Af Jette Christiansen

Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera har siden Franco-tiden været tosprogede, men de lokale myndigheder har nu besluttet, at catalansk fremover skal være det eneste officielle sprog.

De baleariske øers lokalregering, Govern Balear, vil fjerne det spanske sprog fra det offentlige liv. Alle offentligt ansatte skal således kommunikere udelukkende på catalansk med medborgerne – både skriftligt og mundtligt. Den eneste undtagelse er kommunikation i turistøjemed med andre spaniere og udlændinge. Al skiltning, der hidtil har været på både catalansk og spansk, skal nu kun være på førstnævnte sprog, og alle firmaer, der ønsker at samarbejde med myndighederne, uanset hvor de kommer fra, skal kunne kommunikere på catalansk. Pris og kvalitet kommer i anden række.
Det er den lokale regeringschef, socialistiske Francesc Antich, der ønsker at eliminere brugen af det spanske sprog på øerne. Man har derfor uddelt en brochure, som opsumerer regionens officielle politik, og hvor en illustration af et tosproget vejskilt, der er overstreget, siger det hele: ”no es poden fer versions bilingües” (der må ikke være tosprogede versioner).
Det minder snart en ækvivalent til Franco-tiden, hvor catalansk var forbudt - også selvom Govern Balear endnu ikke blander sig i, hvilket sprog man bruger privat.
Politisk set ligger hunden begravet på begge sider af spektret. Påbudet stammer fra et dekret, der blev godkendt i 1990, da PP sad på magten på øerne, men det dekret ønsker PSOE nu gennemtrumfet.
Modstandere af initiativet frygter, at det vil få folk til at hade catalansk, præcist som spansk var forhadt, da det var det eneste tilladte sprog.

Større konsekvenser
Selv lokalregeringens talsmand, Margarita Nájera, får problemer, eftersom hun er basker og kun taler et begrænset catalansk, og det samme gælder flere højt placerede politikere, som hidtil har kommunikeret på spansk, ligesom en stor del af befolkningen ikke længere vil kunne forstå, hvad myndighederne forsøger at kommunikere ud til dem.
En stor del af de besøgende er andre spaniere, som øernes økonomi også er afhængig af. Men på denne måde tager man afstand fra den øvrige del af landets befolkning, også hvad samhandel angår –fordi mange mener, at det spanske sprog bliver forfulgt. Ikke engang i Catalonien er man gået så langt.
Der tages altså ikke hensyn til den del af øernes befolkningen, der hidtil har haft spansk som hovedsprog. Antich har bl.a. udtalt, at læger og andre i sundhedsvæsenet, der ikke taler catalansk, ”må lære det hen ad vejen”. Øerne mangler i forvejen 300 læger.
Jeg har altid syntes, at øboerne var et listigt, charmerende, åbent og innovativt folk. Det bevidste de f.eks. i 80’erne og 90’erne, da de vendte især Mallorcas renommé 180 grader ved at indføre en regel, som kun gav tilladelse til at bygge nye hoteller, når et hotel med tilsvarende antal senge blev revet ned. Man pålagde desuden ferierende en skat på en euro per overnatning, som skulle gå til miljøvenlig udvikling på øerne. Denne skat blev dog efter kort tid skrinlagt igen. Men disse og lignende tiltag gav øerne et helt ny image, og turismen skød atter til vejrs. Vel at mærke kvalitetsturisme, der ikke tager dertil, udelukkende fordi det er billigt.
Men det sproglige påbud mener jeg ikke, er helt så gennemtænkt. Al undervisning skal fremover foregå på catalansk, og spansk bliver et fremmedsprog sidestillet med engelsk. Balearere, der ønsker at kommunikere og handle med andre spaniere, vil få det sværere, og alle de andre nationaliteter, der har gjort sig det besvær at lære sig spansk for at kunne tale med de baleariske øer, kan vælge at gå tilbage på skolebænken eller finde nogle andre at tale (og handle) med.
Nu er der kun tilbage at dele catalansk op i de fire baleariske dialekter: mallorquín, menorquín, ibicenco og formenterés, så de også selv får svært ved at forstå hinanden.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven