La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





8 tips til en god start på dagen
Af fysioterapeut og akupunktør Betiina Larsen

Hvordan du starter din dag, har stor betydning for, hvordan hele din dag bliver. Masser af energi, overskud, velvære og inspiration dagen igennem er selvfølgelig sådan din dag skal være. Måske lyder det som utopi, men det er slet ikke så svært. Jeg vil give dig et par enkelte tricks til, hvordan du kan yde positiv indflydelse på din dag, så du er glad og sprængfyldt med energi, lige fra du slår øjnene op om morgen til du lukker dem igen om aftenen.

1. Tænk positivt fra starten
Riiing – vækkeuret bimler alt for tidligt, syntes du måske. Men prøv at vende morgenstunden til noget positivt. Bliv liggende et par minutter, og tænk først over de ting du er taknemmelig for, dit parforhold, dit job, dine børn, din træningsrytme eller din hverdag, der er lige, som den skal være. Når den første følelse, du oplever, er glæde, vil den påvirke resten af din dag.

2. Tag glæderne på forskud
Tænk over hvilke ting du glæder dig til i løbet af dagen: fx gå, løbe, cykelturen på et tidspunkt i løbet af dagen, yogatimen, frokosten med en person du holder af eller bare hyggestunden med kæreste, mand eller børn senere på dagen. Når du glæder dig til dagen, vil du gå til dine opgaver med en helt anden indstilling.

3. Få frisk luft
Ilt har en afgørende betydning for vores velvære og vores humør, så slå som noget af det første vinduer eller døre op om morgenen. Nyd din kaffe på trappen ud til haven, på din altan eller terrasse eller blot ved det åbne vindue, hvor du kan trække vejret dybt og roligt.

4. Få gang i kroppen
For meget at tage en gå/løbetur eller gå i træningscenter fra morgenstunden? Det gør ikke så meget, da kroppen stadig er ved at vågne efter natten. Gør det i stedet til en god vane at strække dig grundigt, så du på den måde får gang i kredsløbet, vækker muskler og nerver samt får gang i energibanesystemet i hele kroppen. Gør det samtidig til en vane altid at trække vejret 10 gange så dybt og roligt som du kan, inden du står ud af sengen. En anden mulighed er at sætte din favoritmusik på og danse dagen i gang.

5. Giv dig selv tid
Hvis du tit oplever ikke at have tid nok om morgenen, så du må styrte af sted, og ligner (synes du selv) et fugleskræmsel, så er løsningen enkel. Stå en halv time tidligere op, så du har mere tid til at finde det rigtige tøj og give dig selv den nødvendige pleje.

6. Forkæl dig selv
Et karbad eller lækker morgenmad behøver ikke at være forbeholdt weekenderne. Tag dig tid til at gøre morgenritualerne til små wellnessoplevelser. Fx et opfriskende, køligt karbad eller et glas friskpresset juice om morgen.

7. Hold orden
Der er intet mere energidrænende end et hjem, der roder eller trænger til rengøring – især om morgenen. For ikke at ødelægge din energigivende morgen kan du ordne vasketøj og rydde op om aftenen – på den måde er det første, der nemlig møder dig, ikke opvasken fra dagen før.

8. Tal dig glad
En dejlig samtale, fx med mand og børn over morgenmaden eller med din mor eller en bekendt i telefonen, forsikrer dig om, at du ikke er alene i verden, og at der findes mennesker, der holder meget af dig. Den følelse er god at have med sig dagen gennem dagen.

Tænk en gang over hvor vigtigt det er, at du kommer godt fra start. Dette er blot nogle ideer til en gøre din morgenstund god, men du kan selv lave din perfekte morgen og begynde at føre den ud i livet. God tid, frisk luft, lidt forkælelse og positive tanker fra morgenstunden SKAL du altid tage med dig, for at give dig en dejlig dag. Tænk over det!
På min hjemmeside www.bettinalarsen.com har jeg tidligere skrevet artikler om 7 daglige gode råd og 7 ugentlig gode råd.

Månedens pilatesøvelse - Liggende sidebøjning mod hæl:
Læg dig fladt med knæene bøjet, fødderne i gulvet og armene langs siden, så håndfladerne peger ind mod dine sider. Løft skuldreblade 2-3 cm. op fra gulvet, og bøj dig ned til venstre side, så du kan nå hælen med venstre hånd. Vend tilbage til ”liggende oprejst” igen, og bøj til den anden side. En bøjning til hver side tæller som én gentagelse. Tag 10 gentagelser.
Undgå: At skubbe hovedet for langt fremad.
Muskler: Lige og skrå mavemuskler.
8 tips til en god start på dagen
Helse | Juni 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven







Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo

SAS


















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer