La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Kan ”dårlig holdning” give nakkeproblemer?
Af fysioterapeut Jacob Lindgreen, Centro Sanum

Svaret er ja, og faktisk er ”dårlig holdning” en af de hyppigste årsager til nakkeproblemer og spændingshovedpine.
”Dårlig holdning” definerer jeg som værende enten for slappe muskler eller en muskulær ubalance over et eller flere led. For slappe muskler er ikke det store problem, da øget fysisk aktivitet eks. ved løb næsten altid kurerer problemet. En ubalance derimod kommer, når vi taler om øvre ryg og nakke, oftest fordi man sidder og arbejder i fastlåste stillinger eks. ved computeren. Det kan også være golf, tennis, bridge eller skak. Alle disciplinerne er karakteriseret ved, at man har armene frem foran sig. Når armene er fremme, så er brystmusklerne forkortede og ofte også moderat til kraftigt aktiverede. Hvis musklerne efter aktiviteten så ikke strækkes eller der tilsvarende arbejdes med musklerne mellem skulderbladet og rygsøjlen, så ses der en tiltagende muskulær ubalance. Det problematiske ved ubalancen netop her er, at den som sekundær effekt trækker skulderblade og øvre ryg frem og nakkens muskulatur spændes ekstra op som kompensation for at holde hovedet i en neutral stilling (se billede 1).
For at imødegå og måske undgå dette problem, kan to enkle øvelser udføres et par gange om dagen. I denne sammenhæng skal det dog nævnes, at der kan være specifikke variationer, hvor et mere personligt program udført af en fysioterapeut er en nødvendighed.

Øvelse 1 er at få strækket brystmusklerne godt igennem, det var jo dem der i første omgang var synderne. Strækket udføres eks. i en døråbning, hvor der fattes med den ene arm på karmen, der trædes frem med samme side fod, set er vigtigt, at skulderen holdes nede og strækket mærkes i brystet og ikke i selve skulderleddet. Hvis armen holdes højt strækkes primært den nedre del af brystmusklerne, og hvis armen holdes lavt, strækkes primært den øvre del af brystmusklerne. Se billede 2 for korrekt udførsel.

Øvelse 2 er at få styrket musklerne i øvre ryg samtidig med, at musklerne i nakken strækkes. Øvelsen udføres ved at flette fingrene bag nakken og så trykke hovedet tilbage mod hænderne, der ikke giver efter, og uden at hovedet bevæges bagover. Vigtigt at der ikke svajes i lænden under øvelsen. Der skal kunne mærkes et stræk i nakkemuskulaturen og musklerne mellem skulderbladene skal føles aktiverede. Se billede 3 for korrekt udførsel.
Med de to øvelser er man et godt skridt på vejen mod en bedre holdning, øvelserne er ganske ufarlige og kan laves af alle, dog må jeg igen pointere, at der kan være specifikke variationer eller andre muskulære ubalancer, der i sammenhæng med denne problemstilling gør det nødvendigt at få råd og vejledning fra en fysioterapeut, så man kan få tilrettelagt et personligt program med øvelser.
Foruden øvelser, som flere måske allerede har set i øjnene, at man ikke kan/gider lave i længden, kan MBT-sko være en del af løsningen. Uanset problemet er MBT-skoen nemlig konstrueret, så der konstant skal aktiveres muskler for at holde os i balance, og hvis der er en muskulær ubalance, så modarbejdes den automatisk ved at bruge skoen.
Vi håber at se dig i Centro Sanum, hvor du både kan prøve og få professionel vejledning i brugen af MBT-sko og råd og vejledning til øvelser for din ”dårlige holdning”.
Kan ”dårlig holdning” give nakkeproblemer?
Helse | Juli 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven







Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer