Af speciallæge Bo Rosenkilde, Fuengirola

Presset for at sætte patienter i behandling med kolesterol-nedsættende medicin stiger måned for måned. Mange patienter føler, at det er let bare at tage noget af den medicin og så slippe for problemer. Så let er et desværre ikke, og jeg skal derfor i det følgende gennemgå de store træk i problemstillingen. Lettere bliver det jo ikke af, at der er megen biokemi i emnet, og at der er tale om såkaldte relative risici, så det er let at få forkludret det hele.

Baggrund
Fedtstofskiftet er en vigtig del af koppens metabolisme, idet fedt bl.a. bruges som isoleringsmateriale omkring nerverne mm. Det, vi fokuserer mest på i dagligdagen, er dog fedtets funktion som energi-opmagasinering - en funktion, der er vigtig for alle dyr, der ikke har så let adgang til føden, som vi har i vort moderne samfund. Fedtstofskiftet kan nemlig køres af sporet på forskellig vis. Således er det mindre heldigt at indtage animalsk fedt og mere hensigtsmæssigt at indtage planteolier. Når disse kommer ind i kroppen omdannes de til forskellige slutprodukter, bedst kendt er triglyceriderne (TG) og kolesterol. Sidstnævnte findes i to former LDL (det dårlige kolesterol) og HDL (det gode kolesterol). TG øges primært ved for megen fedt- eller alkohol-indtagelse, hvorimod fordelingen mellem LDL og HDL er afhængig af, hvilken type fedt, der indtages (animalsk eller plante). Det er ikke så vigtigt, om man indtager kolesterol som sådan, idet kolesterol nemt omdannes i kroppen, hvis der vel og mærke ikke er ”fyldt op” i forvejen. Det største problem er, at det overskydne fedt ikke blot indlejres som fedtdepoter til senere brug, men også kan indlejre sig i blodårerne og derigennem danne forstadier til forkalkning af disse.

Hvem skal passe på?
Der findes en række arvelige, men sjældne sygdomme, som der ikke er grund til at forskrække den brede læserskare med. De store sygdomme, som er dokumenteret i farezonen, er patienter med sukkersyge og/eller hjertekredsløbssygdom! Og her er der dokumenteret effekt af en aktiv behandling. Også de noget sjældnere sygdomme så som nyre- og lever-sygdomme (herunder alkoholisme) og for lavt skjoldbruskkirtel- stofskifte er at bekymre sig om. Men et tilfældigt fundet højt kolesterol-tal er i sig selv ikke nødvendigvis en katastrofe.

Hvordan skal man forholde sig?
Først og fremmest skal man altså undgå at få sukkersyge eller kredsløbsproblemer - det er selvfølgelig lettere sagt en gjort, men det undgås med motion, nul tobak og sund mad. Sidstnævnte betyder først og fremmes så lidt fedt som muligt, og hvis smagen skal bæres frem af fedt, så skal det være planteolier. Hvis man er så uheldig at have erhvervet sig en eller begge de to nævnte sygdomsgrupper så er vejen frem også primært rygeophør, motion og sund mad. Og det virker i langt de fleste tilfælde. Ved forhøjede TG vil stop i alkohol indtagelse som regel også virke.
Hvis der trods disse foranstaltninger ikke kan opnås normale kolesterol og/eller TG-tal så må man ty til medicinen. Men medicinen skal ikke blive en sovepude, så man blot accepterer overvægt og dårligt kontrolleret sukkersyge.

Konklusionen…
…er derfor, at de fleste dårlige kolesterol-tal kan og bør klares med livsstilsændringer. Hvis man har sukkersyge eller hjerte-kredsløbs sygdomme (samt nogle få andre sjældnere sygdomme) skal man være over sit kolesterol-tal og supplerer livsstilstilpasninger med medicin.

Abonner på nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven