La Danesa - dansk magasin på Costa del Sol - 10.500 eksemplarer hver måned

Nyhedsbrev
Afmeld





Når en betalt vare ikke leveres
Af advokat María Teresa Velasco, Velasco Lawyers

Hvad gør man som forbruger, hvis den vare eller ydelse, man har bestilt og betalt enten depositum eller fuld pris for, aldrig bliver leveret? Der er ikke mange, der ved, hvordan de står juridisk i en sådan situation, og hvilken procedure, der skal anvendes for at gøre krav på sine penge.

I første omgang bør man forsøge at undgå en retssag, da den kan trække i langdrag. Hvis det ikke kan udgås, fordi debitor ikke betaler det skyldige beløb af egen fri vilje, er det anbefalelsesværdigt, inden man sagsøger, at sikre sig, at den person eller det firma, man sagsøger, er solvent og kan betale de penge tilbage, som skyldes. Man skal også være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at det altid vil være den part, der taber retssagen, som kommer til at betale sagsomkostningerne.
Første skridt ved indkrævning af det skyldige beløb, er at lade sin advokat sende et brev til den person eller det firma, som tilbageholder ens penge, eller som ikke har betalt for sine ydelser eller de varer, man i god tro har overladt til dem.
Det, advokaten sender til debitor, er det, der på spansk hedder en ”burofax”.
En ”burofax” er et brev, som bliver afsendt fra et postkontor. Brevets indhold bekræftes med et stemplet kopi fra postkontoret, før brevet bliver afsendt. Det er ikke en helt billig løsning, men den bedste efter omstændighederne. Debitor skal kvittere for modtagelsen af brevet, og man vil blive informeret om, hvem der har modtaget det, hvornår, eller om debitor har nægtet at modtage/acceptere brevet. Disse breve er gældende i en retssag, hvorfor proceduren almindeligvis anvendes.
Små afkrævninger skal være på under 30.000 euros, og de skal være virkelige, dvs. der skal foreligge en skriftlig kontrakt eller en verbal eller skriftlig aftale, der omhandler den pengemæssige gæld. Disse aftaler skal enten være oppebåret af a) dokumentation af en eller anden form, som er enten underskrevet af debitor eller med dennes stempel (fysisk eller elektronisk), eller b) regninger, følgesedler, certifikater, telegrammer etc., som viser eksistensen af en forbindelse imellem de to parter.
Man kan også bringe sagen for retten, selvom det drejer sig om et mindre beløb, hvis man på basis af kommerciel dokumentation kan bevise, at der tidligere har været en stærk relation mellem de to parter, eller at gælden er godkendt i form af ubetalte attester på beløbet fra fx. beboerforeninger af byejendomme.
Krav om tilbagebetaling af mindre beløb kan finde sted uden at blive præsenteret af en advokat eller en sagfører i retten. Hvis der imidlertid skulle opstå stridigheder, skal man have en retslig repræsentation.
Efter at stævningen er sendt til debitor, vil denne have 20 dage til enten at betale gælden, at modsætte sig kravet, eller at komme med modstridende beviser. Hvis der ikke er nogen respons, vil processen fortsætte enten som en verbal eller ordinær proces afhængig af beløbets størrelse. Til dette skal man have en repræsentant.
Hvis man ikke kan komme til enighed, og debitor er blevet erklæret konkurs, vil kreditorerne blive betalt løbende efter prioritet.
Efter den juridiske dom er blevet afsagt, skal den håndhæves, og en ledende procedure bliver igangsat. Hvis dommen er blevet appelleret, er det muligt at bede om en endelig afgørelse af sagen.
Når en betalt vare ikke leveres
Jura & Finans | Maj 2008
Abonner på nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven



COMUNICA


Villa i Spanien







Landsbanki



Saxo



SAS




















Norrbom
Norrbom Marketing
Centro Idea · Ctra. de Mijas km. 3.6 · 29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53 · Fax. 95 258 03 29
Hoteller

Norske Magasinet En Sueco Magasinet Dansk La Danesa Magic Media Guide til Spanien

Forsiden | Kontakt os | Que Pasa? | Redaktionen | Rubrikannoncer