Publiceret i samarbejde med Nordea Bank S.A., Luxembourg

Den amerikanske centralbank er i et dilemma. Den skal balancere på en knivsæg i fastlæggelsen af pengepolitikken for at sikre, at renterne nedsættes tilstrækkeligt til at fremme væksten, men uden at det dermed fører til øget inflation. Dette dilemma kom klart til udtryk i referatet fra FOMC-mødet i januar (Federal Open Market Committee er ansvarlig for fastlæggelsen af pengepolitikken i den amerikanske centralbank). Referatet, der blev offentliggjort i midten af februar, viste, at FOMC har nedjusteret sit skøn for væksten i den amerikanske økonomi i 2008 markant fra 1,8-2,5% til 1,3-2,0%.

De fleste analytikere havde ventet en nedjustering af vækstskønnet, men få havde ventet, at den ville blive så markant. Da rentenedsættelser er et pengepolitisk værktøj til at fremme aktiviteten i økonomien, forklarer nedjusteringen af vækstskønnet til en vis grad den hast, hvormed den amerikanske centralbank nedsatte renten i januar (med 1,25% i alt), og afspejler klart bankens frygt for den fremtidige vækst. Meddelelsen fra FOMC om, at man samtidig havde opjusteret sine inflationsforventninger, var også bekymrende. Den skabte frygt for ”stagflation”, som er en situation, hvor væksten falder, mens priserne stiger.

Stagflation sidst set i 1973
Et af historiens mest kendte eksempler på stagflation var under oliekrisen i 1973, hvor arabiske producenter indledte en embargo af forsyningen af råolie til de nationer, som havde støttet Israel i krigen mod Syrien og Ægypten, samtidig med at oliekartellet OPEC foranstaltede en kraftig stigning i den globale oliepris. Den skarpe stigning i olieprisen havde en lammende og stærkt inflationsskabende effekt på økonomierne i USA, Vesteuropa og Japan, der kunne mærkes helt til begyndelsen af 1980’erne.

Olieprisen ligger p.t. på et rekordhøjt niveau. Som nettoimportør af olie er USA fortsat, omend i mindre grad end i 1970’erne, sårbar over for så høje oliepriser. Det gør det endnu sværere for den amerikanske centralbank at afgøre, hvordan den ved pengepolitiske lempelser kan dæmpe den økonomiske afmatning i kølvandet på kreditkrisen uden samtidig at øge det inflationære pres i økonomien.

For sent centralbankindgreb
Nogle eksperter påstår, at centralbanken har reageret for sent til at undgå i hvert fald en indenlandsk recession. De seneste økonomiske nøgletal understøtter generelt dette synspunkt. Og det har ikke gjort det bedre, at kreditspændene på kapitalmarkederne er blevet udvidet, og at yderligere problemer som følge af subprime-krisen er opstået i banksektoren. En stabilisering af markederne kræver en genetablering af investorernes tillid, men i lyset af de nuværende vækst- og inflationsudsigter kan det vise sig, at rentepolitikken alene ikke vil være tilstrækkelig til at opnå dette. Hvis ikke den finansielle sektor giver fuld information om risikoeksponeringen og foretager de nødvendige nedskrivninger, vil det blive meget svært at genskabe tilliden.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven