Af Susanne Kamu, autoriseret dyrlæge, DVM
www.petvetkamu.com, contact@petvetkamu.com

Normalt behøver man ikke bekymre sig om at lade sin hund eller kat gå fri i naturen i Danmark, og her i Spanien kan man ligeledes til en vis grænse føle sig sikker. Der er dog visse ting, man skal være opmærksom på, når man slipper sit kæledyr ud i naturen. Faren for tæger, der kan sprede forskellige typer sygdomme, findes på hele den iberiske halvø, og selvom et tægebid ikke altid har alvorlige konsekvenser for ens hund eller kat, bør man tage sig i agt for disse små farer.

Vær opmærksom på hugormebid
Det er i øjeblikket højsæson for slanger. I løbet af dagen ligger de ofte i solen og varmer sig, mens de om natten er aktive og jager deres føde såsom frøer og mus. Slanger har en god lugtesans, og de bevæger sig utroligt hurtigt i alt terræn. Derudover er de gode til at svømme og til at klatre op i træer. I Spanien findes der ligesom i Danmark både hugorme og snoge, og dem skal man tage sig i agt for. Hvis ens kæledyr bliver bidt af en hugorm, er det vigtigt, at biddet behandles hurtigst muligt, da det er giftigt. Man bør uden tvivl kontakte en dyrlæge med det samme, hvis man mistænker, at ens kat eller hund er blevet bidt af en hugorm. Det er mest almindeligt, at hvalpe og killinger bliver bidt, og for det meste bider hugormen i områder ved hovedet eller poterne. Det kan være svært at se biddet til at starte med, men området omkring biddet hæver langsomt op, og dyrets helbred bliver påvirket. Efter nogle dage vil området være så hævet, at det kan være svært at få øje på bidemærkerne. Giften påvirker kroppens væv kraftigt, og biddet samt området omkring biddet hæver voldsomt og bliver rødt. Giften fra en hugorm har en meget kompleks sammensætning, og den indeholder forskellige enzymer der ikke kun påvirker huden omkring biddet, men hele kroppen. Fra biddet spreder giften sig til de øvrige dele af kroppen, hvor produktionen af bl.a. histamin, bradykinin og prostaglandin aktiveres, og dette kan i værste fald kan føre til indre blødninger og choktilstand med skader på indre organer såsom nyrerne, leveren og hjertet. Det er dog ikke kun hugormens gift, der er farlig. Dens gifttænder er nemlig også fyldt med bakterier.

Behandling
Ovenstående er dog ikke ensbetydende med, at et bid fra en hugorm nødvendigvis altid er livsfarligt for det udsatte kæledyr. Risikoen mindskes betydeligt, hvis hunden eller katten behandles hos dyrlæge hurtigst muligt, efter biddet er indtruffet. Behandlingen består hovedsageligt i intravenøse kortisoninjektioner, intravenøst drop med antibiotika. På grund af det subtropiske klima her i landet behandler man ikke hugormebid med serum.
For at hæmme giften anbefales det at lægge en forbinding på biddet samt at holde den udsatte kropsdel i ro. Giften spreder sig nemlig meget hurtigere i blodomløbet, hvis dyret rør sig. Derudover mindskes eftervirkninger som blødninger tilsvarende. Det bedste er at lade den bidte kropsdel i ro. Tiltag som at lægge en trykforbinding eller at skære i biddet for at suge giften ud anses i dag ikke som effektive eller anbefalelsesværdige hjælpemetoder.
Det er almindeligt at specielt hunde stikker sin snude i alt fra bikuber, myretuer og lign. På mindre end en halv time kan bid og stik fra disse oplevelser føre til en voldsom opsvulmning, der gør hundens hoved så stort som en fodbold, øjenlågene hæver så meget, at man næsten ikke kan se hundens øjne, og læberne bliver store og tykke. Her er for det meste tale om en allergisk reaktion som følge af insektbiddet, men ofte tolkes reaktionen som et hugormebid. Dog skal man huske på at et hugormebid sjældent svulmer så hurtigt op.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven