Familien Kielskov: Claus, Andreas, Oliver og Anja

Af Stine Mynster/Comunica.dk

15.000 m2 grund, mini zoo, pool, indianertelt, bålplads, æselridning, køkkenhave og eventyrlabyrint midt i et tæt bebygget villakvarter i Fuengirola. Kan det nu passe?
Ja, for børnehaven La Casita Martin er et usædvanligt sted med en usædvanlig historie.

Oase i betonland
La Casita Martin er et livsbekræftende sted. En grøn oase i et område bestående af grå og bastante boligkomplekser. Fra gaden er der ikke meget, der afslører, hvad der gemmer sig bag murene. Måske lige bortset fra en jævn bølge af høje skrig og skrål, som lyder derindefra. Ingen kan larme så meget som børn i flok, konstaterer jeg, da jeg træder ind og bliver mødt af 20-25 børn i treårs alderen i heftig vandkamp.
Stedet er rummeligt med god plads til både udendørs og indendørs aktiviteter. Legetøj, klapvogne, køretøjer og plasticredskaber fylder den overdækkede patio, mens nyligt fremstillede papfigurer og masker ligger til tørre på et bord. På kontoret venter Rafaela Martín på mig. Hun er en af de fire Martín-søskende, som har stiftet og ejer børnehaven. Faktisk er det ikke en børnehave, men en børneskole, escuela infantil, får jeg at vide. Aldersmæssigt ligger børnene nemlig fra 1 og helt op til 6 år, hvilket er usædvanligt i spanske børnehaver. Normalt går man i vuggestue/børnehave til man er 3, maks. 4 år og derefter sendes barnet videre i skole. De fleste spanske børn starter således i skolen, i såkaldt ”pre-escolar” allerede når de fylder tre år.

Føj hvor de lugter
Casita Martín har plads til omtrent 130 børn fordelt på 7 forskellige klasser. Klasserne er inddelt efter alder og har poetiske navne som sol, vind, regn, måne, blæst og regnbue. I det hele taget har børneskolen stort fokus på naturen og på, hvordan vi mennesker kan vælge at forholde os til den. Dyrene indgår som en fast del af børnenes hverdag. ”Du skulle se hvordan de nye børn reagerer, når de ser gederne, tyren eller vores store 100 kg. tunge orne. De bliver fuldstændig vilde af begejstring, for mange af dem har aldrig set disse dyr i virkeligheden. Udover at vise glæde holder de fleste sig også for næsen med et ”føj, hvor de lugter”. Det gør dyr jo normalt ikke på tv. For os er det meget vigtigt at børnene lærer at omgås naturen, at de lærer hvor mælken kommer fra, og hvor vigtigt det er, at vi passer på vores planet. Børnene hjælper til med at fodre dyrene og hver klasse har et lille stykke jord, som de dyrker. Og de bliver så stolte, når planterne begynder at spire og de kan se resultatet”, fortæller Rafaela Martín.

Lær at lege
Casa Martins medarbejderstab består af 8 pædagoger, en gymnastiklærer, en engelsklærer, en musiklærer, en rengøringsassistent, to kokke, en gartner, en pedel og en psykolog. Psykologen kommer jævnligt på besøg for at følge både børnene og undervisningen. Er der pædagogiske udfordringer, kan lærerne søge vejledning hos ham, og trives et barn eksempelvis ikke, tager psykologen en samtale med forældrene. Derudover afholdes der deciderede forældreseminarer, hvor de voksne mødes og diskuterer forskellige børnerelaterede emner med psykologen som supervisor.
Efter at børnene bliver afleveret om morgenen, starter en typisk dag i Casita Martin med fælles sanglege efterfulgt af aktiviteter i klasserne. På skemaet findes disciplinerne sandkasse, engelsk, teater, musik, bondegårdsaktiviteter og motorik. Derudover er der en række andre fag, som Junta de Andalucía har vedtaget, skal indgå på hvert alderstrin. Bl.a. viden om miljøet, historie og før-læsning (pre-lectura). Når børnene skal videre i 1. klasse, kan de således det samme som børn fra mere traditionelle skoler. ”I stedet for at terpe og kræve at børnene skal sidde stille i flere timer, træner vi deres færdigheder via leg. Vores filosofi er, at børn lærer ved at lege, og at de er mere modtagelige, hvis de samtidigt har det sjovt. ”Aprende a jugar, aprende a vivir – lær at lege, lær at leve, som vi siger. Hvis et barn driller de andre eller har svært ved at indordne sig i gruppen, fjerner vi det ofte i en kort periode, så han eller hun kan sidde og falde lidt til ro. Vi bruger ikke ordet ”straf”, men forsøger på anden vis at få barnet til at mærke, at der er en konsekvens ved at bryde normerne”, fortæller Rafaela. Generelt giver skolen indtryk af at være mere skandinavisk i sin tankegang end spansk. Måske er det grunden til, at kun 50 % af børnene er spanske, den resterende halvdel har en udenlandsk mor eller far, hvoraf en del er skandinaver.

Fra barndomshjem til skole
Hvordan børnehavens kæmpe arealer har fået lov til at bestå, mens byen er vokset med eksplosionsfart, synes nærmest et mirakel. I 1950´erne købte forældrene til de fire Martin-søskende en gård ude på landet, hvorfra de drev et landbrug med køer, grise, får osv. Dengang var nærmeste nabo de talrige marker og gårde spredt rundt omkring i området. Det var her på gården, at de fire søskende voksede op i pagt med bondegårdslivet. Da børnene var i 20´erne, valgte de fleste at uddanne sig inden for det pædagogiske område, og da en af pigerne Paola blev træt af jobbet som lærer på en lokal skole tilbage i 1970´erne, greb hun chancen og indrettede sit barndomshjem til en lille børnehave med plads til 8 børn. Lidt efter lidt sluttede de resterende søskende sig til projektet, der år for år voksede sig større og større. Særligt de seneste 10 år er familien blevet tilbudt skyhøje summer for grunden, men har altid afslået de fristende tilbud. ”Dette er vores livsprojekt. Et projekt vi håber at kunne føre videre gennem mange generationer”, siger Rafaela. Mange forældre har efterspurgt en udvidelse af skolen, så den også inkluderer ”primaria”, dvs. fra 1. til 6. klasse, men ledelsen har sine betænkeligheder. ”Det der gør dette sted så unikt er netop, at vi i bestyrelsen både har det samlede overblik og ved, hvad der foregår til hverdag. Vi kender alle børnene og følger dem tæt. På den måde har vi altid føling med, hvordan det går. Jeg kan godt frygte, at de nære relationer glider i baggrunden til fordel for dét at drive en forretning, hvis vi udvider”, forklarer Rafaela.

Gamle elskelige Santa
Endelig er det blevet tid til en rundvisning. De mange udendørsaktiviteter er i gang, og vi passerer alt fra diskodansere, pizzabagere, papmaché-skulptører, hundesvømmere og kaninpassere. Santa, et elskeligt gammelt æsel, står tålmodigt og venter, mens et nyt barn bliver sat op på ryggen, klar til en rundtur. Æslet virker som en magnet på børnene. Glem alt om ”mor” eller ”far”, for til forældrenes overraskelse er ”santa” ofte det første ord, som guldklumpen lærer at sige. Vi er ved at nærme os spisetid. Første turnus er de yngste børn, som bevæger sig i rækker hen mod spisesalen. I dag står den på suppe, fisk, pasta og frugt. Efter spisning er der fri leg, derefter bliver nogle af børnene hentet og resten sover siesta til klassisk musik. Mange forældre har svært ved at tro på, at det lykkes pædagogerne at få 30 børn til at sove samtidigt. Men det gør det, for børn i grupper er nemmere at styre end når de er hver for sig. Så ved jeg dét. En del klogere på børn og på livet generelt lukker jeg porten ind til Martín-imperiet. Jeg kommer til at tænke på en gammel reklame for kattemad og er også ret sikker på, at børn ville vælge Casa Martín…
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

La Casita Martín
C/ Pablo Romero 38, Los Boliches
Fuengirola
Grundlagt 1976
Venteliste på min. 6 måneder
Lukket i august og i alle ferias og helligdage
366 euro/måneden pr. barn, fuld tid, inkl. mad.
Åben 8.30-17.00. Juni, juli og september til kl. 15.00
www.lacasitamartin.com

La Casita Martin 

Anja Mynster Kielskov, mor til Oliver på to et halvt og Andreas på seks. Familien har boet ved Mijas siden 2003.

Hvornår startede Oliver i institution og hvor?
I Guarderia de El Coto da han var 10 måneder.

Hvordan klarede han sig i den første tid?
Det gik meget nemt og vi var godt tilfredse med indkøring og børnehaven.

Hvorfor valgte I at skifte til La Casita Martín?
Børnehaven er så speciel med alle de aktiviteter den tilbyder. Der er masser af udendørsplads, og det betød meget for vores beslutning. Det at børnene kan være ude blandt dyr og planter og rode i jord, er faciliteter, som du ikke finder i andre børnehaver i vores opland.

Havde I nogen betænkeligheder?
Ikke andre end at Oliver var godt tilfreds hvor han var, og at det derfor var os, der ønskede at give ham den ”gave” at gå i La Casita de Martin. Det gik forholdsvis hurtigt med at falde til, så det var godt, vi gjorde det.

Hvordan trives Oliver der?
Helt super. Han er glad og træt når han kommer hjem. Han har et ugentligt skema med alle de forskellige ting, de laver hver dag. Han har f.eks. engelsk og sandkasse to gange om ugen. Og en halv dag på ”gården”, hvor de er med til at se til dyrene og fodre etc.

Hvad gør Casita Martin anderledes end andre børneinstitutioner i området?
De har en pædagogik, der minder meget om den skandinaviske. Der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barn. F.eks. mener de ikke, at man skal presse på med pottetræningen førend barnet selv viser interesse og er parat. De fleste andre børnehaver begynder med pottetræning, når barnet er fyldt to år uden at se på, om barnet er helt klar. Det er en stor familie-drevet børnehave, hvor alle pædagoger har et kæmpe børnehjerte, og alle børn føler sig elsket. Det er et helt utroligt overskud, de viser, som bare gør én glad og tryg ved at sende ens barn af sted hver dag. Den eneste ulempe ved børnehaven er, at den lukker meget, som en almindelig skole hernede, og det kan godt være noget problematisk når begge forældre arbejder. Den er også dyrere end de normale børnehaver, vi betaler 366 euro om måneden inklusiv mad, men vi synes, at den er de ekstra penge værd.

I havde jeres ældste søn Andreas på dengang et år i en dansk institution indtil I flyttede til Spanien. Hvad synes I, er de største forskelle på børneinstitutioner her og i Danmark?
Der er stor forskel, en af dem er normeringen. I danske vuggestuer er der ca. fem børn per voksen, hernede er det ca. 10 børn eller flere. Der kan normalt ikke laves så mange individuelle opgaver med børnene, til gengæld lærer de hurtigt at lave ting i grupper og indordne sig. Jeg føler på ingen måde, at det er uansvarligt med de færre voksne, men der er selvfølgelig ikke tid til at sidde med de helt små; de bliver ofte sat i klapvogne eller på tæpper på gulvet. Det er helt utroligt, hvordan de styrer så mange børn, når man tænker på, at det kan være svært nok at styre bare to stk. hjemme hos os. Sådan noget som udflugter findes slet ikke blandt de helt små hernede, det kan de ikke styre, når de ikke er flere voksne.

Hvor længe skal Oliver gå i Casita Martin og hvor skal han hen derefter?
Så længe han vil! Dvs. så længe at han stadig bliver stimuleret og lærer noget i børnehaven. Vi har ikke så travlt med at få ham videre i skolesystemet, vi synes at Andreas kom for hurtigt videre – han var kun 3 år.

Hvilke overvejelser gjorde I jer da Andreas skulle starte i skole?
Der var mange overvejelser, da der er mange muligheder hernede. Der findes et hav af privatskoler, som tilbyder forskellige indlæringsprincipper etc. For os var det vigtigt, at han startede et sted, hvor han både kunne lære spansk og engelsk. Og hvad engelsk angår, kommer de offentlige skoler slet ikke i betragtning.

Er der noget som fungerer bedre her eller er der noget I savner fra Danmark angående børnenes pasning/skole?
Jeg synes generelt, at der forventes meget af børnene, og der kræves resultater fra en meget ung alder hernede. De kunne godt få lov til at lege noget længere efter vores mening. På den anden side, så har de fleste børn nemt ved at indlære, og de synes det er sjovt. Mange ting har også ændret sig i det danske system over de sidste 10 år, så egentlig er det svært for os at sammenligne, - vi har nok lidt tendens til at tro at mange ting fungerer bedre i Danmark. Men generelt er vi godt tilfreds med vores børns institutioner.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven