La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Soroptimister hjælper lokalt og internationalt
”Før vi går i gang med et projekt, er det altid besluttet, hvad overskuddet skal gå til,” siger Jette Overgaard, der er medlem af Soroptimisterne på Costa del Sol. Overskuddet fra den danske stand på Internationale Dage i Mijas skal som nævnt gå til voldsramte kvinders børn. ”Kvinder skal hjælpes og mænd straffes, og det sker da også, men der er ingen hjælpemekanismer til børnene. Desværre ser man desuden ofte, at børnene, udover det trauma de oplever, fortsætter den voldelige adfærd; drenge mishandler selv, når de bliver voksne, og piger har en tendens til at opsøge forhold med voldelige mænd. Derfor arbejder vi sammen med advokat Carmen Malo på et projekt, som har til mål at forebygge denne tendens. Dette inkluderer også kurser for kvinderne og, eftersom de fleste jo arbejder, hjælp til børnepasning, når disse kurser afholdes,” fortsætter Jette Overgaard.
Projektet skal hjælpe 30-40 børn over et år og har en prisseddel på ca. 11.000 euro. ”Jeg tror ikke, at vi nødvendigvist får så stort et overskud på de Internationale Dage, så derfor håber vi også at kunne afholde en golfturnering, hvorfra overskuddet skal gå til dette projekt,” siger Jette Overgaard, som håber, man på lang sigt kan skabe et krisecenter her lig Grevinde Danner i København. I øjeblikket indkvarteres mishandlede kvinder i boliger hvis adresse af frygt for repressalier er manden samt pårørende ubekendt. Hun påpeger også, at vold jo går ud over både spanske og udenlandske kvinder.

Soroptimister Costa del Sol
En del danske kvinder har været med til at starte Soroptimist International på Costa del Sol, der dog er, som navnet siger, en international forening. I øjeblikket har den 27 medlemmer fordelt over seks forskellige nationaliteter, hvorfor foreningens interne sprog er engelsk.
”Der er mange steder, man kan hjælpe. Op til julen 2007 solgte vi i samarbejde med vinmuseet i Mijas vine på et julemarked, hvorfra overskuddet på (kommer) euro gik til Cudeca. Vi støttede også den Walkathon, som Cudeca afholdt i maj måned,” fortæller Jette Overgaard.
Foreningen har f.eks. også hjulpet Ademi, et hjem for handicappede børn i Mijas, som for nyligt fik 4.000 euro fra Soroptimisterne, og ældre på et alderdomshjem har fornøjelsen af en årlig julefest og sommerudflugt.

Soroptimister i hele verden
Foreningen på Costa del Sol er en del af Soroptimist International, som er verdens største organisation for erhvervsaktive kvinder, der bl.a. stræber efter at fremme kvinders status og menneskerettigheder for alle.
Der er ca. 100.000 medlemmer i de mere end 3.000 klubber fordelt over 125 forskellige lande. Soroptimist International er en NGO, neutral i såvel religiøse som partipolitiske spørgsmål.
”Vi får ofte besøg af medlemmer fra andre lande, og sidste sommer var vi for første gang med på den internationale konvention, som blev afholdt i Skotland. Det giver inspiration, at mødes med medlemmer fra hele verden. Vi deltager også i de fælles, internationale projekter. I øjeblikket arbejder vi på et projekt for kvinder i Sierra Leone samt støtter et hjem for kvinder i Etiopien, hvor dem, som brister under fødsel, ikke bliver syet og i stedet bliver udstødt af familien. De kan i stedet finde et fristed på hjemmet,” siger Jette Overgaard.
Soroptimisterne samler alene i Europa omkring fire millioner euro sammen hvert år.

Læs også artiklen "Mød alverdens lande under Internationale Dage i Mijas".
Soroptimister hjælper lokalt og internationalt
Diverse | Juni 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven







Villa i Spanien





Landsbanki



Saxo



SAS
















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer