Jesper Hertz, Chief Representative Nordea Bank S.A.

Af Jesper Hertz, Chief Representative, Nordea Bank S.A., Fuengirola Office.

Den globale kreditkrise spreder sig som ringe i vandet til den egentlige økonomi. Krisen betyder bl.a., at flere hedgefonde befinder sig i en negativ spiral, der kan være svær at komme ud af. Det kan man læse i vores seneste vurdering af de finansielle markeder, som jeg i lyset af den aktuelle markedssituation finder det væsentligt at bringe et kort uddrag af her.

I begyndelsen af april anslog den Internationale Monetære Fond (IMF) de endelige omkostninger fra den igangværende globale kreditkrise til ca. USD 945 mia. Hvis denne vurdering holder stik (sammenlignet med OECD’s langt mindre foruroligende skøn på USD 350-420 mia.), vil den nuværende krise være den hidtil dyreste målt i dollar og overstige omkostningerne fra nedsmeltningen af den japanske økonomi i 1990'erne på groft regnet USD 750 mia.

Der er dog en række forskelle mellem krisen dengang og den nuværende krise. Det gælder ikke mindst diversificeringen af eksponering. I modsætning til situationen under den økonomiske krise i Japan vil finansielle institutter uden for USA ifølge IMF's skøn denne gang bære omkring halvdelen af de forventede tab. Samtidig er det ikke kun banker, men også pensionskasser, forsikringsselskaber og hedgefonde mv., der er ramt af den nuværende krise. En anden markant forskel er, at de forventede tab udgør ca. 7% af BNP i USA mod 15% af BNP i Japan under den tidligere krise.

Det finansielle system præget af lånefinansiering
Andre sammenligninger falder dog ikke gunstigt ud. I dag er det finansielle system præget af en langt højere grad af lånefinansiering end tidligere. Samtidig indebærer sammenhængen i eksponeringen på tværs af de enkelte enheder risiko for en dominoeffekt, hvis en af enhederne i kæden bukker under. I hvert fald teoretisk set kunne det få hele det finansielle system til at kollapse. Indtil videre har bankerne reageret forskelligt på krisen. Nogle banker har bidt i det sure æble og rapporteret om yderligere nedskrivninger (selvom investorerne med rette kan spekulere på, om der kommer flere). Andre har overdraget hele deres gearede låneportefølje til private equity-selskaber eller på anden måde taget skridt til at fjerne de problematiske aktiver fra deres balancer. Andre igen har skåret ned på eller endda stoppet deres realkreditaktiviteter. Endelig har nogle også forsøgt at rejse ny kapital.

Nogle aktører vil få svært ved at overleve
I sidste instans vil nogle af aktørerne i sektoren få svært ved at overleve. Især hedgefondene løber en stor risiko. Mange banker har i et forsøg på at styrke deres egne skrøbelige balancer ophævet kreditrammerne til disse fonde og krævet større sikkerhed for lån. De hårdt betrængte hedgefonde har været tvunget til at sælge ud af deres aktiver for at opfylde bankernes krav og har derved ofte lidt tab. Samtidig har panikslagne investorer solgt ud af deres beholdninger i hedgefondene, og det har igen medført, at fondene har måttet sælge yderligere ud af deres aktiver for at kunne indløse investorernes andele. Tilsammen har disse faktorer sendt de pågældende fonde ind i en ond nedadgående spiral, som de måske aldrig kommer over.

Selv når krisen er ovre, vil indtjeningsudsigterne for de fleste banker være reducerede. Foreløbige tal tyder på, at for eksempel aktiviteten inden for fusioner og virksomhedsovertagelser i 1. kvartal 2008 faldt til det laveste niveau siden 2004, mens antallet af nye transaktioner i komplekse gældspapirer ligger på det laveste niveau i ti år. Fremover vil bankerne ikke i samme grad tjene store penge på sådanne transaktioner. Lavere risiko kan betyde mindre afkast, men de hårdt prøvede aktionærer i bankerne vil formentlig være taknemmelige for en lidt konservativ strategi.

Den økonomiske effekt af en svækket banksektor
Den økonomiske effekt af en svækket banksektor er åbenlys. Den amerikanske økonomi er allerede (på vej ind) i recession. En mærkbar bedring kræver, at udlånet ikke begrænses betydeligt (intet udlån, intet forbrug; intet forbrug, ingen vækst – i hvert ikke i USA, hvor opsparingen ligger på et meget lavt niveau). Når der skal gennemføres reformer af det finansielle system, vil de amerikanske politikere forhåbentlig stramme oplysningskravene for bankernes risikoeksponering, men ikke gå så hårdt til værks, når det gælder bankernes udlånspraksis.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven