Tandlæge Anders Larsen, Clinica Dental Escandinava

Af tandlæge Anders Larsen, Clínica Dental Escandinava

I denne artikel fokuseres på tandtraumer på de blivende tænder, hvilket vil sige hos børn i alderen fra seks år og opefter samt voksne. Skader på permanente tænder har ofte mere langtrækkende konsekvenser end skader på mælketænderne, hvorfor korrekt behandling er meget vigtig for den langsigtede prognose.
Det er fundet i undersøgelser, at op til 22 procent af børn op til 17 år skader deres blivende tænder i et omfang, der kræver tandlægeligt tilsyn. Små frakturer og slag på bløddele (tandkød og gumme) udgør heldigvis langt den største del, men mere alvorlige følger forekommer med en vis hyppighed.
Hos børn seks-12 år udgør leg fortsat den største årsag til tandtraumer, mens der hos voksne over 18 år ses flest skader i forbindelse med sport, vold og trafikuheld.

Typer af traume
Slag mod tænderne, hvad enten det er i forbindelse med leg, sport, vold eller andet, kan medføre forskellige typer af skader.
Oftest ses skader på tandkød og gumme evt. med svag løsning af tænder i den aktuelle region.
Små frakturer forekommer ligeledes hyppigt. Sjældnere ses større frakturer af tandkroner, knækkede rødder og udslåede tænder.

Behandling
Valg af behandling vil variere fra person til person og afhænger selvsagt af skaden, der er opstået.
Er skaden af mindre omfang med skader på gumme og tandkød, vil afvaskning med klorhexidin-opløsing ofte være nok til, at skaden heler inden for syv-10 dage. Ømhed og let hævelse kan forekomme, men aftager normalt i løbet af en uge.
Mindre frakturer vil ofte kunne klares med en afrunding af skarpe kanter eller forsøges restaureret i plast. Ved større frakturer vil det ofte være nødvendigt at rodbehandle tanden for at undgå en senere betændelse. Herefter vil krone-bro-behandling ofte være nødvendig for at opnå et styrkemæssigt og kosmetisk tilfredsstillende resultat.
Slag mod tænder, der medfører løsning af én eller flere tænder, vil ofte skulle fikseres indtil knogle og tandkød er helet tilfredsstillende. Ligeledes medfører løsning af tænder ofte, at tandens nerve- og blodforsyning beskadiges, hvorfor rodbehandlinger som regel gennemføres for at undgå senere komplikationer.
Er den blivende fortand slået helt ud, og kan den efterfølgende lokaliseres i et stykke, skal den forsigtigt skyldes under vand uden at røre roden med fingrene og opbevares under forhold, der minder om mundens. At opbevare tanden i munden er glimrende, en anden mulighed er at opbevare den i fysiologisk saltvand (0,9 procent natriumklorid opløsning), hvilket sjældent er nemt tilgængeligt. Herefter skal hurtigst muligt søges tandlæge med henblik på evt. genindsættelse af tanden. Man bør ikke selv forsøges at sætte tanden tilbage i kæben, men overlade det til tandlægen. Den tid, der går, før tanden sættes tilbage, er afgørende for behandlingsudfaldet. Opbevares tanden tørt mere end 30 minutter, er prognosen dårlig. Opbevares tanden mere end 120 minutter i munden er prognosen ligeledes dårlig. Med en dårlig prognose menes, hvorvidt kroppen vil ”genkende” tanden og integrere den i kæbeknoglen igen. Accepterer kroppen ikke tanden, vil den blive afstødt eller forsøgt nedbrudt af kroppen, hvilket dog kan tage mange år og ikke umiddelbart influerer på funktion og kosmetik.
En udslået tand skal som udgangspunkt rodbehandles, hvilket dog først påbegyndes en til to uger efter genindsættelsen, da tandkød og gumme skal opnå en vis form for heling.
Efterfølgende erstatning med implantater er ligeledes en mulighed i områder, hvor traumet har efterladt et tandløst område, dog ofte først efter en helingsperiode. Videre er det en forudsætning, at kæbevæksten er afsluttet, for at sikre, at implantaterne ikke ”flytter” sig i forhold til den tiltænkte position.
Behandling af manglende tænder som følge af et traume hos børn, hvis kæbevækst endnu ikke er afsluttet, vil ofte bestå i at genskabe kosmetik og funktion. Dette i form af plast-restaureringer, midlertidige broer og/eller proteser indtil kæbevæksten er afsluttet og en endelig behandling kan iværksættes. Når denne periode nås, hvilket normal ligger omkring 18 år for piger og 20 år for drenge, kan de endelige broer eller kroner fremstilles.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven