enkle midler får det optimale ud af den have, der nu alligevel ligger udenfor døren.

Hver måned får du en række årstidsrelevante råd, men du har også mulighed for at stille spørgsmål om have- og poolpasning til eutimio@zona-lopez-verde.com.

Oktober er endnu en af havens travleste måneder. Denne måned kan bruges til at få klaret en række tiltrængte småreparationer samt en nødvendig oprydning. Måneden kan også bruges til at planlægge, og savner du nogle blomster, kan du bruge tiden til at bestille løg, som lægges bedst i oktober.

Oktober-opgaver:
• Plantning: Fra denne måned kan man begynde at sætte næste sommers blomsterløg i jorden. Disse bør sættes i med en uge til 15 dages mellemrum. Du kan f.eks. plante Georginer, sværdlilje, hvid lilje m.m.

• Vanding: Vandingen bør reduceres, da dagene er kortere og det er ikke længere så varmt, at vandet fordamper. Vi anbefaler en mere udstrakt vanding, men kun 2 gange om ugen, afhængigt af temperaturen.

• Gødning: Det er et godt tidspunkt at give blomsterbede, buske og træer gødning. Det er nødvendigt at kultivere græsset (ridse overfladen) inden der gives gødning, for at denne har maksimal effekt.

• Beskæring: Det er sundt for planterne at blive beskåret ned til det sted, hvor de året før var beskåret til. Det bedste er at lade en profesionel gøre det første gang, så der kun bliver klippet til det sted, hvor planten kan samle maksimal styrke til at gro ud til næste sæson.
På Ficus-planten skæres spidserne af, og disse kan benyttes som stiklinger. Roserne skal klippes efterhånden som de udtørrer, men klip kun det stykke af rosen, som er tør, så det ikke tager ressourcer fra planten.
Det er også en fordel at klippe/indsnitte bladenes spidser på indendørsplanter for at stimulere deres vækst og for at bladene vokser størrer og tættere.

• Glæsplænen: Det en af de bedste måneder på året til at så græs eller plante “tepes” (græstørv).

• Insektangreb og sygdomme: Det er vigtigt at være på udkik efter sygdomme og insektangreb for at sætte en stopper for dem og bekæmpe dem, når de er i deres første etape, og inden de gør store skader, som er svære at behandle. Hold ekstra øje med de planter, som blev angrebet sidste år.
Vær på udkik efter bænkebider og bladlus. Man bør også forebygge svampeinfektioner i træer, buske og rosenbuske. Disse behandles med svampegift.
Roser gødes med et særegnet gødningsstof, og man bør regelmæssigt bruge produkter imod sporeplanter (svampe som oidium “meldugfremkaldende svamp”, rust og sorte pletter…).

Månedens råd: Stiklinger
1. Lav stiklinger af de skud, der kom i foråret.
2. Klip de skud, som er lidt smårtørre, så de er mellem 8 til 15 cm lange. De skal have 2 eller flere knuder (“samle-punkter”).
3. Klip ved grundlinjen af hver stikling lige under en knude. Fjern alle bladene med undtagelse af de 2, 3 eller 4 øverste.
4. Dyp evt. grundlinjen i lidt hormonpulver. Det er ikke nødvendigt at gøre det, med det hjælper planten med hurtigt at slå rødder.
Hormonerne fås også flydende og som gele.

Månedens plante: Dahlia
Dahlia er det botaniske navn for Georginer. Dahlia’erne kan blomstre fra starten af sommeren helt hen til slutningen af efteråret - men gør det flottest, når der ikke er for varmt. Det er vigtigt, at den ikke vandes for hyppigt de første måneder efter plantningen, for ellers kan rødderne risikere at rådne. Når de første blomsterknopper kommer, skal den ca. vandes hver anden dag.
Dahlia’erne findes i flere farver.
Havespalten
Diverse | Oktober 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven






Guide


Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer