La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Opmagasinerer muskulatur virkelig følelser?
Af massør Tommi Junttila, Centro Sanum

Du har med sikkerhed været i en mindre behagelig situation flere gange i løbet af dit liv, hvor du mærkede, hvordan det påvirkede din krop. Maven slog knuder, det spændte i skuldrene og du havde måske en klump i halsen.
Vores urgamle reaktion på det, vi oplever som en ”trussel”, er at forberede os på flugt eller konfrontation, og dette medfører anspændelse af musklerne og frigørelse af stresshormoner. Problemet kommer, eftersom der ikke sker noget, som frigør denne ladning. Vi hopper ikke over skrivebordet og løber ud i skoven, og vi angriber heller ikke budbringeren, som kom med de dårlige nyheder. Samme ting gælder i forbindelse med sorg, for ofte holder vi følelsesfloden tilbage i stedet for at give udløb, hvilket også skaber spænding.
Når vi udsættes for gentagne perioder med spænding og negative følelser, som ikke opløses, så kan det ses på vores holdning. Så på en måde er det sandt, at musklerne lagrer følelser, som så forbliver i muskulaturen.
Al spænding sidder i musklerne og bygges op gang på gang. Efter nogen tid kan man ikke slappe helt af. Ikke engang efter lidt tids hvile er musklerne afslappede. Spændingen er på en måde blevet i både tanke og krop.
Din kropsholdning har en enorm effekt på dit velbefindende. Jeg foreslår, at vi laver et eksperiment, så du virkelig kan se, at det stemmer. Sæt dig ned, lad dine skuldre hænge ned og frem, ret blikket ned, rynk måske panden lidt, træk mundvigene nedad og træk vejret hurtigt og let. Føl efter. Sammenlign nu dette med modsætningen. Stå afslappet med god holdning, træk vejret dybt og afslappet, træk skuldrene godt tilbage og hæv brystet, ret blikket op, forestil dig, at du ser på noget smukt, lav et lille smil og hold det. Efter blot 10-20 sekunder mærkes tydelig forskel, på trods af at situationen var helt kunstig. Altså en direkte effekt af dit ydre på dit indre.
Vi har alle oplevet besværlige situationer, det er en del af livet. Vi kan dog gøre noget ved vores velbefindende og forbedre det.
Jeg har set enorme forandringer hos de, som er begyndt at tage sig af deres krop. Samme mand, som for to måneder siden kom traskende ind i klinikken præcis som ethvert stresset nutidsmenneske ville gøre; lidt krum, stiv, træt og stresset, kommer nu skridende ind igennem døren med et smil på læben og en rank og afslappet holdning. Denne forvandling skete gradvist efter at have arbejdet med at bløde muskulaturen op med regelmæssige massagebehandlinger, og han fik en helt ny ”holdning” til livet.
Han oplevede virkelig fordelene ved regelmæssigt at tage sig af sig selv. Forestil dig hvor stor forandringen bliver, hvis du gør noget for dit velbefindende, bliver mere aktiv og kombinerer det med massage og andre behandlinger, som hjælper dig med at bryde dine gamle mønstre og slippe af med det, der tynger kroppen i det daglige.
Opmagasinerer muskulatur virkelig følelser?
Helse | Juni 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



COMUNICA




Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo



SAS
















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer