Af Christina Lopes

Store omvæltninger og eventyr ligger forude, når hverdagen skal flyttes fra én kultur til en anden. En ny bog ”Verden kalder” beskriver de mange overvejelser, danskere har inden flytningen og de oplevelser, man får under opholdet både som individ, barn, par og forældre. Bogen er skrevet af to danske kvinder, der har gjort deres egne erfaringer som udedanskere.

”Verden kalder” er titlen på den bog, som Lena Lauridsen og Line Mørkbak står bag. Bogen er tænkt som en tankevækker og en guide til den globale danske familie, der står over for beslutningen at rejse ud, eller som allerede er ude.
Bogen er delt op i 4 afsnit:
• Afsnit 1 beskriver de personlige udfordringer, som man står overfor, når man rejser til en ny kultur.
• Afsnit 2 behandler problematikker vedrørende børn.
• Afsnit 3 er en beskrivelse af verdens kulturer præsenteret i en række kulturelle portrætter af henholdsvis Sydafrika, Brasilien, Kina, Indien, Bulgarien, USA og Oman.
• Afsnit 4 giver råd, og guider danskere, der vender tilbage til Danmark og igen skal finde sig tilrette i dansk kultur og samfund.
Undervejs giver de to forfattere gode råd til, hvordan problemerne kan tackles, suppleret med interviews med et hold eksperter. ”Verden kalder” udkommer på Børsens Forlag midt i maj, og er blevet den bog, de to forfattere selv efterlyste, da de stod over for beslutningen at rejse ud.

Sigtet med bogen er at støtte en proces, hvor hele familien gennemtænker, hvad hver enkelt familiemedlem vil have ud af udelivet. Hvad der kan opstå af problemer – og hvordan man undgår, at de vokser sig så store, at familien må rejse hjem i utide.
Først og fremmest handler det om at nå frem til, at både den udstationerede og den medrejsende tager ejerskab for beslutningen at rejse ud. Og sørge for, at der er noget i det for alle parter.
”Der har naturligvis været skrevet udstationeringsbøger før – blandt andet bogen ”Når Penelope rejser med” og ”Se der går en kamel”. Men det er 10 år siden, den sidste bog udkom, og i den tid har verden forandret sig væsentligt,” siger Lena Lauridsen, og peger blandt andet på de mange flere muligheder for research og kontakt, som internettet byder på i 2008.
”Verden kalder” er også blevet til på den virtuelle måde. Forfatterne har under størstedelen af tilblivelsen befundet sig på forskellige kontinenter, og har kun mødt hinanden to gange undervejs.
”Vi anede intet om hinanden, da vi begyndte at maile sammen – og havde vi været til et netværksarrangement, er det ikke sikkert, at vi var endt op i den samme gruppe. Vi har meget forskellig uddannelsesbaggrund og en meget forskellig indgangsvinkel, og ser derfor problemstillingerne gennem hver vores brille. Men da vi mødtes på internettet, blev vi hurtigt enige om, at der var behov for den her bog,” fortæller Line Mørkbak.

Forfatterne har begge gjort sig erfaringer med udelivet. Line Mørkbak mødte sin amerikanske mand, da de begge befandt sig i London: Parret har også boet sammen i Danmark i en årrække, inden de besluttede sig for at flytte til USA sammen med deres datter. Lena Lauridsen har gennem en årrække været medrejsende ægtefælle. Der er kommet to børn til undervejs.
Da skridtet til en ny tilværelse skulle tages, manglede de begge litteratur, der kunne understøtte processen.
”Der er indenfor de sidste ti år sket et ryk. Kvinderne siger ikke længere bare: Ja, lad os tage ud, hvis manden får tilbudt en udstationering. Det er stadig oftest mænd, der bliver sendt ud, men det er blevet sværere at få familierne ud pga. dobbeltkarriere-problematikken,” fortæller Lina Mørkbak.
Første udstationering er måske ikke det store problem, men bagefter kan det være svært at overtale familien til at tage imod endnu en udepost, har blandt andet Udenrigsministeriet erfaret.
”I langt de fleste tilfælde kan den medrejsende ægtefælle – som oftest er kvinden – ikke få orlov. Og hvad skal hun så? Danmark har altid været langt fremme, hvad angår ligestilling, og vi er naturligvis nået endnu længere i løbet af de sidste ti år,” fortæller Lena Lauridsen og peger på, at motivationen for at blive medrejsende ægtefælle er ikke blevet større i takt med, at der er blevet skuet ned for vilkårene i udstationeringskontrakterne i det private erhvervsliv. Der er i dag mange, der får en lokalkontakt, når de bliver sendt ud – til en lokal løn – og så er man nødt til at overveje situationen en ekstra gang, når man, som de fleste, har været vant til to høje lønninger i Danmark.

Lena Lauridsen var selv 25 år og uden børn, da hendes mand første gang fik tilbudt en udstationering til Mexico.
Hun havde ingen i sin vennekreds, hun kunne spørge til råds om udelivet, og måtte erfare alting selv. Den hårde vej, som hun beskriver det:
”Jeg ankom til Mexico og mødte et netværk af danskere, midt eller sidst i 30’erne med store børn. Det var alt sammen søde mennesker, der primært havde opbygget deres netværk gennem deres børns skoler. Men jeg befandt mig på et helt andet stadie i mit liv, og kunne slet ikke identificere mig med deres situation” fortæller Lena Lauridsen, der græd sig igennem det meste af det første halve år af parrets udstationering, og stærkt overvejede om de skulle rejse hjem.
”Men vi havde hverken job eller lejlighed at vende hjem til. Vendepunktet kom, da en veninde gav mig et mentalt spark bagi, og sagde, at nu måtte jeg til at finde ud af, hvad jeg ville,” fortæller Lena Lauridsen, der, inden hun rejste ud, ikke havde været i tvivl om, at hun sagtens kunne få tiden til at gå.
”Jeg fandt ud af, at problemet ikke var at få tiden til at gå, men at finde noget at fylde tiden ud med, der gav mening. Indtil da havde dagens højdepunkt været at vinde over computeren i kabale.”
Lena Lauridsen fik hanket op i sig selv, og gik i gang med at realisere nogle af de drømme, hun havde haft før udrejsen. Udvidede sine kompetencer og horisont med en række uddannelser, som gav hendes tilværelse indhold, og gjorde hende til en mere hel person.
”Jeg fandt ud af, hvem jeg var, og hvad jeg ville. Og det betyder, at jeg i dag ikke går på kompromis med mig selv, men går efter mine egne mål.” 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lena Lauridsen og Line Mørkbak pointerer, at det er afgørende, at den medrejsende ægtefælle føler et ejerskab for udstationeringen. Og det ejerskab opnår man kun ved at tage aktivt del i både forberedelsen af familien – men også ved at lægge planer for, hvad man selv ønsker at realisere undervejs.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

”Når en familie udstationeres, er de voksne ofte meget opmærksomme på, at børnene skal forberedes og støttes bedst muligt. Men i realiteten er det tilværelsen som medrejsende ægtefælle, der kræver den største omstilling, fordi ens hverdag pludselig ser meget anderledes ud. Den udstationerede part fortsætter med at arbejde og får nye kolleger, og børnene får hurtigt et nyt netværk via deres skole,” fastslår Line Mørkbak.
Et af kapitlerne i bogen handler netop om identitet og sætter fokus på, hvilke temaer man bør tage op til revision, og hvilke spørgsmål man bør stille sig selv, inden kufferten pakkes.
”Har man gjort sig en del af de overvejelser, er man langt bedre rustet til at klare omstillingen og et evt. kulturchok. Er man ikke forberedt, kan man havne i en krisesituation, hvor det hele bliver mandens skyld, virksomhedens skyld og omgivelsernes skyld,” siger Line Mørkbak, og understreger at man selvfølgelig ikke kan forvente at tilrettelægge sig ud af alting.
”Men det hjælper, når man sætter sig selv i førersædet, og har researchet på, hvad man selv har af muligheder i det område, man rejser til,” siger hun.

Forfatterne fremhæver netværket som afgørende, når familien skal integreres i en ny kultur.
”Det er klart, at i de helt store netværk, hvor kvinder for eksempel mødes til ”morning coffees”, der taler man måske mere let og elegant hen over problemerne. Men i de mindre netværk oplever man en større åbenhed – også omkring de temaer, der kan være svære. Men man kan alligevel godt opfordre kvinder til at være lidt mere opmærksomme på hinanden,” siger Lena Lauridsen, der selv har brugt det virtuelle danske netværk dk-mor-i-udlandet meget, men understeger vigtigheden af også at oparbejde et netværk af ”virkelige” venner i lokalområdet, så man ikke ender med at leve et helt liv foran computeren.

”Man skal være opmærksom på, at man oplever kultursammenstød på flere planer, når man rejser ud: både med værtslandet, men også med expat-kulturen, der tager udgangspunkt i den britiske-amerikanske kultur – alene af den årsag, at briterne og amerikanerne har en meget længere tradition for at rejse ud. Expatkulturen kan opleves som meget anderledes end den danske, og der finder man ikke nødvendigvis, som dansk kvinde, et forum, man føler sig tilpas i,” siger Lena Lauridsen.
Både Lena Lauridsen og Line Mørkbak stortrives med udetilværelsen. Men de er ikke kommet sovende til den følelse, og håber, at bogen kan hjælpe de familier, der er på vej ud. Og samtidig videreformidle de udstationerede familiers viden og ekspertise gennem bogens interviews og portrætter.
”De fleste, vi har talt med, har reageret med et ”den bog har vi også tænkt på at skrive” – og det har været dejligt, at bogen også har kunnet fungere som talerør for de erfaringer, som udstationerede familier kan bidrage med.”

Fakta Line Mørkbak
Line er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, og siden 2005 indehaver af solovirksomheden cultureCrossing, hvor hun som interkulturel konsulent underviser virksomheder og medarbejdere i kulturforståelse, ligesom hun klæder familier på til livet som udstationerede. Line er bosat i USA. Line er amerikansk gift, og hendes datter vokser op i et familieliv med input fra tre kulturer – dansk, jødisk og amerikansk. Line har rejst i store dele af verden med forkærlighed for Mellemøsten og Indien. Som barn boede hun en årrække på Grønland, og har siden været bosat i London og i USA. www.cultureCrossing.dk

Fakta Lena Lauridsen
Lena vendte tilbage til Danmark i efteråret 2007 efter næsten 7 år som medrejsende partner. Hun er nu ved at skabe sig en hverdag
i Danmark. Lena er mor til to børn, der begge er født i Mexico. Hun har besøgt store dele af verden og har tidligere arbejdet med ansvarsområder i Afrika og Mellemøsten. Hun har boet i Frankrig, Brasilien, Finland og som udstationeret i Mexico og Slovakiet.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven