Af Speciallæge Bo Rosenkilde, Fuengirola

Rigtigt mange mennesker bliver opereret deres for deres nærsynethed. Men også rigtigt mange bliver skuffede, fordi de ikke kan lægge brillerne helt på hylden efter en eventuel operation. Jeg skal i det følgende prøve at forklare hvorfor, men øjet er en kompliceret sag, hvorfor det er vigtig at forstå følgende simplificerede baggrundsviden nøje.
Øjet er en næsten rund kugle, hvor der er et lille hul på den ene side. Inden for hullet sidder linsen ophængt i et snedigt spindelvævslignende apparat, som kan gøre linsen mere eller mindre rund og dermed ændre brydningsforholdet for lyset, der kommer ind. Lyset skal nemlig fokuseres (lige som brændpunktet i et brændeglas) på nethinden, der befinder sig på den modsatte side af øjenæblet.

For at få billedet fokuseret netop dér, spiller de to nævnte forhold ind:
1. øjenæblets kuglerunde facon (eller mangel derpå, som ved nærsynethed og langsynethed) og
2. linsens evne til at krumme sig - en evne der bliver dårligere med alderen (dette er netop hvad der korrigeres med læsebriller).

Der er med andre ord tale om to forskellige problemer, hvor man operativt kan korrigerer det ene men ikke det andet. Og det, der komplicerer forholdene, er, at de to systemer kan udligne hinanden delvist i perioder af livet, fordi begge systemerne ændrer sig med alderen. (Alle brillebærere kender godt til, at nærsynetheden (minus) bliver værre med alderen i de unge år og læsebrillebærerne (plus) kender til det samme, men senere i livet). Så når det ene er stoppet (forværring af nærsynetheden) kan det andet begynde, hvorved der ved nærsynethed (minus) kan opstå et tidspunkt, hvor det ene korrigerer det andet, delvist.
Vi undlader for overskuelighedens skyld alt om bygningsfejl og diverse former for ”stær” mm.

Operation eller korrektion?
Man kan i dag nøje måle linsens overflade og tilmed ændre på denne ved hjælp af arvævsdannelse, som følge af snit lagt med kniv (som i gamle dage) eller meget mere nøjagtig ved laser og computerstyring, som det gøres i dag. Men det er kun linsens overflade, man ændrer på, ikke ophængningsapparatets evne til at ændre på linsens facon.
Så ved nærsynethed kan man operativt kompensere for øjenæblets facon ved at korrigerer på linsens overflade (laseroperation).
Bruger man læsebriller, så kompenserer man for den nedsatte evne til at ændre på linsens facon, der bliver værre med alderen. Noget man ikke kan operer sig ud af med dagens tekniske kunnen.
Man kan lidt populært sige, at man kan korrigerer ungdommens sygdom, men ikke alderdommens skavanker. Derfor bliver en del patienter, der er kommet op i årene og fået både mod og økonomi til at blive opereret, skuffede, fordi de ikke kan lægge (læse)brillerne helt på hylden for al tid.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven