Eleuterio Trujillo, pensionist, mærker krisen på Costa del Sol

Af Stine Mynster og Anne-Marie Andersen/Comunica.dk

Alle taler om den. Krisen på Costa del Sol. Efter en årrække med en boomende konstruktionsbranche og himmelstigende ejendomspriser er markedet vendt, og nogle eksperter peger nu på en krise, hvis konsekvenser vi kun lige har set toppen af. Det har længe været kendt, at Spaniens overgang til euroen tilbage i 2001 forårsagede høje prisstigninger, mens lønniveauet er stået stille. Efter en lang periode med fuld beskæftigelse og gang i hjulene er udviklingen i dag bremset, og virkningen af det skæve forhold mellem priser og indtjening begynder måske langsomt at indfinde sig. La Danesa har været på gaden for at spørge spanierne, om de mærker krisen kradse eller om al den snak om lavkonjunkturer nærmere er teoretiske dommedagstrusler end en del af deres hverdag.

Antonio Torres, 70, pensionist
Der er ingen krise! I Spanien har vi det godt. De taler og taler, men jeg ved ikke, hvad de taler om. Priserne er måske steget lidt, men det er lønningerne sikkert også. Jeg er pensionist, så det ved jeg ikke noget om. Der er ikke mere krise i Spanien, end der er i andre lande. I Spanien har vi altid klaret det godt, og jeg er ikke specielt bekymret. Det er måske rigtigt, at dem der har et lån, de skal betale, nok har det sværere. Og der er måske ikke så meget arbejde at få. Men selvom der er mange arbejdsløse, betyder det ikke, at der er krise i Spanien. Spanien klarer det lige så godt som alle de andre. Det eneste alvorlige samfundsproblem for tiden er den stigende kriminalitet. Det er problemet! Alt andet er bare snak. Vi skal nok klare den i Spanien.

Loli Fernandez, 27, rengøringsassistent
Der er krise, ja. Det er ikke bare noget, de siger i tv. Vi kan mærke det i min omgangskreds. Vi får alle den samme løn, men priserne er steget, så det er meget sværere at leve. For tre år siden var det hele lettere. Men, altså, jeg klarer mig da endnu. Det er ikke sådan, at jeg skal vende og dreje hver en cent. Det er fordi, de har bygget alt for meget, alt for hurtigt. De skulle have tænkt på det, inden de gav sig til at konstruere som gale. Men det er ikke Andalusiens regerings skyld. De gør, hvad de kan. Det er regeringen i Madrid, der er ansvarlig. Det er dem, der har overblikket, og de burde ikke have tilladt, at man bare blev ved og ved. Men jeg er nu ikke så bekymret. Det er naturligt, at økonomien går op og ned. Det sker i hele verden, og lige nu er der også krise i udlandet. Jeg kan se det her på antallet af turister. Nu er der slet ikke lige så mange, som der var for fire år siden. Her er mere stille, men jeg tror, at det ændrer sig igen i løbet af et par år. Lønningerne vil stige igen, turisterne kommer tilbage, og der vil være mere arbejde. Det er uundgåeligt, at det ikke altid går lige godt.

María Victoria, 44, rengøringsassistent
Det er ikke for sjov, at man hele tiden hører om ”en krise”. Jeg har oplevet kriser før, men ikke helt som denne her. Der er ikke ret meget arbejde at få, og udlændingene tager arbejdet fra spanierne, så vi i sidste ende er de største tabere. Jeg kender for eksempel en ung fyr, der arbejder sort for 3,5 euro i timen. Det er en skændsel, at det er muligt. Hvordan kan man leve for den løn? Jeg ville aldrig arbejde for mindre end 10 euro i timen, medmindre, selvfølgelig, at jeg ikke kunne få smør på brødet, og jeg ikke havde andre muligheder. Det er regeringens skyld. Politikerne lever fedt, mens alle vi andre bliver snydt. Det, der skete i Marbella, sker over det hele, bare i mindre målestok.
Hvis det stod til mig, ville jeg smide dem alle ud. Der trænger til en ordentlig hovedrengøring. For problemet er, at de alle er en del af det, og de dækker over hinanden. Hvis man sladrer, ryger man jo selv. Og det har en stor del af skylden, at man har givet mange byggetilladelser på steder, hvor man oprindeligt ikke måtte bygge. Det er en god forretning, for der er altid nogle, der vil betale meget for at få lov til at konstruere. Der var så stor efterspørgsel her på kysten, og priserne så høje – nogle har virkelig tjent kassen.

Eleuterio Trujillo, 71, pensionist
Der er krise, ja! Jeg er pensionist og jeg får 600 euro om måneden. Det er svært for min kone og jeg at leve for vores pensioner i dag, sammenlignet med, hvordan det var for nogle år siden. Mad, drikkevarer, ja alt er blevet dyrere, så jeg må spare, så meget jeg overhovedet kan. For eksempel har jeg tal på, hvor mange kopper kaffe, jeg kan få ud af en pakke kaffe til 1,30 euro. 25 styks. Derfor drikker jeg aldrig kaffe ude på cafeerne mere. Jeg er også holdt op med at gå ud at spise. Ikke engang en øl på en bar tager jeg mig. I stedet for at spise ude er vi begyndt at invitere familien hjem på middag hver lørdag. Men det er ikke kun i Spanien, der er krise. Det er på verdensplan. Det startede sidste år i USA, og når USA nyser, bliver Europa forkølet. Og så er oliepriserne er steget. Olieproducenterne er ikke interesseret i at producere mere, og det betaler de fattige for. I Spanien burde regeringen virkelig gøre noget for at ændre på dette. Men de får en god løn, som de ikke har lyst til at miste. Derfor gør de absolut intet. Det er det samme i hele EU. Man skulle bruge mange flere kræfter på at udvikle alternative energikilder. Så ville vi ikke være afhængige af at skulle betale høje oliepriser, og det er også meget bedre for miljøet.

Angel Lopéz, 60, fjernsynstekniker
Det er ikke kun langs kysten, der er krise, det er i hele Spanien. Jeg har for eksempel haft en lejlighed til salg i et år i Madrid, og det er umuligt at få den solgt. Generelt bruger folk meget færre penge. Det begyndte for to år siden med overophedning af boligmarkedet. Der var overpriser på boliger, og de blev alligevel ved med at bygge og bygge. Desværre blev der jo ikke ved med at være efterspørgsel. Priserne faldt, og folk blev fyret. Det er som ringe i vandet. For det er ikke kun indenfor byggebranchen, det er svært. Jeg har en arbejdsløs søn, der er filminstruktør. Det er politikerne, der har det overordnede ansvar. Det er dog ikke kun i Spanien, tingene går dårligt. Det er i hele Europa og USA. Hvis man ville gøre noget for at afhjælpe det, kunne man afskaffe mellemleddene, så fødevarerne kommer direkte ud i butikkerne. De bliver meget dyrere, fordi der er så mange, der skal nå at tjene på dem, inden de rent faktisk når ud til forbrugerne.

Charo Cordés, 36, ekspedient
Ja, det er dårlige tider. Men det er generelt. Ikke kun i Spanien er der problemer. Der er for eksempel ikke lige så mange turister længere. De kommer ikke længere af sig selv, og man burde gøre noget for at forny kystområdet, for at tiltrække dem. Bygge flere forlystelsesparker, gøre noget man ikke har gjort før. Det er dog værst inden for byggebranchen, hvilken er en af de største brancher her langs kysten. Man har været alt for forhippet på at bygge og sælge ejendomme, og man burde være stoppet, inden boligpriserne kom helt op i skyerne. For selvfølgelig falder de igen, og så skal der bygges mindre, og folk bliver fyret. Det er sket for flere af mine bekendte. På den måde kan jeg mærke det meget tydeligt i min omgangskreds. De har færre penge at bruge, og det går ud over andre brancher. Regeringen burde have grebet ind og stoppet det i tide, inden det blev så grelt, som det er nu. I stedet for kun at investere i byggebranchen, burde man have sørget for, at tilføre penge og udvikle andre brancher. Vi kan jo ikke alle arbejde med at bygge og sælge ejendomme.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven