La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Shop Talk
Køkkener i alle klasser
I starten af marts åbnede en ny køkkenforretning i La Cala de Mijas – nemlig Cocinas Plus. Butikken består af et stort showroom fordelt på to etager, hvor der er udstillet ikke mindre end 22 køkkener. Derfor er der rig mulighed for at se og røre ved både skuffer, skabe, bordplader og meget andet, men også hente inspiration til, hvordan de kan sammensættes.
Cocinas Plus’ flotte forretning er nyrenoveret fra gulv til loft, og der går ikke lang tid, før man virkelig føler, at man bare må have et nyt køkken. Når man træder ind af døren, bliver man mødt af et opsigtsvækkende køkken i en dyb og varm rød farve, som er en vild farve til et køkken, men køkkenet er flot og stilrent. Fortsætter man videre rundt i butikken, er der kræset for detaljerne med flot dekorerede køkkener med praktiske detaljer, fra opdeling af skuffer til smarte rul-ud hylder i skabene.
Hos Cocinas Plus finder man komplette køkkenløsninger i alle stilarter, som skulle kunne tilfredsstille enhver smag, for man kan vælge imellem ikke mindre end 90 forskellige slags låger. Man kan få alt fra det enkle og klassiske til supermoderne køkkener, og det er totale løsninger med hårde hvidevarer inkluderet. Cocinas Plus skiller sig ud fra mange andre køkkenleverandører ved at skrive priserne på deres køkkener i annoncer og reklamer, og på den måde har kunden noget at forholde sig til.
I butikken arbejder tre danskere, Thomas Beckman er butiksbestyrer. Han forklarer, at der er meget hård konkurrence i øjeblikket, da markedet her ikke er så stort, som det har været. Cocinas Plus leverer god kvalitet, og samtidig holder de priserne nede ved at importere direkte fra producenten i Tyskland. Fra man bestiller et køkken hos Cocinas Plus, tager det ca. fem-seks uger, før det er fragtet hertil og er færdigmonteret. Og det kan man regne med.
Butikken har et utroligt stort udvalg, og det er muligt at finde billige som dyre køkkener. F.eks. kan man i dag få flotte laminat-bordplader i mange designs langt billigere end træ og granit. ”Så det behøver ikke at være en bekostelig affære, men vi kan selvfølgelig også lave dyre køkkener,” siger Thomas Beckman med et glimt i øjet.
Ejeren af Cocinas Plus er Ingolf Jakobsen. Han ejer 23 køkkenbutikker i Danmark og har været i køkkenbranchen siden 1963. Han er en mand, som går meget op i, at tingene er i orden, og butikken åbnede da også først, da der var 100% styr på det hele. Køkkenudstillingen skulle være gennemført uden halvfærdige løsninger og papkasser rundt omkring.
”Når man er ude at kigge på sit potentielt nye køkken, skal det føles som om, man går i sit helt eget drømmekøkken,” siger Thomas Beckman. Og sådan er følelsen rigtig nok hos Cocinas Plus.

Maximal nydelse
Er der noget herligere end at sidde og nyde en lækker middag, imens du kigger ud over det smukke blå hav, hører bølgerne skvulpe og bare føler at tiden står stille? Lyder det som noget, du kunne trænge til, så er restauranten Max Beach stedet. Den har en unik beliggenhed og udsigten herfra vil tryllebinde enhver.
Historien om, hvordan Max Beach er blevet til, er lidt speciel. For omkring seks år siden flyttede belgieren Carl Creemers permanent til Costa del Sol. En dag kørte han forbi en lille bedårende hund, som blot var smidt på gaden, og han tog den til sig og kaldte den Max. Nogen tid senere kørte han forbi det perfekte stykke jord, hvorfra der var den skønneste udsigt, så han købte det og fik den idé at starte en restaurant lige netop der. Det gjorde han så for fem år siden, og restauranten blev kaldt Max Beach.
Carl havde ikke før haft noget med restaurationsbranchen at gøre, men tænkte, at det kunne være sjovt at starte en hyggelig strandrestaurant. ”Det var egentlig ikke noget, jeg havde tænkt så meget over, men mest en skør idé”, siger Carl selv.
Nu er der bygget til i flere etaper, med bl.a. flere terrasser med borde, en pub og cocktailbar, og det er blevet et stort sted.
Den fantastiske udsigt fra Max Beach er svær at forestille sig. Den kan nydes fra den store udendørs terrasse om sommeren, men på en lidt køligere aften kan man sidde indenfor i varmen, og stadig blive revet med af den smukke udsigt bag store glaspartier. Pubben i et tilstødende lokale byder på vaskeægte pubstemning, og Carl arrangerer ofte fodboldaftener her, med fodboldkamp på storskærm, og pubben kan også lejes til private fester.
Menukortet på Max Beach byder på internationale retter med mange specialiteter. De har rigtig gode kødretter og laver en fantastisk ”chateaubriand a la sal”, som er en udsøgt variant af den velkendte udgave. Udover det serveres spændende salater og andre specialiteter med bl.a. fisk, lam og and. Menukortet findes nu på ni sprog, heriblandt dansk.
Max Beach, som har åbent hver dag fra kl. 13.00 til sent, ligger udenfor Fuengirola på vej mod Marbella. Man kører fra ved afkørsel Riviera del Sol. Udsigten er fantastisk, som Carl selv siger, og nærmest ubeskrivelig. Så forkæl dig selv med et besøg på Max Beach og oplev den.

Ingen er udødelig
91-årige Harald Meinhardt har boet i Spanien med sin kone i 30 år, men siden han fyldte 75 år, har han ikke kunnet få en privat forsikring. Så da han for et års tid siden hørte, at alle personer uanset alder kunne tegne en privat forsikring hos Caser og Spaniaforsikringen, slog han omgående til.
”Det var den eneste mulighed, for ingen andre forsikringsselskaber ville acceptere så gamle folk,” siger Harald, der trods sit gode helbred glæder sig over at være forsikret.
”Foreløbig har jeg ingen problemer, men det er betryggende at vide, at det ikke koster noget, hvis jeg skulle blive syg.”
Haralds kone blev syg kort efter, de havde tegnet forsikringen.
”Hun fik en skade i foden og anklen, og samtidig fik hun en infektion, så hun nu er afhængig af rullestol,” siger Harald, der glæder sig over, at hun kunne få behandling på et privathospital, fordi hun var forsikret.
”Jeg anbefalede også Caser og Spaniaforsikringen til en af mine venner, der tegnede en forsikring. For nylig blev hans kone syg, og hun blev indlagt et privathospital. De er evigt taknemlige for, at de nåede det,” fortæller Harald, der ikke kan forstå skandinaver, der undlader at tegne en forsikring.
”Det må være fordi, de ikke tænker sig om.”

Delikatesser & Vin
Som navnet antyder byder Delicatessen i Centro Idea på Mijasvejen på lækkerier – ikke kun de typisk skandinaviske, hjemmelavede, som fx. dansk rullepølse, svenske semlor og norsk myseost. Butikkens indehaver, Steen Poulsen har nemlig sat en ære i at kunne præsentere et varieret sortiment indenfor internationale delikatesser, såsom pasta, pesto, marinerede grøntsager og tapanader fra Italien, jasminris, fiskesauce og Satay fra Fjernøsten, sprøde muslier og kaffe med vanilje- eller hasselnødsmag fra England, chokolader fra Belgien og mange andre fristelser.
“Vi er stolte af at kunne præsentere nogle af de mest fantastiske delikatesser af dem alle i smukke emballager til at pryde din køkkenhylde og tilfredsstille selv de mest kræsne smagsløg, som fx. hvide trøfler, valnøddecreme og den helt særlige balsamico fra Modena. Når vi køber ind, er kvalitet og originalitet nøgleordene”, siger Steen Poulsen, der med sine delikatesser er med til at sprede interessen for og glæden ved unikke smagsoplevelser. “De fleste delikatesser er relativt simple at tilberede og består som regel blot af 3-4 ingredienser. Hemmeligheden bag den markante smag ligger derimod i kvaliteten af råvarerne, som man bl.a. oplever det, når man vælger en af vore olivenolier.”
I samarbejde med det danskejede vinfirma, Sidola Vinos, har Delicatessen skabt et hyggeligt vinhjørne i butikken. Her finder man noget af det bedste indenfor spanske vine, hvor ikke kun det, der inden i flasken, har betydning.
“Selvfølgelig er det selve vinen – smagen, aromaen, farven, der har betydning for valget, men der er faktisk også gået mode i vinflasker”, forklarer Dorthe Olesen fra Sidola Vinos, som hver lørdag i maj måned byder på smagsprøver samt gode vin-råd i Delicatessen. “Karaflerne er sat på hylden – nu vil folk have flaskerne på bordet. Og de skal være flotte. Det er helt fantastisk at se, hvor innovative designerne er, når en ny flaske skal skabes. Også etiketterne har undergået en kraftig udvikling, så de i dag er æstetiske, elegante og minimalistiske – ofte små kunstværker.”
Hos Delikatessen i Centro Idea kan man således finde både supergode vine til at nyde nu, men flere egner sig rigtig godt til lægge i vinkælderen. Der er vine i alle prisklasser, og et godt udvalg indenfor økologiske vine. Det kan anbefales at gøre lørdagsshopping til en udflugt blandt lækre delikatesser og særligt udvalgte vine i alle prisklasser. Smag på det hver lørdag fra kl. 10 til 14.

Velrenommeret rengøringsfirma udvider sin service
Efter 3 år med stor succes og en betydelig skandinavisk kundekreds bestående af både virksomheder og privatpersoner har rengøringsfirmaet Servicios al Edificio, der er ejet af spanske Inmaculada Fernández Salvatier, taget skridtet til at udvide sin service til nu også at omfatte opsyn med private boliger. Inmaculada er blevet gjort opmærksom på det manglende udbud af denne type serviceydelse her på Kysten af sine mange skandinaviske kunder. Det kan nemlig ofte være svært at finde en person, man stoler på til at passe ens bolig og have, når man skal ud at rejse. Med Servicios al Edificio er man garanteret en professionel og effektiv service, så man ikke behøver bekymre sig om de daglige sysler, mens man er bortrejst. Udover rengøring af boligen påtager Servicios al Edificio sig opgaver som afhentning af post, vanding af planter, rengøring, samt vedligeholdelse af have og swimmingpool. Og skulle der ske en vandskade eller være et problem med elektriciteten, mens man er væk, sørger Servicios al Edificio for, at problemet udbedres med det samme.
Ved indgåelse af aftale med kunden underskrives en kontrakt, der indeholder de forskellige serviceydelser, som kunden ønsker. Desuden garanteres det, at nøglen til boligen returneres, så snart kunden vender hjem fra sin rejse.
Med udvidelsen kan Servicios al Edificio nu tilbyde en bred vifte af serviceydelser til skandinaver bosiddende på Kysten lige fra rengøring i private hjem, virksomheder og urbanisationer til opsyn med boliger, vedligeholdelse af swimmingpools og haver.

Dansk sygeplejerske på Kysten
Danske Majbritt Gundestrup, der er uddannet sygeplejerske i Danmark og har været ansat på Herlev Hospital, besluttede for nogle år tilbage at flytte til Costa del Sol, hvor hun nu kan tilbyde kvalificeret sygepleje til skandinaver, der er bosiddende i området mellem Fuengirola og Marbella.
Efter 15 måneders hårdt arbejde har Majbritt nu opnået godkendelse fra de spanske myndigheder til at fungere som sygeplejerske i Spanien. Majbritt har besluttet at fungere som privat sygeplejerske, da mange ældre skandinaver kan have svært ved at kommunikere med det spanske sundhedsvæsen. Majbritt er autoriseret til at varetage de samme arbejdsopgaver som en spansk sygeplejerske, men forskellen er, at Majbritt taler både dansk og spansk, samt at hun besøger den pågældende person i dennes hjem.
Majbritt kan assistere med sårpleje, injektioner, stomipleje, sygepleje efter hospitalsophold, medicindosering, blodtryksmåling og, på basis af sin psykiatrierfaring, omsorgssamtaler.
For hver patient udarbejder Majbritt et diagnoseskema, der fx kan indeholde oplysninger om medicin, som patienten er allergisk overfor, medicindosering eller kontaktinformation til patientens pårørende. Den sygepleje, som Majbritt udfører, er evidensbaseret, hvilket vil sige, at den er baseret på de nyeste, internationalt godkendte metoder indenfor sygepleje. Udover almen sygepleje er man mere end velkommen til at ringe til Majbritt, hvis man skulle have spørgsmål om sit helbred. Majbritt vil dog altid anbefale den pågældende person at tage til en læge, da man aldrig skal forsøge at kurere sig selv uden faglig ekspertise. 

Uden mad og drikke, duer helten ikke...
Ville det være helt forkert at sige, at en af livets store privilegier er at nyde god og veltilberedt mad og drikke? Mange af os sætter stor pris på denne forkælelse af vores smagsløg, og vi forbinder en god middag med samvær og hygge. Er du også en af dem, så er det store Euromarket i Mijas Costa værd at besøge i løbet af de kommende måneder, for der vil være forskellige events, hvor det hele drejer sig om netop mad og drikke.
Det starter allerede fra 2. – 19. maj, hvor Euromarket har en spændende udstilling med temaet internationale vine og oste. Når man drejer tankerne ind på spansk mad, er disse nogle af de første, der dukker op, og som supplerer hinanden på bedste vis. Til udstillingen kan man udover de spanske vine og oste se og prøve en masse varianter fra Euromarkets store og internationale sortiment.
Fra 16. maj til 2. juni er der fokus på Euromarkets mange importerede produkter. Her finder du alt fra danske sild til en speciel tysk pølse eller andre fristelser. Stort set alt, hvad hjertet begærer af mad, findes i Euromarket.
Fra 3. juni er der igen et nyt tema i supermarkedet: nemlig grill. Er der noget skønnere end at sidde ude på terrassen eller i haven en lun sommeraften med grillen tændt? Vi kender alle duften, når grillen bliver tændt, det kolde glas hvidvin mens man venter, den lækre grillede mad med sin helt specielle smag, de lange aftener udenfor med god mad og dertilhørende vin eller øl. Euromarket holder grilltema med alt, hvad der hører til lige fra selve kødet til grill, kul, bestik og andet tilbehør. Udstillingen varer frem til 19. juni.
Fra 20. juni til 7. juli er det blevet øllens tur. I de dage udstiller Euromarket importerede øl, og der skulle gerne være en øl til enhver smag, om man er til hvidt øl, light øl, mørk øl eller en helt fjerde slags.

Parque Acuático Mijas har åbnet for sæsonen
Badelandet Parque Acuático Mijas har allerede åbnet portene for sæsonen.
Blandt de mange attraktioner i dette enorme badeland, er børnebassin, pool med bølger, Río Aventura, Kamikaze Slides og meget andet.
I perioden 15. juni til 15. september præsenteres desuden nye aktiviteter, så som vand-aerobics, underholdning og interaktive lege for børn, samt danseopvisninger.
Entreer:
Voksne 16 euro
Børn (4-12 år) 11 euro
Familie (2 voksne+2 barn, 4-12 år) 43 euro (dvs. barn nummer to går gratis)
Der er specialpriser for grupper, skoler og pensionister. Residenter i Mijas og Fuengirola får 50% rabat på lørdage. Desuden er der forskellige rabatter til dem, som vælger at besøge badelandet nogle timer om eftermiddagen.
For mere information og sæsonens åbningstider, se http://www.aquamijas.com 

Ekstravagant kunst i regnbuens farver
En sommerfugls unikke farvekombinationer og mønstre eller omgivelsernes flora i naturens forskellige belysninger giver inspiration til den mangfoldighed af kunstværker, der skabes af Ana Goebels i Casa del Arte de la Seda i Mijas by.
Perler og naturstene er blot et par af de materialer, der skaber de individuelt kreerede smykker som halskæder, armbånd og øreringe. Hver eneste design er eksklusivt udformet af Ana Goebels, og der fremstilles aldrig to ens smykker. Alle materialer er købt i Tyskland og på auktioner forskellige steder i verden, og om end ukendt for indehaveren af et af Ana Goebels smykker har hvert smykke en historisk baggrund. Perler der før sad på et andet smykke, brocher der tilhørte en ukendt person…
Udover passionen for design af smykker maler Ana Goebels fascinerende former og farver på silkeklæder. Farvenuancerne, de fine penselstrøg og mangfoldigheden af forskellige teknikker bringer liv til hvert eneste silkeklæde. Og kun fantasien sætter grænser for anvendelsesmulighederne. Som sjal til en enkelt men elegant festkjole, som kunst ophængt på en væg eller som dug til et kaffebord.
Casa del Arte de la Seda er dog ikke kun en forretning, men også et museum, et atelier og værksted, hvor man kan få lov at se Ana designe og udarbejde sine kunstværker. Specielle ønsker som smykker til brylluppet eller til gallafesten designes efter kundens ønsker. Forretningen ligger lidt afsides i et lille, hvidkalket byhus i C/ Málaga kun få minutters gang fra Plaza de la Peña.

Nye middelhavsboliger med Calaceite
Hvem drømmer ikke om at kunne gå på vandet? Med Calaceites nyeste konstruktionsprojekt kan denne drøm nu næsten lade sig gøre. Kun 80 meter over Middelhavet i første række til hav og strand på strækningen mellem byerne Torrox og Nerja påbegynder Calaceite nu konstruktionen af adskillige eksklusive lejligheder med beliggenhed direkte til Middelhavet. Området, der er på 2,3 millioner m2, ligger ideelt i skønne naturomgivelser og kun 35 minutter fra lufthavnen i Málaga..
Calaceite tilbyder eksklusive penthouse lejligheder samt lejligheder med 1, 2 eller 3 soveværelser. Alle lejligheder har store terrasse og udsigt til havet og visse udvalgte lejligheder har desuden privat have og solterrasse. Lejlighederne ligger i et aflukket område med flotte haver og swimmingpools direkte til havet og inkluderer garage og opbevaringsrum. Udover lejligheder af meget høj standard kommer området til at omfatte grønne og eksotiske parker og haver, en golfbane med 18 huller, sports- og indkøbsfaciliteter samt et pænt udvalg af restauranter. Alle lejligheder ligger i et fornuftigt prisleje, hvor lejligheder med 1 soveværelse kan fås fra 195.000 euro, 2 soveværelser fra 260.000 euro og 3 soveværelser fra 335.000 euro.
Hvis man skulle have lyst til at se Calaceites nyeste projekt, kan man få en demonstration af størrelse og kvaliteter i prøvelejligheden, der er åben alle dage fra kl. 10.00 – 19.00. Prøvelejligheden ligger på Ctra. N-340 afkørsel km. 286,1 ved Torrox Costa. For yderligere information se www.calaceiteresidencial.com

Skandinavisk grundlægger af ny spansk mobiloperatør
Nordmanden Christian Nyborg har sammen med østrigeren Meinhard Spenger grundlagt MÁSmovil, som hovedsageligt har det spanske marked som målgruppe. Indtil nu har tre store firmaer domineret mobiltelefonimarkedet: Movistar, Vodafone og Orange. Mobiltelefoni er dyrt i Spanien i forhold til andre steder i Europa, men det vil MÁSmovil ændre på.
En anden målgruppe er skandinaver bosat i Spanien. MÁSmovil kan nemlig tilbyde fordelagtige priser, hvis man vil ringe til f.eks. Danmark. ”Vi har en minutpris på 0,20 euro, hvis man ringer fra spansk til dansk mobiltelefon, og ringer man fra spansk mobiltelefon til dansk fastnet er prisen kun 0,08 euro,” siger Christian Nyborg.
Er det for godt til at være sandt. Hvordan kan det hænge sammen, at to udlændinge kommer til Spanien og tilbyder så lave priser?
Det skyldes i følge Christian Nyborg en anderledes prioritering. For det første tilbyder selskabet ikke mobiltelefoner, men kun selve abonnementet/SIM-kortet, hvilket i øvrigt er helt uden bindingsperiode.
Udover det kører det hele automatisk, og på den måde holdes de administrative omkostninger nede. ”Vi satser meget på kundebetjening over Internettet, men vi har også en ganske bred distribution gennem Phonehouse-kæden,” siger Christian Nyborg. Så der er altså lagt op til, at kunden selv skal bestille sit abonnement og tanke op over Internettet eller på mobilen. Med metoden ”recarga MÀSfacil” kan kunden selv sætte systemet til at tanke op på en bestemt dato eller når saldoen når et bestemt beløb. At købe og tanke op er også muligt i flere og flere butikker, bl.a. steder som Cepsa tankstationer og Boulanger elektronikforretninger.
En tredje ting som gør, at MÁSmovil kan tilbyde lave priser, er, at de ikke bruger mange penge på marketing. De benytter små, men effektive marketingmetoder modsat andre selskaber, som bruger flere millioner euro om året på at sponsere sportsevents osv.
Folkene bag MÁSmovil er en blanding af otte forskellige nationaliteter, deriblandt en del skandinaver. Hovedinvestorerne, Schibsted og Northzone, er norske, der er to svenske rådgivere, som tidligere har arbejdet for Ericsson og hovedleverandøren er dansk. Alle har tidligere arbejdet i mobiltelefoni-branchen, så det er garvede folk, som er gået sammen.
De to indehavere har arbejdet på projektet i et par år, men det er nu i gang, og MÁSmovil er pt. den billigste mobiloperatør i hele Spanien. Udover det er selskabet den eneste uafhængige operatør i landet.
Se meget mere på www.masmovil.es 

Restaurant Shakespeare genåbner
Restaurant Shakespeare i Fuengirola har åbnet igen. Dem som kender stedet, ved, at den berømte restaurant har været lukket i to år, men nu er den åben igen med en ny ejer. Aleksander Shrof er af ungarsk oprindelse, men er egentlig en forretningsmand fra Estland.
Køkkenet er internationalt med et bredt udvalg af gode østeuropæiske specialiteter, som f.eks. gullaschsuppe, men også mere gængse retter som pizza og pasta. På menuen finder man derudover retter med tysk, fransk og spansk præg. ”Vi vil tilbyde folk, hvad de har lyst til at prøve af nye ting, men også hvad de ikke kan undvære fra deres eget hjemland, når de er på ferie, fx engelsk morgenmad til den engelske golfrejsende,” siger Benedikt Kiraly, som er marketingchef på stedet.
Restauranten åbnede den 20. marts med en lille sammenkomst med kun de nærmeste venner og bekendte. Shakespeare er et hyggeligt spisested, hvor man kan prøve en af de spændende retter, blot mødes til en drink eller tage en svingom. Desuden vil der et par gange om måneden være underholdning i form af shows med ægte spansk flamenco, ligesom Aleksander Shrof vil vise vigtige fodboldkampe og andre sportsbegivenheder. Dog vil de modsat mange andre steder sørge for, at det også for den mindre sportsinteresserede er muligt at nyde sin middag i fred og ro, når der er fodbold.
Du finder restauranten på Juan Sebastián Elcano, en sidegade til Paseo Maritimo.

Skandinavisktalende medarbejder hos Optica Laza
Optikeren Optica Laza i Fuengirola ansatte i begyndelsen af april Åsa Halh til at tage sig specielt af de skandinaviske kunder.
Åsa er finne med svensk som modersmål. Hun har boet på Kysten i snart 18 år, hvor hun har arbejdet i flere forskellige brancher, og hun har mange danske venner og derfor ingen problemer med at forstå dansk. Udover at hjælpe de danske kunder, som foretrækker at tale sig eget sprog frem for spansk eller engelsk, som der ellers tales i forretningen, er Åsa også gerne behjælpelig, når brillestellet skal vælges.
Optica Laza åbnede for snart seks år siden den første forretning i La Cala de Mijas, og senere fulgte forretningen på hovedgaden Avda. Conde de San Isidro, skråt overfor Fuengirolas gamle rådhus.
Selvom Optica Laza er et 100% spanskejet familieforetagende, lægger forretningen speciel fokus på det skandinaviske publikum, og en stor del af sortimentet består af skandinaviske mærker så som Lindberg. Derudover fører forretningen internationalt kendte mærker som Chanel, Dior, Armani og Cartier.
Desuden behøver udlændinge, der opholder sig på Kysten af kortere varighed, ikke bekymre sig om leveringstiden på den bestilte brille. Optica Laza sender nemlig brillerne gratis til den pågældendes hjemland.
Optica Laza har et stort sortiment af briller og solbriller samt stor ekspertise indenfor synsprøver, optometri, kontrol for grå stær samt tilpasning af kontaktlinser.

Byggefirma satser på nybyggede villaer i Marbella
Det lille, men ambitiøse byggefirma El Corzo de las Brisas er netop færdige med at bygge tre nye, luksuriøse villaer i området Las Chapas ved Marbella.
Firmaet og dets medarbejdere har arbejdet mange år i byggebranchen, hvor de har fundet en speciel niche med at konstruere nye og flotte villaer, som der stadig er efterspørgsel på. De første af villaerne blev hurtigt solgt, og derfor har firmaet allerede påbegyndt yderligere fire huse.
”De færdigbyggede villaer, hvor alt har 10 års garanti, er på 450 kvadratmeter, mens grundene, indeholdende en dejlig have og swimmingpool, er 1.250 meter store. Beliggenheden er meget attraktiv, og alt er holdt i den bedste kvalitet. Og der er stadig bud efter luksusvillaer på Costa del Sol, så de næste huse bliver faktisk en smule større,” siger Jan Christensen fra El Corzo de las Brisas, som også fortæller, at villaerne sælges møbleret eller umøbleret – som kunden nu måtte foretrække det.
Har man brug for mindre byggerier, er der også professionel hjælp at få fra folkene hos El Corzo de las Brisas. Firmaet tilbyder nemlig både nybyggeri – fra A til Z – af både større og mindre huse, ligesom det også er firmaet, man bør ringe til, hvis man har brug for til- eller ombygninger.
Shop Talk
Nyheder | Maj 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



COMUNICA


Villa i Spanien







Landsbanki



Saxo



SAS




















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer