Næsten 1000 personer valgte at bruge søndag den 11. maj på at deltage i cancerhospicet Cudecas walkathon, hvor man kunne vælge mellem at gå fem eller 10 kilometer langs kysten ved Benalmádena.
Af de mange deltagere var 53 procent spaniere og 47 procent udlændinge, og arrangementet var dermed et flot eksempel på samarbejde de to grupper imellem.
Der var også levende musik og anden underholdning, aktiviteter for små og store, ligesom der blev solgt burgers og hot dogs. Disse aktiviteter indbragte sammen med diverse indsamlingskampagner næsten 45.000 euro. Blandt indsamlerne var Bente og Kim Gottlieb fra Salon Gottlieb i Los Boliches, som fik en 1. præmie for at have indsamlet flest penge – nemlig 2.300 euro. Bente og Kim vil gerne her benytte lejligheden til at takke alle de af deres kunder, der bidrog til den gode sag.
For mere information om Cudeca, f.eks. hvordan man kan blive frivillig medhjælper, ring 952 564 910 eller se www.cudeca.org.
Las Brisas golfturnering indsamler penge til Cudeca
Golfklubben Las Brisas i Nueva Andalucia holdt d. 4. maj et velgørenhedsarrangement. Formålet var at samle penge ind til Cudeca Hospicet
Golfturneringen blev efterfulgt af en formidabel frokost, organiseret af Antonio fra golfklubbens restaurant. Hullerne var sponseret af lokale virksomheder og nogle af golfklubbens medlemmer. Der var arrangeret lotteri med auktion, og det blev en meget succesfuld dag, hvor der til slut blev indsamlet en flot sum på 20.000 euro.
Qué pasó?
Diverse | Juni 2008
Diverse | Juni 2008
| Abonner på nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |





















