Af Stine Mynster og Anne-Marie Andersen/Comunica.dk

Iklædt højt hår og bakkenbarter a la Elvis, farvestrålende tøj a la 70’erne, guitar med vibrator døbt ’Luciana’ og en aparte dans kaldet el chikichiki vandt Rodolfo Chikilicuatre det spanske Melodi Grand Prix den 1. marts i år. Nu hvor Chikilicuatre-feberen så raser og meningerne om ham er delte – meget delte - er der mange, der gerne vil vide, hvem han egentlig er. Et spørgsmål som vanskeligt kan besvares, for i virkeligheden eksisterer Rodolfo Chikilicuatre slet ikke.

Spansk kitch-Elvis til Eurovision
Efter sejren ved det spanske Melodi Grand Prix var vejen banet for en videre eksponering af Chikilicuatres musikalske opfordring om at lære ’el Robocop’, ’el Breikindance’, ’el Maiquel Yason’ og ’el Crusaíto’- dvs. trinene til el chikichiki - som ifølge sangens første udgave ikke bare danses af Chikilicuatres mulatpige med trusserne i hånden, men også af både Chávez, Zapatero og Rajoy. Chikilicuatres sagde kort efter, at sejren var i hus ”jeg er taknemmelig for, at spanierne har vist, at de har humoristisk sans” og bemærkningen afspejler, at det ikke er skønsang eller komplicerede dansetrin, der skal føre ham til tops ved det internationale Melodi Grand Prix, der løber af stablen den 24. maj. Så selvom Chikilicuatre, ifølge eget udsagn, ’vil gøre alt, hvad jeg kan for at vise, at jeg har gjort mig fortjent til sejren’, står og falder det hele med, at resten af Europa også kan se det sjove i ham. Chikilicuatre er nemlig hverken sanger eller danser - hvilket ikke kan komme bag på én, hvis man har set hans optræden. Rodolfo Chikilicuatre eksisterer faktisk slet ikke. Det er en fiktiv person, som skuespilleren og komikeren David Fernández ’opfandt’ i forbindelse med det aktuelle spanske comedy late night tv-show Buenafuente.

Triumf eller skændsel?
For nogle er Chikilicuatres kometkarriere som Melodi Grand Prix-sanger således en triumf for spansk humor, mens andre finder det svært at finde en grimasse, der kan passe.
Kritikere har udtrykt frygt for, at resten af Europa misforstår Chikilicuatres burleske karakter og følgende tror, at Spanien mener det alvorligt. Blandt andet skriver avisen El Mundo ’det er uansvarligt og en usmagelig joke, at en national tv-kanal tillader, at Spanien i resten af Europa bliver forbundet med en latterlig personage som Chikilicuatre. Man har sat sig for at gøre nar af showet, samtidig med at man beskæmmer os alle foran 300 millioner seere’. Også den spanske sangerinde Massiel, der vandt konkurrencen i 1968, har givet udtryk for, at valget af Chiklicuatre er ‘mangel på respekt’. Ydermere er det heller ikke gået kritikerne forbi, at der med Chikichiki-bølgen har fundet en symbiose sted mellem to ellers konkurrerende tv-kanaler. Blandt andet har José García, der repræsenterer ’Eurofans’ beskrevet Chikilicuatre som ’en joke der er gledet ud af deres [La Sexta og TVE´s] hænder, men som har vist sig at være yderst rentabel både for TVE og La Sexta’. At Chikilicuatre er på alles læber, er en gevinst både for TVE, den nationale tv-kanal, der står for afholdelsen af melodigrandprix’et, og for den privatejede kanal ’La Sexta’, hvor programmet Buenafuente vises.
Direktøren for afdelingen for underholdningsprogrammer på TVE har i kortfattede vendinger afvist de slet skjulte beskyldninger om, at der er tale om en konspiration; ’udvælgelsesprocessen har været transparent og flertalsbestemt’. TVE har ydermere tilkendegivet at de trods kritikken bakker fuldstændigt op om Chikilicuatres deltagelse i finalen.

Chávez, Zapatero, Rajoy danser ‘Chiki chiki’
Men ikke nok med, at Chikilicuatres person i sig selv har skabt polemik, så har sangen også været problematisk på grund af politiske referencer. I første omgang lød teksten at Chávez, Zapatero og Mariano Rajoy ’danser el chikiki’, og den indeholdt også en gengivelse af den spanske konges ’hold kæft’. Under et topmøde sidste efterår fik Juan Carlos nok af den venezuelanske præsident Chávez og hans ’hvorfor klapper du ikke bare i’ blev en nyhed, der gik verden rundt.
Reglementet siger imidlertid, at sange i Eurovision ikke kan have politisk indhold, hvorfor Chikilicuatre har været nødt til at ændre teksten for at få lov til at deltage i den internationale finale ’vi har ændret noget af teksten for at være sikre på, at de ikke smider os ud af konkurrencen. I stedet for Hugo Chávez kan vi sige Juanito Chávez for eksempel, for så vil alle stadig vide, hvem vi refererer til. Men det ville være dumt at blive diskvalificeret på grund af så lille en ting, efter så mange måneders arbejde’. I den færdige udgave af sangen bliver Zapatero og Rajoy således kun benævnt med deres fornavne Mariano og José Luis. I sig selv gør disse ændringer dog ikke den store forskel – i hvert fald ikke i Spanien, hvor sangens oprindelige indhold allerede er kendt af alle.

Demokratisk Melodi Grand Prix
At Chikilicuatre overhovedet kom med i finalen blev muligt, på grund af ændringer i udvælgelsesprocessen, hvilket også er årsagen til at El Mundo først og fremmest rettede deres kritik mod TVE. De ti kunstnere der optræder i det Nationale Melodi Grand Prix, hvorfra vinderen går videre til det Internationale, er nemlig normalt udvalgt af et dommerpanel udpeget af TVE.
TVE besluttede imidlertid i år, at fem af de ti finalister skulle udvælges via internetsitet MySpace. Enhver, der ønskede at få en chance for at komme med i den nationale finale, skulle så bare oprette en profil på MySpace, uploade deres sang samt indsende en præsentationsvideo af sig selv. Deadline for at oprette en profil på MySpace var den 10. februar, og den følgende dag startede en online afstemning mellem de indsendte. Denne sluttede den 20. februar, hvorefter TVE havde ni dage til at nå de sidste forberedelser og sceneprøver.
Årsagen til dette tiltag, der er blevet betegnet som intet mindre end revolutionerende, Melodi Grand Prix’ historie taget i betragtning, var et ønske om, at gøre showet mere demokratisk.
Da David Fernández og kompagnoner hørte om TVE’s initiativ, eksisterede Chikilicuatre allerede, men kun som en anonym sketch i Buenafuente opført den 21 januar.
De besluttede imidlertid at Chikilicuatre skulle deltage i konkurrencen, skrev sangen El Chikichiki og fik den uploadet til MySpace. Sangen blev også markedsført på internetsitet YouTube, og Chikilicuatre var den, der fik flest stemmer via nettet. På denne måde endte han i finalen, og ’det der startede som en gag, er nu endt som et helt socialt fænomen’ udtaler temaet bag Buenafuente. Chikilicuatre har sin egen personlige hjemmeside og profiler på de virtuelle personlige opslagstavler ’MySpace’ og ’Facebook’. Her kan alle se, hvordan Chikilicuatre forbereder sig til Melodi Grandprix’et, ved at lære hvordan el Chikichiki skal lyde på serbisk eller læse hans kommentarer til interviews, han har foretaget. Man kan også læse hans bibliografi, der blandt andet fortæller at han blev født i 1972 i Buenos Aires. Hans far, en velanset stenograf lærte at spille fagot som 37-årig, og videregav sin kærlighed for musikken til sin søn. Efter en kort karriere i Argentina tog Chikilicuatre til Spanien, det land han altid havde drømt om. At han dér skulle vinde Melodi Grand Prix, er ifølge ham selv en drøm, der er blevet til virkelighed. Men trods al virakken synes han at tage det hele meget roligt. Han håber at vinde finalen, men ’det ville være det mest forventelige, hvis de piber mig ud, men det kan jeg ikke tage mig af. Jeg har problemer nok med bare at huske teksten’.

Usynlig komiker med mange ansigter
I takt med at Baila el chikichiki og Chikilicuatre er blevet mere og mere eksponeret i medierne, er der flere, der har spurgt sig selv, hvem der egentlig gemmer sig bag den fiktive argentinske sanger med højt hår og bakkenbarter a la Elvis. Hvis man som journalist imidlertid skulle ønske at tale med David Fernández får man sig dog en lang næse. For at ’beskytte Rodolfos identitet’ tillader produktionsgruppen bag Buenafuente ’El Terrat’ nemlig kun interviews med Rodolfo Chikilicuatre og ikke med David Fernández. Ifølge El País eksisterer David Fernández praktisk talt ikke i offentligheden. Så meget kan dog siges: han er fra Barcelona og 38 år gammel. Han var smykke-dørsælger som sin far, inden han besluttede sig for at uddanne sig som skuespiller og søgte ind på ’Nancy Tuñon’ skuespilskolen i Barcelona. Jordi Oliver, en af lærerne, husker ham som ’en fyr med meget lyst til at være skuespiller og med et stort komisk talent’. Han optrådte i adskillige teaterstykker inden han i 1998 fik sin tv-debut i tv-serien Me lo dijo Pérez, på den spanske tv-kanal Tele 5. Der arbejdede han sammen med Yolanda Ramos, der nu også underholder på programmet Buenafuente. Hun beskriver ham som ’en rigtig god kollega; en diskret type, der levede lidt i sin egen verden’. De positive ord bliver bekræftet af en anden kollega: ’han er beskeden og imødekommende, og i stand til at få dig til at le med en hvilken som helst figur’. I 2002 kom han igennem nåleøjet til en casting ved El Terrat, hvor han igennem de følgende år blev berømt i Spanien ved at opfinde og spille rollen som flere forskellige fiktive personer. Blandt andre pornostjernen ’Nataly Pussy’ og ’Zuloaga’, en fyr fra Badajoz der af hele sit hjerte ville ønske han var baskisk. Selvom David Fernández’ har mange ansigter, er hans egen person altså stadig lidt af et mysterium. Og nævner man hans navn, vil de fleste spaniere sætte et spørgende ansigt op. Noget der nok ikke ændrer sig, selvom hans rolle danser el chikichiki. Men hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Rodolfo Chikilicuatre og hans mere eller mindre ’freaky’ fremtoning, er det – hvis du tænder for spansk radio eller tv - højst sandsynligt, at du kommer til det inden den 24. maj.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven