La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Shop Talk
Ny administrerende direktør i Helle Hollis Car Rental
Direktøren for Helle Hollis Car Rental, Palle F. Johansen, går den 30. juni 2008 på pension. Palle F. Johansen blev ansat i Helle Hollis i 1990, og i de forløbne 18 år er firmaet vokset fra at have en flåde på 178 udlejningsbiler biler til i dag at have 1.500 udlejningsbiler og en medarbejderstab på 55.
Under Palle Johansens ledelse har Helle Hollis dermed ekspanderet fra at være et lille lokalt biludlejningsfirma i Fuengirola, til nu at være et af de fremtrædende biludlejningsfirmaer i Málaga-provinsen med kontor i Málagas lufthavn og kontorer i Marbella, Fuengirola og Nerja. Seneste skud på stammen er lufthavnskontoret i Granadas lufthavn.
Bestyrelsesformanden for Helle Auto koncernen i Danmark, som ejer Helle Hollis Holger Helle, har pr. 1. juli udnævnt Hans Hugo From som ny administrerende direktør i Helle Hollis. Hans Hugo From har i forvejen stor brancheerfaring, idet han de seneste ni år har været administrations- og personalechef i firmaet. I sin karriere har han derudover bl.a. været ansat som eksportkonsulent i Dansk Industri samt for udenrigsministeriet været udsendt til hhv. Oman, Slovenien og Yemen.
Der bliver holdt en afskeds- og velkomstreception mandag d. 30 juni kl. 14-16 på Avda. García Morato, nº 14-18, (hovedkontoret) ved Málagas lufthavn, hvor forretningsforbindelser, gamle og nye kunder samt venner af Helle Hollis er velkomne til at komme forbi til et glas vin og tapas.

Advokatkontoret.es i nye lokaler
Advokatkontoret.es er gået et skridt videre og er flyttet til nye lokaler, som mange danskere allerede kender, nemlig i Jyske Banks tidligere lokaler på Avd. Clemente Diaz Ruiz nr 6, lokale 10 i Fuengirolas centrum.
Klienternes tillid til kontoret, hvor førsteprioriteten er service og personlig behandling, har gjort, at Advokatkontoret.es nu kan byde alle velkommen i disse nye lokaler
Det nye kontor med let tilgang og gode parkeringsforhold gør det lettere for klienterne fra hele kysten at besøge kontoret.
Teamet er stadig de to spanske advokater, Javier García León og Isabel Contreras Momblant, som assisteres af to danske sekretærer, Maria Rose og Katrine Johnsen. Tilsammen udgør de fire et dynamisk team, der er vant til at arbejde med mange forskellige juridiske discipliner i et internationalt miljø.
Kontoret holder åbent mandag til torsdag 9-16 og fredag 9-15

Brolægger og anlægsgartner tilbyder komplet haveservice
En have er ikke bare eksotiske planter og grønt græs, specielt ikke her i Sydspanien, hvor klimaet tillader, at man kan tilbringe mange dejlige timer udendørs. Det er vigtigt, at man trives i sin have, og at alle faciliteterne er i bedste stand, og her kommer brolægger og anlægsgartner Brian Pedersen ind i billedet. På baggrund af mange års erfaring som brolægger i Danmark kan Brian være behjælpelig med alt fra indkørsler, støbning, flisebelægning, plantekummer og terrasser. Hvorvidt her et tale om renovationsopgaver af en allerede eksisterende have eller en nyetablering har ikke nogen betydning. Ved henvendelse afgives et uforpligtende tilbud, og under det efterfølgende kundebesøg tages der mål, og Brian noterer, hvilke opgaver kunden ønsker, skal foretages.
Tidligere arbejde som anlægsgartner i både La Cala Resort og Tivoli World muliggør en komplet haveservice, der også omfatter ydelser som nyplantning, beskæring af planter og etablering af stier. Til de større opgaver samarbejder Brian med forskellige andre virksomheder for dermed at kunne tilbyde en komplet løsning. Og netop derfor er ingen opgave for stor.
Som en ekstra service kan Brian også assistere med vedligeholdelse af haven, når man skal rejse til udlandet i en kortere periode. På den måde behøver man ikke frygte, at haven er komplet tilgroet, når man kommer tilbage. Brian tager sig nemlig kærligt af haven, så den trives bedst muligt under de givne forhold.

Find din bil, hvis den bliver stjålet
På verdensplan bliver et køretøj stjålet hver 25. sekund på trods af de nyeste alarmsystemer. Denne statistik er for de fleste ret foruroligende, for hvornår er det din dyrebare bil, der pludselig er væk. Denne bekymring kan du blive helt fri for, idet First netop har lanceret det nye produkt First Super Tracking, som ganske enkelt er en lille sort boks og antenne med utrolige egenskaber – det er faktisk den mest avancerede ”tracking-service” i Spanien. Trackeren kan ved hjælp af den nyeste GPS-teknologi lokalisere din bil, båd eller motorcykel. Den lille boks er kompakt i størrelse og ligger gemt et sted i køretøjet. Når den ikke er i brug, bruger den næsten ingen strøm. Med First Super Tracking er det nu muligt at få dit køretøjs placering oplyst ved blot at sende en sms eller gå på nettet. First Super Tracking afslører med tre meters nøjagtighed, hvor din bil befinder sig.
Der er et hav af andre anvendelige funktioner, som også kan tilkobles. Der findes bl.a. en SOS-knap, som man hurtigt kan trykke på i tilfælde af, at man bliver truet, røvet eller lignende. Et tryk på den alarmerer øjeblikkeligt politiet. Der findes en alarm, som kan indstilles til at sladre og alarmere, hvis der kommer folk for tæt på bilen i en ønsket radius. Man kan oven i købet indstille den til at lukke for benzintilførslen, så det slet ikke er muligt at starte bilen. Desuden kan man, så ofte man ønsker det, se på en internetside, hvor ens bil befinder sig på et givet tidspunkt, men også hvilke ruter den tidligere har kørt. Med First Tracking kan du altså have den fulde kontrol over, hvad der sker med din bil.
En First Super Tracking basispakke, kan købes for 349 euro, og må siges at være en rentabel investering på sigt. Den bliver installeret af Firsts professionelle og autoriserede elektronikingeniører for 65 euro, og end ikke ejeren af bilen ved, hvor boksen sidder. Læs meget mere på www.firstcartracking.com.

Fatboy og Marimekko hos Aquapool
De smukke, farverige og moderne retro-tekstiler fra Marimekko pryder nu Aquapools store butik i Centro Idea sammen med både hængekøjer og de kendte sækkestole fra Fatboy.
Mange kender sikkert det finske mærke Marimekko, da det har eksisteret siden 1951. Firmaet havde dengang unge designere til at designe prints til stof, og det resulterede i nytænkende, frække og kulørte mønstre. Folk syntes om dem, men vidste ikke, hvad de skulle bruge stoffet til. Derfor etablerede ejerne en afdeling, som skulle lave en tøjkollektion. En designer, som var med helt fra starten, og som senere blev chefdesigner, var Maija Isola. Hun er kvinden bag det velkendte print Unikko, som har eksisteret siden 1964 – det med de store farverige blomster. Marimekko laver meget andet end tøj, f.eks. tekstil til hjemmet, lige fra viskestykker til dækkeservietter og håndklæder.
Den efterhånden velkendte Fatboy supplerer Marimekko godt i butikken. ”Fatboy original” har kun eksisteret siden 2002, men er allerede en moderne klassiker. Fatboy har givet sækkestolen en renæssance, og de lækre dasepuder fås i alle regnbuens farver, og til hele familien – endda også hunden og katten. Til udendørs brug er nyeste skud på stammen en fantastisk hængekøje, som du kan slænge dig i. Fatboy er lavet i høj kvalitet, og det unikke design gør sækkestolen ideel til både afslapning, hygge, samtaler og leg, og kun fantasien sætter grænser for hvad ellers. Designet er fremstillet i miljøvenlige materialer og er oveni købet slidstærke. De kan bruges både ude og inde og er nemme at rengøre med en fugtig klud.
Aquapool fik begge mærker omkring 1. april, så de er nye i butikken. Anja Kielskov forklarer, at de startede med ”Fatboy original”, men da den allerede har solgt godt, har de nu hele serien med alt fra hængekøjen til udgaven til kæledyret. Hvis Aquapool udgår for en bestemt model eller farve, kan de skaffe den hjem indenfor tre dage. Da Fatboy også fås med det flotte Unikko blomstermønster fra Marimekko, fik Anja hurtigt øjnene op for mærket. ”Vi har et bredt udvalg fra Marimekko, og vi har udvalgt de ting, som supplerer vores andre produkter godt,” siger Anja. Til de lækre spa-pools findes derfor Marimekko tilbehør som store bløde badelagner, morgenkåber og slippers, og til grill er der alt fra forklæder, handsker og grydelapper, og til at dekorere de smukke havemøbler findes bl.a. puder, dækkeservietter og serveringsbakker.
Se de flotte udvalg og bliv inspireret i Aquapools udstilling i Centro Idea, MIjas.

Har du svært ved at sælge din bolig?
Nu kan du kombinere salg med udleje og få en ekstra indtægt samtidig med at du forbedrer chancerne for at sælge din feriebolig. Gretes Reiser, som udlejer ferieboliger, tilbyder nu boligejere med hus eller større lejligheder en god kombination af udleje og salg.
Det er dyrt at lade boligen stå tom til visning i disse dage, når et salg i nogle tilfælde kan tage op til flere år. Det kommer selvfølgelig an på prisen, du som boligejer forlanger, men det koster i hvert fald en del at forsøge at sælge feriehuset. Det har mange erfaret. Nogle har givet op og bestemt sig for at udleje i en periode til tingene forandrer sig, mens andre ønsker, at boligen skal stå tom så eventuelt interesserede kan besigtige boligen, når de ønsker.
Men nu har du chancen for både at sælge og leje ud samtidig gennem Gretes Reiser.
Gretes Reiser, som er den største Skandinaviske udlejer af ferieboliger på Costa del Sol, har udlejet ferieboliger i mere end 10 år og har et solidt grundlag for ferieboligudlejning i hele Nordeuropa. Med mottoet kvalitet, tryghed og god service har firmaet opbygget et netværk af kunder, som kommer tilbage gang på gang. Det er et firma, som kunderne stoler på og er tilfredse med. Nu har Gretes Reiser et rigtig godt tilbud til dig, som vil sælge din bolig. Firmaet udlejer den, mens de får den solgt. Indtægten fra udlejen vil dække de udgifter boligejeren har, samtidig med at Gretes Reiser har boligen til salg. Mange af de, som kommer hertil på ferie, ønsker at købe, og firmaet har modtaget mange henvendelser fra folk, som har lejet en feriebolig, der vil høre, om boligen er til salg.
Firmaet har altså fuld kontrol over, hvornår det er muligt at vise boligen, som udlejes og sælges og kan samtidig styre visningerne til de dage, hvor boligen er ledig. Det er ikke muligt at lave visninger eller gå ind i boligen, mens denne er udlejet, det står klart i det spanske regelsæt. Dette er mange gange grunden til, at boligejere, som vil sælge, har valgt at lade boligen stå tom, mens den er til salg. Men nu behøver du ikke længere tænke på, om du vil udleje eller sælge, for Gretes Reiser vil påtage sig ansvaret for både salg og udlejning i samarbejde med deres norske og spanske advokater.
Gretes Reiser tilbyder også gæster ”prøv før køb”. Gæster kan tage på ferie og prøvebo boligen, som de kunne tænke sig at købe. Dette vil ikke koste gæsten noget, hvis ferieopholdet resulterer i et køb.
Et godt tilbud til ejere af større boliger, som ønsker at sælge og samtidig ønsker fordelene af at modtage en indtægt fra udleje.
Tjek www.gretesreiser.com.

Lonnie Christiansens kontor fejrer 1-års fødselsdag
Tiden går hurtigt og Lonnie Christiansen, tidligere medindehaver af et andet kontor i 4 år, og Co. kan d. 24. juni fejre 1-års fødselsdag.
Lonnie, Ina og Asunción (i det daglige kaldet Toti) inviterer klienter, forretningsforbindelser og venner af huset på et glas Cava og lidt at spise fra kl. 10 – 14. Hvis man er forhindret i at komme på selve fødselsdagen, er der dog ikke grund til at fortvivle. Fra d. 16. juni og måneden ud byder kontoret på et glas vin og en lille hyggesnak fra kl. 12 – 13.
Lonnie Christiansens kontor tager sig af alle former for juridiske opgaver med speciale indenfor ejendomshandler, arv og skilsmisser. Den spanske advokat Asunción Cantero León tager sig af de juridiske aspekter sammen med indehaver og advokatsekretær Lonnie Christiansen samt sekretær Ina Lund. Kontoret har speciale indenfor dansk og spansk lovgivning. Derudover kan kontoret assistere med mere praktiske sager. Med Klientservice kan man få assistance med sager som oversættelse af korrespondance fra myndighederne, hjælp hvis el eller vand er blevet lukket, bestilling af tid til læge og tandlæge, etc. For denne service betales et årligt engangsbeløb. Hvis man ønsker mere information om denne service, kan man kontakte kontoret, der har danske åbningstider, og har åbent fra mandag til torsdag fra 9 – 17 og fredag fra 9 – 14.
Der lægges stor vægt på, at klienten altid er i centrum og får den bedst mulige service. Derfor bliver klienten altid godt informeret om sin sag både før, under og efter sagsforløbet.

Heiko Stumbeck nu også i Fuengirola
Midt i maj måned udvidede optikeren Heiko Stumbeck med en forretning i centrum af Fuengirola. Forretninger er centralt placeret på det lille torv lige overfor havnen, hvor Dicton tidligere hørte til, og har gode parkeringsforhold, da det er nemt at finde parkering i havneområdet.
Med den nye optikerforretning dækker Heiko Stumbeck nu kyststrækningen mellem Fuengirola og Nerja med tilsvarende optikerforretninger i henholdsvis Torre del Mar og Nerja samt et showroom i Fuengirola og Nueva Andalucia. Heiko Stumbeck fører sit eget brillemærke Heiko by Heiko, der ikke kan fås andre steder. Prismæssigt ligger briller og solbriller lidt under det generelle niveau her på Kysten, men Heiko Stumbeck byder på mange forskellige modeller i alle prisklasser, der tilfredsstiller enhver smag.
Som noget helt specielt kan Heiko Stumbeck tilbyde køb af briller eller solbriller på afbetaling. Med andre ord kan man, hvis man er bosat i Danmark, betale sine briller over 12, 24 eller 36 måneder. Denne service er hverken pålagt renter eller gebyr. Derudover kan man også få service på sine briller i en af Heiko Stumbecks mange forretninger i Danmark, selvom de er købt i Spanien.
Vigtigt for Heiko Stumbeck er et højt serviceniveau overfor kunderne, og derfor er der altid en ansat i en af de tre forretninger, der taler skandinavisk, spansk og engelsk. Desuden er alle ansatte faglærte optikere.
I løbet af efteråret indgår Heiko Stumbeck et samarbejde med en dansk øjenlæge, der kommer til at dække alle tre forretninger.
Heiko Stumbeck har åbent mandag – fredag kl. 10.30–18.30 og lørdag kl. 10.00–14.00. For yderligere information se www.heiko-stumbeck.dk
Shop Talk
Nyheder | Juni 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven










Guide


Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer