Af Ole Hopff

Tibet er et besat land, og de af os, der kan huske de fem forbandede år, hvor tyskerne besatte Danmark, ved, hvad det betyder. Det er bare meget værre for Tibet, for det er nu snart 50 år siden, at landet blev fjernet fra landkortet.
Landets status som selvstændig nation under kinesisk besættelse forties af både FN og af alle andre lande.

Tibetanerne, som er et fredselskende folk, kan ikke selv bestemme over forholdene i deres eget land, det bestemmes af kineserne direkte fra Beijing. Tibetanerne nægtes deres demokratiske ret til at bestemme den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling af deres eget land...
Tibets lovlige regering, ledet af Dalai Lama, som alle kender, fordi han for sit store arbejde for at retfærdiggøre Tibet og fred i verden, har fået Nobels Fredspris, og for nylig den amerikanske kongres guldmedalje, er i eksil i Dharamsala i Indien, og kan ikke indtage sin retmæssige plads i FN og det internationale samfund.
Flere hundrede tusinde af tibetanere har mistet livet under besættelsen, og flere end 50 politiske fanger er døde under tortur. I 1980’erne var der store demonstrationer, og flere hundrede demonstranter blev dræbt.
Mange tibetanere vælger at følge Dalai Lama i eksil, men det er med store omkostninger, mange bliver skudt af kinesiske soldater, hvis deres forsøg på at snige sig over grænsen opdages.
Kineserne overvåger tibetanerne i alt, hvad de foretager sig, aviserne og andre medier er styret af kineserne; dvs. at de demokratiske rettigheder, som vi anser for givet, ytrings-, forsamlings- og pressefrihed er stærkt begrænset i Tibet.
Vi ved, at der er over 100 politiske fanger i Tibet, og så er der alle dem, som vi ikke har hørt om.
Dalai Lamas navn er forbudt, hans billede er forbudt, og hvis en tibetaner under en demonstration f. eks. råber ”leve Dalai Lama”, bliver han eller hun omgående arresteret. Der er jævnligt husundersøgelser, og hvis Dalai Lamas billede bliver fundet, kommer hele familien i fængsel, og det er en kendt sag, at tortur og mishandling bruges i alle fængsler.
De uniformerede betjente ser meget fredelige ud, men der er mange flere civile betjente blandt tilskuerne, som ikke tør tale med dem, de står ved siden af, af frygt for at det er en fra det hemmelige politi; det er tilstande, som vi har hørt om fra det tidligere Østtyskland.

Øjenvidner
Der er mange beretninger fra turister, der kan fortælle om kinesernes overgreb; f. eks var der for nogen tid siden en hestefestival i provinsen, hvor der var flere kinesiske politisoldater end der var tibetanske deltagere.
Retssystemet fungerer helt på kinesernes præmisser.
Kineserne ansporer kinesisk indvandring ved at give indvandrerne særlige fordele, såsom ret til mere end et barn, og det betyder, at i mange områder er kineserne i dag i overtal; det ligner en kolonisering.
Kina hævder, at de udvikler landet, men deres udviklingspolitik er rettet mod de kinesiske tilflyttere og måske den tibetanske elite, som kan se en fordel i at følge de kinesiske præmisser.
De fleste tibetanere er landbrugere og analfabeter og har meget vanskeligt ved at skaffe de penge, der skal til, for at deres børn kan få en ordentlig uddannelse, og i øvrigt er al højere uddannelse på kinesisk, kun grundskolen er på tibetansk.
Kina har gennem de senere år indført fødselskontrol i Tibet, og den gennemføres med tvungne aborter og sterilisationer.

Nedbrændte klostre
Tibetanerne er hovedsagelig buddhister og i mange familier er mindst et medlem munk, men i 50’erne og 60’erne og især under den kinesiske kulturrevolution blev over 6000 klostre helt eller næsten helt ødelagt og munkene dræbt.
Og selvom tibetanerne selv har bygget de fleste klostre op igen under store afsavn, enhver gav, hvad han eller hun kunne, gratis arbejdskraft, mad til dem, der arbejdede, og mange gav deres familiesmykker og statuer af Buddhaer og Bodhisatwaer m.v. (Smykkerne med deres indfatninger kan nu ses som udsmykning i klostrene), kan tibetanerne ikke selv bestemme. F.eks. går indtægterne fra turisternes besøg ikke til klostrene, men til den kinesiske stat.
Kineserne har også fastlagt, hvor mange munke, der må være i et kloster, så i klostre, hvor der før i tiden var et par tusind munke, er der nu kun nogle hundrede. I Drepung klosteret, som var verdens største med 10.000 munke, er der kun ca. 300.
Religionen bliver i vid udstrækning kontrolleret af kineserne, f.eks. er der nu kommet forordning om, at lamaer, der ønsker at reinkarnere, skal meddele hvor og hvornår de vil reinkarnere. Der er også flere eksempler på, at tibetanerne har fundet en reinkarneret lama efter deres egne traditioner og tro, som ikke er blevet accepteret af kineserne, de har nemlig ”fundet” deres egen.
Jeg kender et eksempel på en munk, som af sin familie var sendt på videreuddannelse i Dharamsala i Dalai Lamas kloster, blev kaldt tilbage til Tibet under trussel om, at ellers ville hans familie blive frataget deres hus og ejendom. Han er nu uddannet som kinesisk guide, for, som han siger, at når det er sikkert, kan han vove at fortælle om de virkelige forhold.

Danmarks holdning
De vestlige lande, der iblandt Danmark, gør ikke meget for at hjælpe Tibet, for det er lykkedes Kina at spille landene ud mod hinanden ved at true med at ophæve handelskontrakter og give dem til mindre kritiske lande. Endnu et eksempel på, at det er penge og politik, der regerer verden.
Danmark støtter Dalai Lamas eksilregering og opfordrer jævnligt Kina til en dialog, men det er kun halvhjertet og har ingen betydning, så længe Danmark ikke klart melder ud, at Dalai Lama er Tibets rette politiske leder, og at eksilregeringen er det tibetanske folks retmæssige repræsentanter.

Opstand
Den seneste opstand i hovedstaden Lhasa, hvor mange fredelige demonstrationer er endt i vold ved kinesernes brutale overgreb, må ses som resultatet af en opsparet frustration efter mange års brutal kinesisk undertrykkelse og det kinesiske styres hån mod Dalai Lamas forsøg på at opnå forhandlinger med Kina.
Kina står nu med konsekvenserne af sin egen politik i Tibet og har derfor det fulde ansvar for den tibetanske vold og for den utrolige brutalitet, der tillader
politiet at nedkæmpe demonstranter med skydevåben og kampvogne.
Gennem kampagner, som i kinesisk terminologi hedder ”Slå hårdt ned”,
”patriotisk genopdragelse” og ”åndelig civilisation” har den kinesiske
besættelsesmagt siden 1996 forsøgt at bekæmpe den tibetanske opbakning af Dalai Lama og begrænset religionsfriheden væsentligt. Modstanden mod
Kina er blevet mødt med lange fængselsstraffe og tortur; den tibetanske identitet er blevet påvirket kraftigt i kinesisk retning gennem medierne og uddannelsessystemet. Massive investeringer i veje og jernbaner og administration har medført en øget kinesisk indvandring, og senest har Kina indledt et stort program, der tvangsforflytter nomader og landmænd.
Dalai Lama har derimod fremlagt mere og mere vidtgående kompromisforslag, som Kina har afvist, og det har naturligvis forstærket den tibetanske frustration.
Der er forståeligt og bør støttes af alle rettænkende mennesker.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven