La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Operación Troika - Hvordan verdens fjerdestørste russiske mafia blev fældet
Den russiske mafia optrevlet i Spanien
Den russiske mafia optrevlet i Spanien
Af Jette Christiansen

Verdens fjerdestørste russiske mafia, som har opholdt sig i Spanien siden 1996, blev i juni fældet af Operación Troika, en operation der havde den anerkendte landsretsdommer Baltasar Garzón som chefkirurg.

Mafiagruppen kaldte sig Tambovskaya efter byen Tambov, som ligger omkring 1.000 km fra St. Petersborg, og den anses for at have været en af de værste, der hidtil er observeret udenfor Rusland. Den beskæftigede sig med likvideringer, narkohandel, pengeafpresning, kidnapninger, våbenhandel og hvidvaskning af penge. Dog forsøgte de mange mafiosos at holde lav profil i Spanien og i stedet koordinere forretningerne herfra samt hvidvaske pengene, der i samarbejde med spanske advokater og revisorer blev overført til skattely i bl.a. Schweiz, Liechtenstein og Panama.
To af de spanske politikorps, Guarcía Civil og Policia Nacional samt toldmyndighederne havde i samarbejde med FBI, tyske, belgiske, schweiziske og russiske myndigheder holdt øje med mafiaens aktiviteter i to år. Det samme havde landsretsdommer Baltasar Garzón, der beordrede udførelsen af selve operationen.
Den 13. juni kl. 4 om morgenen gik 400 betjente i gang med samordnede razziaer i Málaga, Madrid, Palma de Mallorca og Alicante. Herunder lykkedes det at slå ned på stort set samtlige af bandens ledere.

20 mafiosos og 27 millioner euro
Operación Troika resulterede i 20 anholdelser og beslaglæggelse af omkring 30 millioner euro, hvoraf de første 15 var i form af i ejendele, de øvrige millioner på diverse bankkonti. Disse tal kan dog vise sig at blive højere, efterhånden som myndighederne kommer til bunds i sagen.
Af de 20 anholdelser, blev de ti foretaget i Málaga-provinsen. En af mafiabosserne, den formodede ”nummer 2” i organisationen, Alexander Malyshev, blev anholdt på sin bopæl i Frigiliana, mens hovedparten befandt sig i Marbella.
Sigtelserne mod de 20 anholdte ledes af Baltazar Garzón, der den første weekend rejste til de forskellige provinser, inklusiv Málaga, for at afhøre de anholdte.
Allerede efter den første weekend blev fire personer sluppet på fri fod igen mod kaution, mens de øvrige blev sendt i spjældet, der ligger i retsbygningen Audencia Nacional i Madrid.
Man anser selve operationen som værende afsluttet. Men siden kommer naturligvis yderligere afhøringer samt retssager.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mafiosos fanget i fire provinser
• Málaga
Halvdelen af de anholdte befandt sig her. En af de formodede ”bosser”, Alexander Malyshev, blev anholdt i Frigiliana, mens de øvrige ni befandt sig i Marbella, bl.a. i Rocio de Nagüeles.
• Madrid
Selvom den formodede boss i Spanien, Gennadi Petrov, boede i Calvià på Mallorca, drev han størstedelen af sine ”virksomheder”, heriblandt adskillelige ejendomsmæglerselskaber, fra et lille kontor på Calle Díaz Porlier i Madrid.
• Alicante
I El Campello, 10 km fra Alicante by, fangede politiet Vitali Idrolov og to unavngivne kvinder. I Xàbia nord for Alicante anholdt man også en kvinde.
• Palma de Mallorca
Gruppens Don Corleone boede i en luksusvilla med en prisseddel på 12 millioner euro, men siges altid at spise dagens menu på billige kinesiske restauranter.

Kilde: El País
Operación Troika - Hvordan verdens fjerdestørste russiske mafia blev fældet
Tema & Debat | Juli 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven







Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer