Jesper Hertz, Chief Representative Nordea Bank S.A.

Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea Bank S.A., Fuengirola Office.

I løbet af de seneste årtier er Danmarks samhandel med Kina steget markant. Varehandlen med Kina er steget med over 1000% siden 1988 i forhold til en stigning i den samlede handel på ca. 180%. Det kan man læse i Nordeas nye ”China – Nordic opportunities”, der udkom den 25. Mai.

Trods de seneste års kraftige vækst i vareeksporten har Danmark stadig et stort og voksende handelsunderskud over for Kina – i lighed med de fleste andre EU-lande. Den hurtige vækst i importen og eksporten ses af den kendsgerning, at den samlede andel af Danmarks samhandel med Kina er steget betydeligt. Kina har således udviklet sig fra at indtage 30. pladsen på listen over de største eksportmarkeder i 1988 til at være nummer 14 i 2007 med en andel på 1,8% af den samlede eksport. I 2007 kom 5,4% af alle danske importvarer fra Kina, hvilket gør landet til den fjerdestørste leverandør af importvarer i Danmark, dvs. en stigning fra en 15. plads i 1988.

Kina er et særtilfælde
Handlen med Kina er steget på bekostning af handlen med andre lande i Sydøstasien – især Japan. Kina er nu den vigtigste handelspartner i Asien – særligt på importsiden. Det skal ses som et resultat af Kinas voksende rolle som ”samlebåndsfabrik” for varer fremstillet i Sydøstasien.

Danmark eksporterer primært maskiner og transportmidler til Kina efterfulgt af næringsmidler og levende dyr samt kemikalier og kemiske produkter. Det afspejler ganske godt erhvervsstrukturen i den danske økonomi. Forskellen i forhold til det traditionelle handelsmønster er, at Danmark eksporterer en relativt større andel af fisk og krebsdyr samt maskiner og tilbehør til Kina end til andre lande. Derudover er eksporten af forarbejdede varer beskeden i forhold til den samlede eksport, hvilket dog kan være en konsekvens af de store forskelle i produktionsomkostningerne inden for dette område.

Indtil videre har væksten i den kinesiske økonomi hovedsageligt været relateret til investeringer. Det har gavnet eksporten af investeringsrelaterede varer fra Danmark, mens eksporten af forarbejdede varer har været relativt begrænset. På længere sigt vil den kraftige vækst i mellemindkomstgruppen i Kina formentlig forårsage en ændring i vækstmønstret fra investeringer og eksport til privatforbrug. Det betyder også, at eksporten af forarbejdede varer antageligvis vil udgøre en større andel af eksporten til Kina, hvis efterspørgslen efter varer til privatforbrug stiger.

Importen fra Kina er koncentreret på tre produktgrupper: forarbejdede varer, maskiner og transportmidler. Her spiller de lave produktionsomkostninger for forarbejdede varer uden tvivl en stor rolle. Især er importen af elektriske apparater og teleudstyr fra Kina relativt større end fra resten af verdenen. Beklædningsgenstande er dog suverænt den største importvare fra Kina. Næsten 21% af Danmarks samlede import af beklædningsgenstande kommer fra Kina, og beklædningsgenstande tegner sig for 27% af den samlede import fra Kina. Over en tredjedel af alle kufferter og tasker, som Danmark importerer fra udlandet, kommer også fra Kina.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven